Rejser til Grækenland

16.01.19

Voksenferie med 5* på Kreta

En uges luksus uden børn - men med 5*, fly t/r, transfer og morgenmad på Kreta

Kreta er ikke bare Grækenlands største ø, Kreta er også en af de mest populære feriedestinationer – især om sommeren.  Jeg er selv rigtig glad for at holde ferie på Kreta og har gjort det op til flere gange. Men nogen gange kan de mange børnefamilier godt blive lidt for meget. Så derfor har jeg fundet dette lækre […]

13.01.19

Ferie på Meganisi med all inclusive

En uges ferie på smuk græsk ø inkl lån af scooter, båd og cykler

Meganisi er en idyllisk ø mellem det græske fastland og Lefkas. Primo Tours tilbyder rejser hertil, og jeg har fundet en billig og lækker ferie med all inclusive på et dejligt 4-stjernet hotel ved landsbyen Spartochori samt Ø-All Inclusive til Meganisi. I kan glæde jer til at opleve det kuperede terræn på øen, som prydes […]

12.01.19

Solferie i lejlighed på Kreta

1 uge i lejlighed på Kreta inkl. fly tur-retur fra København eller Billund samt gratis transfer

Kreta er et populært rejsemål blandt os danskere, og det forstår man godt. Dejligt klima, skøn natur og søde, gæstfrie mennesker. Med denne ferie bliver I indkvarteret i lejlighedskomplekset Aelia, der er beliggende fredeligt og smukt  og kun 400 meter fra stranden. Cirka 3 km derfra herfra finder I den populære ferieby Hernissos med mange […]

08.01.19

Hotel med fantastisk udsigt på Sivota

1 uge på et skønt hotel inkl halvpension og fly t/r fra Aalborg

Byen Sivota og området omkring kaldes blandt grækerne selv for ‘Det Græske Caribien’. Og man forstår godt hvorfor: klart vand, hvid sandbund, de små skønne ubeboede øer og den smukke natur. Sivota er en lille charmerende kyst- og ferieby med virkelig hyggelig havnepromenade med barer, restauranter og souvenirbutikker. Med denne rejse bliver I indkvarteret på Hotel […]

06.01.19

Nyhed! En uges solferie på Helios

Tag en uge til smukke Helios i Grækenland med morgenmad og med fly t/r

Grækenland er en klassiker til sommerferien! Her er det skønne Middelhav, den lækre sol, og den gode stemning. Og nu har Suncharter lanceret nogle nye destinationer i det græske øhav. Nu kan du komme til skønne Helios i en uge på et 4* hotel med morgenmad og fly t/r. Og det bedste af det hele: […]

05.01.19

Afslappende forårsferie på Kreta

En uges solferie på den skønne græske ferieø inkl. fly

Ville det ikke være rart at kunne se frem til en solrig ferie på Kreta? Primotours tilbyder i øjeblikket en uges ferie på hotellet Achilles Paradise***, der ligger på Kreta, tæt ved hovedbyen Chania. Det er et simpelt og fint hotel. Hotellets faciliteter inkluderer blandt andet et område med swimmingpool og bar samt ikke mindst en fantastisk […]

04.01.19

Solferie i smukke Sivota

Vær tidligt ude og spar mange penge på din sommerferie i 2019 - En uge på Sivota med pooludsigt, og fly t/r

Den smukke græske by Sivota er den perfekte destination til en sommerferie! Her kan du nyde den dejlige græske sommer, med det krystalklare Middelhav og de flotte klipper, som går ud til vandet! Med dette tilbud fra AarhusCharter.dk får du en uge i et 2-4 pers lejlighed med pooludsigt, inkl fly t/r. Og hvis du […]

01.01.19

Billig solferie på Kreta

En uges ferie i lejlighed for hele familien + fly fra København eller Billund

Det er absolut ikke for tidligt at begynde at planlægge og drømme om sommeren 2019 nu. For hvis I er tidligt ud, så er priserne ofte lidt billigere. Her har jeg fundet en billig solferie på Kreta på Sunweb.dk. I kan snuppe hele familien eller vennegruppen med, da man i tilbuddet kan booke en lejlighed med […]

