Dublin er en charmerende by uanset hvilken tid på året, du rejser dertil. Her kan I nyde livemusik og kolde Guinness-øl samt gå på opdagelse i en barsk historie fra kolonitiden, fantastisk natur og meget, meget mere.

Men skal rejsen til Dublin lige have lidt ekstra, skal I tage derover midt i marts, når landet i ekstase fejrer Saint Patrick’s Day. Jeg har selv fejret Saint Patrick’s Day i Dublin, og det var en af de mest festlige dage, jeg har oplevet. I dagstimerne går en enorm parade igennem byen med musik, dans og kostumer. Om aftenen klæder folk sig ud i grønt tøj og rødhårede parykker, og så går turen ellers i byen, hvor der bliver indtaget ikke så små mængder alkohol. Så saml vennerne og hør, om I ikke skal opgradere den almindelige bytur med en tur til den ultimative festby på den ultimative festdag.
Læs her min artikel om Dublins 5 bedste pubber, hvor I kan fejre helligdagen.

Vil I på sightseeing i Dublin, kan I med fordel læggen vejen forbi Dublins centrale postkontor samt fængslet Kilmainham, der begge spillede en stor rolle i Irlands kamp for selvstændighed fra Storbritannien. Det er også en stor oplevelse at besøge universitetet Trinity College, der huser Irlands nationalbibliotek og den enestående religiøse tekst fra år 800, The Book of Kells.

Fejr Saint Patrick’s Day i Dublin

Det er Ryanair, der flyver billigt fra København til Dublin. I kan nemlig få en returbillet fra kun 426,-, hvis I er afsted fra den 16. -20. marts, hvor Saint Patrick’s Day ligger den 17. marts.

Det er ikke billigt at bo i Dublin hen over Saint Patrick’s Day, fordi hotellerne ved godt, at folk fra hele verden valfartes til byen i disse dage. Jeg har dog fundet Jacobs Inn Hostel, hvor I kan overnatte 4-nætter for en rimelig pris.

Rejse til Dublin hen over Saint Patrick’s Day 

  • Afrejseperiode: 16.-20. marts 2018
  • Afrejselængde: 4 nætter
  • Afrejselufthavn: København
  • Destination: Dublin, Irland
  • Hotel: Jacob’s Inn Hostel
  • Bedømmelse: Meget Godt på booking.com
  • Beliggenhed: I Dublins centrum
  • Pension: Morgenmad
  • Pris: Fra 2.100,- per person
    • Fly: Fra 426,- per returbillet
    • Hostel: 1.674,- for en seng på sovesal
    • OBS: Fly og hostel bookes hver for sig

 

deal-screenshot

Søg

Jeg hjælper jer med at finde de bedste rejser

Viderestil til avanceret søgning