Drikker du vandet fra hanen, når du tager på ferie? Og hvor kan du drikke vandet fra hanen? I overraskende mange lande i verden, næsten hele Europa, er det faktisk risikofrit at drikke vandhane-vand.

Vi kender det alle. Når vi rejser ud i verden, og på et eller andet tidspunkt efter få timer bliver tørstige, så spørger vi os selv “Kan jeg drikke vandet fra hanen?“.

I mange tilfælde vil svaret være nej. Og hvis du er i tvivl om, hvorvidt du kan drikke vandet fra hanen uden at frygte en forgiftning, så er svaret helt sikkert nej. Men du bliver måske overrasket over, hvor mange steder i verden du faktisk kan drikke vandet fra hanen uden at skulle være nervøs for følgerne.

Naturligvis, det er ikke alle steder i verden, at vandet smager lige så godt som her i Danmark. Vi danskere er privilligeret med, at vi kan hente vandet direkte fra undergrunden, hvor det er blevet filtreret af den store mængde kalk, som vi har. Netop kalkfiltreringen tilføjer også ekstra mineraler og en smule smag. Andre steder i verden er de bestemt ikke lige så heldige. Her skal vandet både renses, behandles kemisk og i ekstreme tilfælde endda tilføjes klor, før at det kan drikkes.

Klor i vandet fra hanen i USA

Eksempelvis i USA kan du opleve, at vandet fra hanen lugter præcis som en pool. Da jeg var i Las Vegas i efteråret 2017, var det præcis dén lugt, som slog mig, da jeg åbnede hanen – klor!. Vandet kan drikkes, men det smager bestemt ikke rart, når man er vant til dansk postevand.

Så hvis du vil have vand, der ikke smager af pool, så skal du købe vand på flaske. Den slags er heldigvis heller ikke så dyrt i USA.

I disse lande kan du drikke vandet fra hanen

Det er ikke kun i vores nabolande som Tyskland, Sverige og Norge, at du kan drikke vandet fra hanen, men det er dog primært i europæiske lande, at du kan drikke vandet fra hanerne uden at skulle frygte for dårlig mave eller ubehag. Men også enkle lande uden for Europa er det sikkert at drikke vandet.
I følgende lande kan du, uden risiko for sygdomme, drikke vandet fra hanen i følge Just the Flight.

Her kan du drikke vandet fra hanerne

Det er dog med dét forbehold, at vandet i mange af ovennævnte lande vil have en meget anderledes smag end den, vi kender fra Danmark. Netop fordi det er renset vand, som kan være tilsat klor.
Jeg vil ikke udelukke, at der kan være andre steder i verden, hvor du også med sikkerhed kan drikke vandet fra hanen.

Hvis du har nogen gode/dårlige erfaring med postevand fra dine ferie, må du gerne dele det i kommentarfeltet.

Dansk vandhandevand er det bedste i verden

Dansk vand er det bedste

Der er bestemt ikke for at skulle komme med den danske vinkel eller pudse vores glorie. Vi er jo også underlagt Janteloven. Men dansk vand fra hanen er altså bare noget af det bedste i verden. I hvert fald ifølge den tyske vandsommelier Martin Riese, som rent ud sagt lever af at smage og sælge vand samt dele ud af sin viden herom. Det har han bl.a. gjort for den berlinske Michelin-restaurant First Floor.

Han fremhæver især den neutrale smag, som dansk vand har, hvilket han begrunder med, at det danske vand hverken har et for lavt eller højt mineralindhold.
Faktisk er Martin Riese så vild med dansk vand, at han har mere end 30 forskellige flasker med dansk vand stående i sit hjem.

Glad for vand? Bo i et vandtårn!

Hvis du virkeligt er glad for vand, så er du måske typen, der har støvsuget internettet for muligheden om at bo i et vandtårn. Jah okay, det lyder skørt. Men da jeg så denne airbnb-lejlighed i London, så måtte jeg bare dele den med jer.

Ikke bare er boligen spektakulær, da den er omdannet fra at vandtårn til at være én af de mest berømte boliger i London. Den ligger også centralt i byen, i bydelen Lambeth med udsigt bl.a. til London Eye.

Boligen blev især kendt for at være med i det engelske boligprogram, Grand Design. Jeg vil egentligt bare lade billederne herunder tale for sig selv. At booke den kan være lidt sværere, der nemlig meget lang ventetid på den. Se selv datoerne på Airbnb.dk.

 

Læs også