Myndighederne i Venedig vil prøve at bekæmpe det enorme antal turister som hvert år kommer til byen. Fremover vil der være et bestemt antal turister tilladt i byen, og de store krydstogtskibe skal sejle andre steder hen. Læs hele artiklen her!

Kampagnen er den seneste i Venedigs kamp mod overturisme. I Venedig er de nemlig bekymrede for hvordan det høje antal af turister påvirker deres historiske by, som er på UNESCOs verdensarvliste.

Myndighederne i Venedig har foreløbig installeret midlertidige porte op i enderne af to broer for at holde turister ude. Det virker sådan at portene bliver lukkede hvis for mange mennesker er gået igennem. Foranstaltningen er sat op af Venedigs myndigheder i forberedelse til de mange turister, som forventes at besøge byen i løbet af maj måned.

Porte vil stoppe for mange turister i Venedig

goashape-61244-unsplash (1)

Ud over portene som skal holde styr på turisterne, er der også lavet forskellige omlægninger af gader, så man undgå at byen bliver overvældet af de mange mennesker.

Borgmester Luigi Brugnaro sagde på Twitter: “Folk, der ønsker at komme til Venedig, er altid vigtige gæster for os. Min pligt er at sikre sikkerheden for de besøgende og lokalbefolkningen, og det betyder en håndtering af fodgænger- og vandtrafik, og om nødvendigt en sortering af strømmene af mennesker.” 

 Venedig har længe været offer for sin egen popularitet, og er nærmest blevet angrebet af turister, som har tilstoppet byens smalle gader og kanaler. Det har også resulteret i at mange af byens beboere er flyttet fra byen.

Krydstogskibe må ikke længere sejle gennem Venedig

Turiststeder som Markuspladsen er blevet meget overfyldte, og krydstogtskibe bringer ofte tusindvis af passagerer til dagsture og nogen gange kan de smalle gader være næsten umulige at bruge. UNESCO byen står over et svært valg. For selvom byens befolkning flytter fra byen på grund af turisme, så er byen også meget afhængig af de penge som turistindustrien bidrager med hvert år. 

aquachara-589938-unsplash (1)

I november blev der indgået en aftale mellem Venedigs myndigheder og den italienske regering om at omlægge turistskibe til en nærliggende industrihavn på fastlandet. På den måde bliver en del af presset fjernet fra Giudecca-kanalen, en af de vigtigste vandveje gennem Venedig.

Planen skal implementeres i løbet af de næste tre til fem år, og vil betyde at skibe over 55.000 tons sendes til Marghera havnen på fastlandet.

Forhåbentlig betyder dette at Venedig bliver en mere behagelig at besøge i fremtiden. Hvad synes du om overturisme? Og hvad er det travleste sted, somdu har besøgt? Smid en kommentar til artiklen.

Hvis du har lyst til at opleve det skønne Venedig, turister til trods, så kan du se vores ferietilbud herunder.