01.01.19

Sommerferie på Korfu

3* hotel inkl. fly t/r fra Aalborg og morgenmad

Book din forårs- eller sommerferie allerede nu og spar penge! Hvad med eksempelvis en ferie til dejlige Korfu? Jeg har fundet et godt tilbud på SunCharter.dk, hvor du kommer til at bo i hjertet af den lille ferieby Gouvia på Korfus østlige kyst. Her finder du alt, hvad du skal bruge til ferien. Der er […]

30.12.18

Luksusferie på Kreta

5* luxury beach resort med egen strand

Drømmer du om afslapning, luksus, wellness og sol? Så læs med her. Jeg har nemlig fundet et luksus 5* hotel på solrige Kreta. Kreta er Grækenlands største ø og også en af de mest populære feriedestinationer. Og det er med god grund! Øen er nemlig rigtig dejlig, og der er masser at give sig til, […]

29.12.18

Ferie på Rhodos

Tag til smukke Rhodos og bo på hyggeligt lejlighedskompleks tæt på stranden

Hvordan lyder det med at ferie på Rhodos? Her er vejret dejlig varmt, og øen har masser af lækre strande. Får I nok af at ligge på stranden, kan I besøge nogle af Rhodos mange spændende arkæologiske udgravninger, den hyggelige by Lindos eller se, hvor den enorme statue Kolossen engang stod. Rhodos er en dejlig […]

23.12.18

Sommerferie på Korfu

7 overnatninger på nybygget all-inclusive hotel på Korfu inkl. fly t/r

Korfu er en af Grækenlands smukkeste øer. Det turkisblå hav kombineret med frodig natur, charmerende bugter og masser af solskinstimer, gør Korfu til et dejligt rejsemål. Korfu er en populær destination, når der skal holdes ferie i Grækenland, og med dette tilbud fra Sunweb kan I selv opleve den smukke ø. Der er masser af fede […]

22.12.18

Luksusferie og afslapning på Kreta

En uges ferie på luksushotel på Kreta med fly t/r og morgenmad

Her kan I komme afsted til smukke Kreta og nyde et afslappende ophold med denne luksusferie! En uge med fly t/r og morgenmad fra 7959,-

20.12.18

5* hotel på Rhodos

Pakkerejse til Rhodos: 5* luksushotel med morgenmad og fly tur-retur

Book sommerferien tidligt med denne luksusferie til Rhodos. Jeg har nemlig fundet et godt tilbud på dette lækre 5*hotel ved Ixia på Rhodos, som ligger i gåafstand til stranden. Men Rhodos byder på meget mere end bare afslapning på stranden. Her kan du nemlig udforske den spændende, gamle by Lindos, hvor den enorme skulptur Kolossen stod, […]

15.12.18

Solferie på Zakynthos

1 uges ferie på populært hotel inkl. fly tur-retur

Zakynthos er den sydligste ø i Det Ioniske Hav, og …. ja, hovedstaden hedder Zakynthos! Øen har sin egen lufthavn, og der er masser af gode transportmuligher. En af de mest berømte seværdigheder på øen er Blue Caves i den nordlige del af øen – vandet inde i disse huler har en lyseblå farve, og der er […]

09.12.18

7 dages solferie på Lefkas

Inkl. morgenmad og fly t/r fra Aalborg

Lefkas er en fantastisk græsk ø, og øen er et skønt sted at holde ferie. Og der er gode nyheder! I maj 2019 åbner SunCharter op for pakkerejser til den græske ø. Og de tilbyder selvfølgelig åbningsrabat, så lige nu kan du komme til Lefkas i maj fra 3.699,- per person ved to personer. I […]

04.12.18

Solferie på Korfu

Solferie på Korfu på hotel lige ved stranden inkl. fly t/r og transfer

Med en solferie på Korfu kan I glæde jer til skøn natur, dejlige strande og smukke byer. Korfu er en af de grønneste øer i det græske ø-hav. Korfu hører til de Joniske øer vest for det græske fastland. Det betyder, at der har været tætte forbindelser til Italien, og det er tydeligt at mærke […]

