Tag på ferie i Verona – En charmerende by i det nord-østlige Italien og en af de smukkeste byer i landet. Med dens 260.000 indbyggere er Verona hovedstad i provinsen af samme navn, i regionen Venedig. Verona ligger kun omkring 30 kilometer fra den populære Gardasø, som ligger i den vestlige halvdel af provinsen. Og byen er besøgt af store mængder turister fra hele verden. Det er ikke en overraskelse, siden denne by har en ret så mange ting at tilbyde. For alle der endnu ikke har besøgt, eller gerne vil til Verona har jeg her samlet et par interessante godbidder!

Og hvis du vil bo omkring Gardasøen, så kan du få en oversigt over de bedste hoteller på “Skønne hoteller ved Gardasøen

Verona at night - Sant' Anastasia Church and Torre dei Lamberti (Lamberti Tower)

Ankomst i Verona

Mange turister der besøger Venedig bruger muligheden for at rejse til Verona, der kun er 100 kilometer væk. Men talrige andre gæster, primært fra Europa, kommer her for at besøge den fascinerende by i nord-øst Italien. Stedet kan findes nemt af mange forskellige ruter. Verona’s lufthavn Aeropporto di Verona-Villafranca (Også kaldet Valerio Catullo Airport) kan nås lettest med Lufthansa fra både Københavns- og Billund Lufthavn med kun et enkelt stop. Skulle du komme via lufthavnen kan du tage den såkaldte Aerobus mod bymidten. Mellem klokken 6:00 og 23:00 stopper bussen her hvert tyvende minut, og rejsen tager omkring 15 minutter. Der er også en god portion taxaer og biludlejningssteder.

Udforsk Verona’s seværdigheder til fods

De af jer der allerede har været i Verona har nok opdaget ret hurtigt, at byen faktisk kan udforskes ret roligt til fods. Bogstavelig talt inviterer byen dig til en gåtur mellem de vigtigste seværdigheder byen har at tilbyde, og imponerer med sine historiske bygninger, smukke pladser samt fantastiske kirker og museer.

Verona_Italy

Arenaen på Piazza Brà

Verona har noget for enhver smag. Både spændende historie, kunst og endda religion. Startende på Piazza Brà, som er anset som Veronas “foyer”, opdager du først den utrolige Verona Arena, et varemærke for byen, og nok også Veronas største seværdighed. Verona Arena er et vel præserveret romersk amfiteater, bygget omkring 30 f.Kr.. Det er det tredjestørste amfiteater i Italien og er oftest set som Veronas primære attraktion. Hvert år er der operafestivaler, koncerter og teaterstykker organiseret her. Det imponerende romerske amfiteater kan huse omkring 20.000 gæster. Du vil tit finde udklædte gladiatorer omkring Arenaen, som gør hvad som helst for at få din opmærksomhed og et billede sammen med dig – vær forberedt på, at de også kræver penge for det!
En billet til en koncert i Veronas Arena koster fra cirka 25 euro og op til flere hundrede euro.

Det er dog også muligt at købe blot en entré til arenaen uden koncert for cirka 6-8 euro. Jeg anbefaler dog at købe et 24 timers kort via Tiqets.com, for 18 euro, så har du også adgang til offentligt transport, Veronas Arena, Julies hus og diverse museer.

Omkring arenaen kan du også kigge på Palazzo Barbieri, Veronas rådhus og en samling smukke byhuse bygget mellem det 16. og 18. århundrede.

Verona_Balkon_Julia_Juliet

Romeo og Julie er fra Verona

Verona er også kendt som de elskendes by. Og det er med god grund. Efter Verona Arena, startpunktet for mange turister, følger mange den kendte butiksgade Via Mazzini op til Via Cappello. Her skal du dreje til højre og gå under buen til det berømte “Casa di Giulietta“, Julies hus. Dette kendte hus, er også en af de store seværdigheder i Verona og tiltrækker hvert år en masse turister, der vil se det påståede sted hvor Romeo og Julies tragiske kærlighed fandt sted.
Par i alle aldre kommer her for at sværge evig troskab til hinanden. Og inspireret af historien om Romeo og Julie, skriver de kærlighedsedler til at placere på vægen – hvad enten det er på papir, eller tyggegummi indpakning. Et andet højdepunkt er bronzestatuen af Julie. Der danner sig ofte en kæmpe kø foran statuen, siden næsten alle gæster vil fotograferes med det. Plus at kærtegne det højre bryst skulle bringe held og lykke.

