En af de største rejseoplevelser i mit liv havde jeg, da jeg rejste Indien rundt for en håndfuld år siden. Så da jeg i dag så billige flybilletter fra København til New Delhi fra bare 1.713,- tur/retur, fik jeg straks lyst til at sammensætte et eksempel på en rundrejse i Den Gyldne Trekant – Delhi, Agra og Jaipur.

Rundrejsen tager små 2 uger og starter 8. november i år, hvor der er billige flybilletter. Retur er den 20. november. Hoteller + fly kan gøres fra bare 2.790,- pr. person ved to personer.
Dertil kommer transporten rundt og kost.

Indiens rundrejse i 2 ugers tid

Du lander i den pulserende storby, New Delhi, tidligt den 9. november. Her har jeg valgt et centralt 3-stjernet hotel til dig, tæt ved banegården. Du kan få tre nætter her på Aman Continental fra 438,- pr. person ved to personer.

Den 12. november kan du tage toget fra New Delhi til Agra – find afgange på IndianRailInfo.com. Priser ligger omkring 70-100 kroner for en enkeltbillet. Jeg anbefaler at rejse på minimum 2. klasse i Indien.

I Agra bor du på OYO 1835 Sun Hotel, som ligger tæt på Agra Fort og i gåafstand til Taj Mahal – hvilket også er de to mest ikoniske seværdigheder i en rodet by. Men et besøg i Den Gyldne Trekant uden Taj Mahal er ikke fuldendt. Efter 3 nætter i Agra fra 246,- pr. person, er det tid at tage toget videre til Den Lyserøde By, Jaipur. Se priser og info på Ixigo.com, ca 40 kr.

Jaipur er klart min favoritby i Den Gyldne Trekant, så har jeg valgt 4 nætter til dig på det 4*Hotel Om Tower – fra bare 300,- pr. person. I Jaipur skal du tage tid til at se på de forskellige forts; Amber Fort, Nahargarh Fort og Jaigarh Fort. Men også paladset Hawa Mahal og Monkey Temple. Eller måske en ørken safari på kamelryg?

Den 19. november er det igen tid til at tage tilbage til New Delhi. Find togafgange på Ixigo.com – ca 75 kr. Du flyver hjem til København kl 11.00 den 20. november, så jeg har valgt et hotel tæt på lufthavnen. Det 4* Capital 0 444 Hotel Venus fra blot 93,- pr. person.

Rundrejse i Indien med besøg i New Delhi, Agra, herunder Taj Mahal og Jaipur i små 2 uger

    • Destination: Delhi, Agra og Jaipur, Indien
    • Rejseperiode: Fra 8. – 20. november, 2018
    • Rejselængde: 12 nætter
    • Afgangslufthavn: København
    • Pension: Morgenmad på det sidste hotel
    • Transport: Ikke inkluderet (togrejser mellem de tre byer kan gøres for cirka 200 kr)
    • Pris udregning:
    • Pris i alt: 2.790,- pr. person ved to personer
    • OBS: Visum er nødvendigt til Indien

deal-screenshot