03.12.18

Billige flybilletter til Athen

Kom billigt fra Billund og til Europas ældste by

Athen er Europas ældste by  og har en historie så lang, at de fleste bliver træt i hovedet bare af at se på tallet. Athen blev nemlig grundlagt et sted mellem 1100 og 700 før kristus – det vil sige for cirka 3.400 år siden! Det er derfor en historisk by med med masser af kultur. Akropolis er byens […]

Rejser til Grækenland

Hvem drømmer ikke om at holde sommerferie på en af de græske øer? Det gør jeg i ihvertfald – jævnligt. Jeg drømmer om turkisblåt hav, de traditionelle hvidmalede huse, små landsbyer, græske gyros-pitabrød og sorte oliven. Og så drømmer jeg om at gå på opdagelse i udgravninger af græske ruiner fra oldtiden og at dase dagen land på stranden. Efter min mening er det altid en god ide at rejse til Grækenland!

Det tager kun 3-4 timer i et fly fra Danmark at rejse til Grækenland – en af danskernes absolut yndlings feriedestinationer. Her kan du gå på opdagelse i appelsinlunde, i byer med de traditionelle hvide huse, ligge på stranden eller udforske græske ruiner fra oldtiden. Grækenland er et land med smuk natur, dejligt vejr, god mad og en yderst rig historie. Landet er så stort og alsidigt, at man kan rejse til Grækenland igen og igen og stadig opleve noget nyt hver gang. Og så hjælper det jo, at man ofte finder både billige afbudsrejser til Grækenland og billige fly til Grækenland. Så er der både råd til at tage på sommerferie til Grækenland i sommermånederne og på storbyferie til Athen hen på foråret eller om efteråret, når hovedstaden ikke er alt for varm.

Vejret er nemlig en af de største grunde til, at danskerne elsker at rejse til Grækenland på ferie. Allerede fra april og frem til oktober kan man godt forvente en dagtemperatur på over 20 grader og endda over 30 grader i sommermånederne. Vil du gerne holde en afslappende strandferie på en af de græske øer, er det bedste tidspunkt at rejse derfor mellem maj og september, hvor solen skinner, og restauranter og hoteller har åbent. Rejser du til Grækenland tidligt på foråret eller hen af efteråret, holder mange restauranter og hoteller lukket uden for højsæsonen, og det kan være lidt køligt at ligge på stranden. Foråret og efteråret er derimod de bedste tidspunker at rejse på storbyferie til Athen på. Hovedstaden holder aldrig lukket, og vejret er dejlig lunt uden at være overvældende varmt.

Har på min rejseblog har jeg fundet massere af billige rejser til Grækenland, og jeg er sikker på, at du kan finde et godt ferietilbud, uanset hvilken tid på året, du gerne vil rejse på. Klik her for at se min tilbudsside med billige rejser til Grækenland.

Rejser til Grækenland

Hvilken slags rejse til Grækenland?

Men så er der jo lige spørgsmålet med, hvordan rejsen til Grækenland skal foregå? Er du ikke helt sikker på, hvad der kan lade sig gøre i forhold til afbudsrejser til Grækenland, all inclusive rejser eller måske endda en bryllupsrejse til Santorini, så læs med herunder.

Afbudsrejser til Grækenland

Det er altid muligt at finde en billig afbudsrejse til Grækenland. Især afbudsrejser til Kreta findes der massere af – især som sommerferie. Her kan man typisk komme afsted med kort varsel i en uge for 4-5.000 kroner per person med fly og hotel. Nogle gange kan man finde gode tilbud til et par tusinde kroner! Afbudsrejser til Rhodos er også meget populære og en god måde, hvorpå at få meget ferie for penge. Jeg holder altid øje med billige afbudsrejser til Grækenland på min tilbudsside med afbudsrejser lige her. Kig her forbi en gang imellem og se, hvad der rør sig.

All inclusive rejser til Grækenland

Med en all inclusive rejse til Grækenland får I virkelig noget for pengene. Så kan I smovse græske pitabrød med tzatziki uden at skulle have pengepungen oppe af lommen – det hele er nemlig betalt hjemmefra. All inclusive rejser til Kreta, Rhodos og Halkidiki er især populære hos børnefamilier, da en all inclusive rejse udgør et rigtig godt udgangspunkt for en afslappende familieferie. Så ved I nemlig på forhånd, hvor meget ferien kommer til at koste.  Og hvis ungerne får lyst til at løbe op i poolbaren og hente isvafler eller pommes frites, kan de bare gøre det uden at skulle rode med penge og tælle mønter. Så bliver de voksne bare liggende ved poolen imens og venter på, at der bliver serveret :-)

Se alle mine all inclusive rejser lige her.