23730791_10156000280093982_1102309234_o

Bronzestatuen af Julie, den berømte balkon i den indre gårdsplads og den fyldte væk med kærligheds skriverier – alt dette gør stedet for Shakespeares stykke ekstraordinært, også selvom hovedpersonerne aldrig eksisterede og Shakespeare aldrig besøgte stedet i sit liv. Det er simpelthen en seværdighed, du er nød til at se, når du besøger Verona.

Verona_Piazza_delle_erbe

Pladser, kirker og museer

På en rolig gåtur, er et besøg til det maleriske Piazza delle Erbe, med sine kunsteriske, historiske facader et absolut must. Engang var det et populært samlingssted, samt stedet for mange økonomiske og politiske debatter. Selv i dag er det et sted med masser af aktivitet. Piazza delle Erbe er den centrale markedsplads i Verona og tiltrækker mange turister med sine imponerende monumenter. I dag er der stadig markeder igennem ugen. En blanding af grøntsagsmarkeder, salg af tøj og souvenirs og alt som du ikke anede, at du havde brug for!

Nogle eksempler på barokbygninger er Palazzo Maffei og Torre del Gardello bygget i det 14. århundrede. Derudover er der også en udkigsplatform i Torre Lamberti rådhus. Det er meget populært, da gæster kan få et fantastisk udsyn over Verona derfra.

Nu du er der, kan du ligeså godt også finde Piazza del Sigiori som er tæt på med sit imponerende palads og statue af Dante Alighieri sat i midten af pladsen. Lige ved siden af Piazza del Sigiori er Santa Maria Antica kirken, bygget i det 8. århundrede. Vest for kirken, en smule afsides fra travlheden og omkring 25 minutter væk, finder du Basilika San Zeno Maggiora. Her handler det hele om den meget særprægede romanske kirke, set som en af mesterværker i romansk kunst i Italien. Der er to kirkelige bygninger mere som er værd at besøge, og som kan findes nær basilisken. Disse er Chiesa di San Lorenzo og Chiesa San Bernadino.

Broen Ponte Pietra i Verona

Udover de mange kirker og paladser, har byen endnu et højdepunkt, Ponte Pietra. Broen er brugt af mange på deres vej fra den gamle bydel til det romerske teater. Denne forstærkede bro krydser Adige floden, som med sine 415 kilometer er den næstlængste flod i Italien, og fra den har du en dejlig udsigt ud over Adige og dele af byen.
Men Verona har også noget til passionerede museumsgængere også. For eksempel kan du besøge Museo di Castelveccio, et tidligere middelalderslot og en af de vigtigste museer i byen, eller Museo di Fossili di Bolca. Et andet interessant museum, som dog endnu ikke er færdigbygget, er Areno Museo Opera, dedikeret til operakunsten. Siden 2012 har du kunne lære mere om den næsten 100-årige historie om de berømte operafestivaller her i Verona på dette museum.

Som du kan se har Verona meget mere at tilbyde end bare Casa di Giulietta

Verona_night

Slændre, shop og nyd

Hvis du kigger efter en overspringshandling fra al den sightseeing, så anbefaler jeg at tage en tur ned af den berømte butiksgade Via Mazzini. Du finder den mellem Piazza Brà og Piazza delle Erbe og den er spækket med italienske småbutikker samt andet forførende. Det er den største gågade i Verona, og samtidig den travleste gade i byen. Her kan du ikke kun gå i butik efter butik, men også besøge en eller to fantastisk restauranter. Shopping kombineret med afslapning, og fornøjelse ind i mellem – det er min anbefaling. Og hvis du prutter om prisen i de dyre italienske mærkevarebutikker en smule, ja så kan du nok finde dig med gode muligheder for at få fyldt tasken hjem med mere end da du kom.

Ét af mine absolutte højdepunkter i Verona er, at bevæge mig over Ponte Pietra og gå ind ad den lille gyde på den anden side af lysreguleringen og så bevæge sig den stejle vej op til Castel San Pietro, hvorfra du har du den mest fantastiske udsigt over hele byen.

23660381_10156000344778982_1710194881_o

Kulinariske Verona: nyd italienske delikatesser

En masse sightseeing kan gøre dig sulten. Og hvad vil være mere oplagt end et traditionelt italiensk måltid? Med andre ord, når nu du er her, så skal du prøve nogle af Verona’s specialiteter. Nogle eksempler inkluderer den berømte gnocci, små italienske kartoffelkugler som du også kan finde på danske restauranter. De serveres typisk med forskellige saucer. En anden traditionel ret er polenta, ofte serveret med sovs og vildt, eller med ost for vegatarer. Også populært er bønnesuppe med pasta, eller den klassiske kødret brasato di manzo all’amanore – oksekød sauteret i vin.