Charterrejser til Grækenland

Charterrejser til Sydeuropa har længe været populært blandt danskerne. En charterrejse er nok en af de mest gnidningsfrie rejser, du kan købe, da både hotel og fly bliver booket for dig på samme tid. Så slipper du for selv at sidde og købe flybilletter og hotelophold hver for sig. Fordelen med charterrejser er også, at der for det meste står et rejsebureau bag, som du kan henvende dig til med spørgsmål. Disse rejsebureauer, der udbyder charterrejser, er også ofte behjælpelige med at arrangere aktiviteter og dagsudflugter, hvis I skulle få lyst til dette. På denne side finder I massere af charterrejser til Grækenland  med afgange hele året rundt. De fleste af mine rejsetilbud til Grækenland er nemlig charterrejser, der inkluderer både fly, hotel og lufthavnstransfer. I de fleste tilfælde inkluderer prisen også op til flere daglige måltider. Så bliver det ikke nemmere at holde ferie i Grækenland.

Storbyferie i Grækenland

De flestes tanker falder nok på sol, strand og tzatziki, når man nævner at rejse til Grækenland. Og en solferie til Grækenland er da også noget så dejligt. Men en storbyferie til Athen er nu heller ikke at kimse af. Her i den græske hovedstad – og Europas ældste by – finder man massere af kultur og historie i byens hundredevis af arkæologiske udgravninger. En storbyferie i Grækenland er også helt sikkert værd at overveje!

Voksenferie i Grækenland

Det er en rigtig god ide at tage på voksenferie i Grækenland. Her er der nemlig massere af muligheder for at bo på et romantisk hotel eller at leje en luksusvilla med privat pool. Især på øerne Mykonos og Santorini er der gode muligheder for at holde voksenferie i ren luksus. Er I lige blevet gift, skal I næsten overveje en bryllupsrejse til Santorini. Der findes ikke et mere romantisk sted i verden, efter min mening.

Men hvor i Grækenland skal du rejse hen? Med hele det græske øhav at vælge imellem, kan det være svært at beslutte, hvor i Grækenland turen skal gå hen. Jeg vil derfor her fortælle dig lidt om nogle af mine yndlingssteder i det smukke Grækenland.

Populære feriedestinationer på de græske øer

Kreta – Den klassiske, børnevenlige feriedestination

Min første tur til Grækenland gik til Kreta. Og denne ø er ikke en af danskernes favoritøer uden grund. Her finder du nemlig massere af billige hoteller, børnevenlige sandstrande, spændende arkæologiske udgravninger, smuk natur i Samaria-kløften samt øens hyggelige største by Chania. Om sommeren er der altid massere af billige afbudsrejser til Kreta at finde. Jeg sørger ihvertfald for altid at have massere af dem her på min side.

Hvad skal I lave på Kreta?

Jeg vil klart anbefale at leje en bil på jeres ferie på Kreta. Øen er nemlig Grækenlands største ø, og øens attraktioner er spredt rundt på hele øen. Udgravningerne af den antikke by Knossos er et absolut must. Knossos var i bronzealderen Kretas største by, og i dag kan I gå på opdagelse i de antikke udgravninger og se, hvordan de græske minoere boede i bronzealderen. Er I til arkæologiske udgravninger kan I også køre til byen Heraklion, hvor I kan besøge øens arkæologiske museum. En anden af Kretas bedste udflugtsmål er stranden Elafonissi. Her finder I de lækreste (og yderst børnevenlige) paradisstrande. Det er også her, at I finder den lyserøde strand med det fineste lyserøde sand. En rejse til Kreta er altid en god ide, hvor I finder massere af familievenlige aktiviteter og udflugtsmål. Du kan se mine rejser til Kreta lige her.

Rhodos – Øen med Kolossen og de gyldne sandstrande

Rhodos er en anden græsk ø, hvor man kan holde en rigtig dejlig sommerferie – både som par, alene eller børnefamilie. Og det er heldigvis nemt at flyve til Rhodos. Det tager små 4 timer at flyve til fra Danmark til Rhodos, som er en af de græske øer, der ligger tæt på Tyrkiet. Hver sommer findes der massere af billige charterrejser til Rhodos, så der er massere af flyafgange og hoteller at vælge i alle prisklasser. Skal det virkelig være luksus, kan I overveje en pakkerejse eller en all inclusive rejse til Rhodos, hvor det meste er betalt hjemmefra. Så skal I kun koncentrere jer om, hvilke af Rhodos’ seværdigheder, I skal besøge.

Hvad skal I lave på Rhodos?

Rhodos’ bedste strande ligger på øens østkyst, og her finder I gyldne, børnevenlige sandstrande. I Rhodos by finder I massere af butikker, restauranter, barer og et livligt aftenliv. Rhodos’ seværdigheder er også mange, så I kommer ikke til at kede jer, når I holder ferie på Rhodos.
Den hyggelige, lille by Lindos er en by såvel som et arkæologisk udgravningsområde, som I helt klart burde lægge vejen forbi. Lindos, Rhodos’ populære udflugtsmål, er også kendt som den hvide by på grund af dens maleriske udseende. På bakken over byen kan I besøge Lindos’ akropolis, en borg, der igennem tiden er blevet bygget af både antikkens grækere, romere, tyrkere og korsfarere.  I skal selvfølgelig også tage hen og se, hvor den enorme statue Kolossen på Rhodos engang stod, inden den blev ødelagt og faldt i havet under et jordskælv for 1800 år siden.

Har I is i maven eller bare først besluttet jer for at rejse til Rhodos i sidste øjeblik, så findes der heldigvis i stigende grad flere og flere afbudsrejser til Rhodos hver sommer. Så der er massere muligheder for at komme afsted på en billig sommerferie til Rhodos. Du kan se mine rejser til Rhodos lige her.

Santorini – Grækenlands mest romantiske ø

Åh, hvor mange af os drømmer ikke om at rejse til Santorini? Den lille ø med det klare, blå hav og de smukke hvidmalede huse, der ligger hulter til bulter på klippeskrænten. Jeg holdte sommerferie på Santorini sidste sommer, og det var alle pengene værd. Faktisk er det nu muligt at finde billige flybilletter til Santorini – især hvis I flyver med Norwegian. Dette er en flyvetur, der tager lige under 4 timer.  Jeg sørger for altid at have billige rejser til Santorini her min hjemmeside, så I nemt og billigt kan komme afsted til min absolutte yndlings af de græske øer.

Santorini er en af de mest fotograferede græske øer, og det er ikke uden grund. Der findes få steder i verden, der er smukkere end Santorini med de små hvidmalede landsbyer, der ligger på klippeskråningen, som ender ud i det smukkeste blå hav. Der findes ikke noget mere romantisk end at se solen gå ned over havet her, så jeg kan klart anbefale at tage på bryllupsrejse til Santorini. Hvis rejsen gerne må være lidt ekstra, finder I på Santorini de vildeste luksushoteller med de lækreste pools, hvorfra I kan sole jer og svømme rundt med en udsigt i verdensklasse.

Hvad skal I lave på Santorini?

Vil I gerne ud og opleve noget, kan I på Santorini finde strande med sand i alverdens farver. Især stranden med det røde sand og stranden med det sorte sand er populære. Da Santorini er en vulkanø, er øen ikke kendt for sine gyldne sandstrande – sandet her er mørkere og grovere – men det ændrer ikke ved de mange vandsportaktiviteter, strandene tilbyder. Jeg er for eksempel stadig ærgerlig over, at jeg ikke nåede at sejle i kajak, da dette er en helt speciel måde at opleve øens klipper og bugte på. På den populære Perissa strand, kan I leje en motor vandscooter eller prøve kræfter med paragliding. Og så skal I selvfølgelig også besøge øens billedskønne byer Imerovigli, Oia og Fira.

Læs også: Rejsetips til Santorini

De fleste krydstogter i det græske øhav ligger vejen forbi Santorini, så I får set den smukke ø fra havet, inden I ligger til i havnen og går på land på Santorini og kan udforske øen. Santorini er en populær destination, som mange drømmer hele livet om at besøge. Men jeg sørger for at holde øje med afbudsrejser til Santorini, så du kan finde dem her på siden. Se mine rejser til Santorini lige her.