Men hvad ville et lækkert måltid i Italien ikke være uden et godt glas vin ved siden af? Der er nogle vinhuse tæt på Verona og det er her, som i resten af Italien faktisk, at det meste vin er købt. Hvis du vil teste delikatesserne for dig selv så er der rig mulighed for det på Piazza delle Erbe, hvor der er utallige af restauranter, eller overfor på Castelvecchio museet. Det sidste sted er især tillokkende grundet sine mange små gammeldags restauranter hvor traditionelle retter sereveres. Piazza Brà er også kendt for dejlige restauranter, som koster mere, men bestemt er et besøg værd. Selvfølgelig kan du også bestille en typisk italiensk pizza eller pastaret her.

Hvis du vil kombinere dit restaurantbesøg med et par cocktails om aftenen, så er Berfi’s Club lidt uden for byen stedet for dig. Det er både restaurant og diskotek i ét. Generelt kan du mødes over et glas vin om dagen i Verona, selvom der er forskellige barer til både ældre og unge, som dog nogle gange er en smule uden for byen. Om sommeren, mødes natuglerne tit på en af pladserne før de går på baren. Jeg mener, der altid er noget her til at tilfredsstille enhver smag.

Italienisches Essen - Seafood, Gambas

Hellas Verona og Preben Elkjær

Hvis man er fodboldinteresseret kan man næsten ikke sige Verona uden også at tænke på Preben Elkjær. Men hvis du nu ikke går meget op i fodbold, eller er vokset op i 80’erne, så læs med alligevel. Det er nemlig lidt af en dansk succeshistorie, og hvem kan ikke li’ dem?

I en 1984 skiftede Preben Elkjær fra belgiske klub Lokeren, for den dengang svimlende sum af 18 millioner kroner til den lokale klub i Verona, Hellas Verona. Her blev han hurtigt en succes og lidt af en publikumsdarling. Italierne kunne, ligesom os danskere, hellere ikke stå for Elkjærs charme. Og allerede sæsonen efter han skiftede til klubben førte han også den norditalienske klub til et overraskende mesterskab – klubbens første og hidtil eneste mesterskab.
Det var i selvsamme sæson, at han scorede det legendariske mål mod Juventus, hvor han tabte støvlen under en solotur mod Juventus´mål for efterfølgende at score med sin strømpesok.

Preben Elkjær spillede i alt 130 kampe for Hellas Verona igennem 4 sæsoner, inden han skiftede hjem til Vejle Boldklub.

Sidenhen har også andre danskere optrådt for Hellas Verona, nemlig Martin Laursen (1998 – 2001) og Frederik Sørensen (2014 – 2015).

Husk Verona Card på din ferie i Verona

Siden du nok vil se de fleste steder indefra også for at berige oplevelsen, så anbefaler jeg at du køber dig selv et Verona Card. Med dette kort får du ikke bare rabatter, men også gratis adgang til nogle seværdigheder. Du kan bruge kortet til at udforske faktisk seværdigheder som statuer, kirker, museer, men også nogle hoteller og tobaks forretninger. Turistatraktionerne du får gratis adgang til med fremvisning af dit Verona Card inkluderer: Anfiteatro Arena, Basilica di San Zeno, Casa di Giulietta, Chiesa di San Ferno, Museo Castelvecchio og også Torre dei Lamberti. Mens der er rabat at hente på Museo Africano samt Arena Museo Opera for eksempel. Du kan derudover også bruge den offentlige transport. Du finder mere information om den her.

Talrige imponerende monumenter venter dig både inden og udenfor Verona. Hvad enten det er kirker, museer eller en af de mange smukke pladser, kan du udforske det hele for dig selv. Begynder rejsefeberen at nærme sig? Skriv gerne i kommentarfeltet om din egen rejse til Verona. Skriv også gerne hvad du kan anbefale til andre, der overvejer at tage afsted.

På min tilbudsside “Ferie Norditalien – Holidayguru.dk” kan du løbende finde gode tilbud til destinationer i det nordlige Italien. Også gode tilbud på en ferie i Verona.

Du kan også holde øje med alle mine andre tilbud til Italien på “Ferie i Italien – Holidayguru.dk