Mykonos – Den glamourøse græske ø

Denne græske ø var længe tilflugtssted for diverse internationale kendisser, når de ville væk fra hverdagen. Grace Kelly, Liz Taylor og Jackie O holdt alle ferie her i deres storhedstid, og øen har derfor ryg for at være ekstrem eksklusiv, luksuriøs og moderne. Alle, der er (eller vil være) noget ved musikken, holder sommerferie her. Dette er derfor, imodsætning til Kreta og Rhodos, ikke den billigste af de græske øer at rejse til. Jeg har dog specialiseret mig i at finde billige rejser til Mykonos, så du kan komme afsted og leve i luksus til en fornuftig pris. Se mine rejser til Mykonos lige her.

Hvor skal I bo på Mykonos?

Tager I på sommerferie til Mykonos, kan I vælge at bo i en de mange luksuriøse ferielejligheder på Mykonos. Jeg drømmer selv om at tilbringe en uge (eller 4) i en af de smukke hvidmalede villaer med privat pool og en smuk udsigt til det Ægæiske Hav. Er I mere til at bo på hotel, er det også muligt her på siden at finde gode tilbud på billige hoteller på Mykonos – disse kommer nemlig både i ekstrem luksus og mere budgetvenlige.
Der findes massere af lækre, rolige hoteller ved vandet, hvor I kan holde en afslappende solferie. Men vil I gerne bo, hvor der er lidt liv, kan I i stedet bo i Mykonos by. Her finder I hyggelige caféer og massere af butikker at shoppe i.

Hvad skal I lave på Mykonos?

De fleste rejser til Mykonos for at ligge ved stranden, men får I lyst til at udforske øens kultur og historie, er der også rig mulighed for det. En af Mykonos’ største seværdigheder er øens traditionelle vindmøller, som I bliver nødt til at lægge vejen forbi. Derudover kan I også besøge øens maritime museum eller det arkæologiske museum.

Mykonos er en lille ø, som du nemt kan komme rundt og udforske det meste af. For at komme til at se så meget som muligt og for at gøre rejsen så nem som muligt, anbefaler jeg at leje en bil på jeres ferie på Mykonos. Så har I frihed til at udforske øen i eget tempo.

Populære destinationer på det græske fastland

Men det er jo ikke kun på de græske øer, man kan holde en rigtig god sommerferie. Det kan man også sagtens på det græske fastland. Især området Halkidiki er en populær rejsedestination, hvor man kan dase ved stranden dagen lang. Og så er der jo selvfølgelig hovedstaden Athen, hvor man kan holde en rigtig spændende storbyferie.

Athen – Europas ældste storby

Athen er Europas ældste by med en rig historisk og kulturel arv, der gør hovedstaden til et rigtig spændende sted at tage på storbyferie. En storbyferie til Athen plejer ikke at koste kassen, da både Norwegian, Ryaniar og Aegean Airlines flyver direkte til Athen fra Danmark. Når jeg finder billige flybilletter til Athen sørger jeg altid for at dele dem her på min tilbudsside, så I kan flyve ned og opleve den spændende hovedstad.

Hvor skal I bo I Athen?

Der findes massere af billige hoteller i Athen – især ferielejligheder udlejet igennem AirBnB er til at betale. Her har jeg set de lækreste boliger med fantastiske udsigter til næsten ingen penge. Jeg sørger altid for at dele dem her på siden, når jeg finder billige hoteller og ferielejligheder i Athen. Når I har besluttet, om I vil bo på hotel eller i en ferielejlighed, skal I derefter beslutte, hvor centralt i Athen I vil bo. “Centralt”, tænker I fornuftigt nok, da det på storbyferier ofte handler om at bo så centralt som muligt. Så spilder I nemlig ikke tid og penge på at køre til og fra byen med offentlig transport hver dag. Det er også en rigtig god ide at bo centralt i Athen, og det kan sagtens gøres til en fornuftigt pris. Der er dog også et alternativ til at bo midt i Athen, og det er at bo ude ved kysten – byerne Palaio Faliro og Piræus er begge populære destinationer. Her bor I ved stranden og er kun en halv times tid med sporvogn fra Athens centrum. Efter en dag med nye indtryk inde i Athen, kan I tage tilbage til hotellet og spise aftensmad på stranden. I kan også beslutte at sætte storbyferien på pause og tilbringe en dag på stranden. Alternativt, hvis I vælger at bo inde i Athen, kan I tage herud til kysten en aften og nyde roen og solnedgangen over havet.
Fra havnen i Piræus afgår færger og krydstogtskibe til hele Middelhavet og de græske øer. Skal I derfor på krydstogt i det Ægæiske Hav, eller vil I bare ud til en af øerne, kan I med fordel starte ferien i Athen og tilbringe et par dage her, inden turen går videre.

Hvad skal I lave i Athen?

Som Grækenlands hovedstad og Europas ældste by er der massere at lave og se på en storbyferie til Athen. Det er helt obligatorisk at tilbringe en dag på Akropolis. På bakken her over byen finder I det antikke tempel Partenon, der har stået her siden før, Jesus blev født. Men dette er ikke den eneste antikke ruin, der står på bakken. Med entrébillet til Akropolis kan I frit gå rundt og udforske alle ruinerne i jeres eget tempo. Herefter bliver I naturligvis nødt til at besøge Akropolismuseet, hvor I kan lære meget mere om de ting, arkæologerne igennem tiderne har gravet ud ved Akropolis. Når det er ved at være tid til frokost, kan I med fordel bevæge jer mod bydelen Plaka, der er Athens ældste bydel. Her finder I hyggelige, små gader med massere af gode restauranter og caféer. Om aftenen kan I slappe af i skyggen fra en palme i Athens botaniske have. Dette var kun et lille udvalg, fordi det er massere af historie og kultur at udforske i Athen!

Er du blevet inspireret til at tage på storbyferie til Athen? Så se mine rejser til Athen lige her.

Halkidiki – Strandbarer og hvide sandstrande

Halkidiki er fastlandets mest populære badedestination. Her finder I nemlig smukke hvide strande, og her er massere af muligheder for at dyrke vandsport eller at vandre i bakkerne. I flyver til lufthavnen Thessaloniki, som Ryanair flyver direkte til fra Københavns lufthavn. I kan derfor nemt holde billig ferie i Halkidiki. Herfra kan I enten leje en bil og køre ud til et lækkert hotel ved kysten, eller hvis I tager på charterrejse til Halkidiki (og dem er der mange af), er busturen til jeres hotel arrangeret for jer. Det tager ca. halvanden time at komme fra lufthavnen og til Halkidikis populære halvø Kassandra. Vil I hellere bo, hvor der er stille og ro, kan I bo på halvøen Sithonia. Her findes nogle af Grækenlands lækreste strande.

Hvad skal I lave i Halkidiki?

Holder I ferie på Halkidiki, kan I besøge de underjordiske Petralona huler, der ligger en halv times tid fra Thessaloniki lufthavn. Her kan I de imponerende drypsten samt se et fossil af et menneskekranie, der er mere end 800.000 år gammelt. I skal da også gå på strandbar på Kassandra og danse natten lang på de mange smukke, hvide sandstrande.

Krydstogt i det græske øhav

Kan I ikke vælge, hvilken en af de græske øer, I skal rejse til? Det kan jeg godt forstå. Det er også massere af muligheder i forskellige prisklasser. Men så kunne det være en ide at tage på krydstogt i Middelhavet. Her kan I vælge en rute, der tager jer rundt i det Græske Øhav, så I får set lidt af hver ø. Disse krydstogter afgår oftest fra havnen i Piræus ved Athen, så det kan være nødvendigt at tilkøbe en flybillet til Athen. Det er dog oftest nemt at finde billige flybilletter til Athen. Kig bare her på min side.

Et krydstogt i det græske øhav foregår oftest i vild luksus med både underholdning, pools og spa ombord på skibet. Normalt får I helpension med i prisen, så I ender med at få rigtig meget for pengene. Tag et kig på min tilbudsside med krydstogter lige her.

Det er altid en god ide at rejse til Grækenland. Her finder man lækre strande, en rig historie og fantastisk mad. God tur!