Hvis du også hører til den store gruppe af kør selv ferie entusiaster, så skal du læse med i denne artikel! Her giver vi dig nemlig gode råd til kør selv ferien. Læs her om, hvilke vigtige mærkater, du skal have i forruden, hvor du kan forvente at støde på betalingsveje samt hvilket sikkerhedsudstyr, det er obligatorisk at have i bilen. Så er du fuldstændig klar til årets bilferie.

Undgå bøder på kør selv ferien

Miljømærkater | Motorvejsmærkater og vejafgifter | Sikkerhedsudstyr |

On the road to wherever!

Miljømærkater

 

Lad os starte med miljømærkaterne. I en række europæiske lande er der nemlig særlige krav om, at biler skal have et miljømærkat i forruden. Dette er især tilfældet i større byer i Tyskland, Belgien og Frankring. Kører du ind i en miljøzone uden et miljømærkat, risikerer du at få tilsendt en stor bøde. Et miljømærkat til Tyskland koster omkring 150 kroner, men så gælder det også hele din bils levetid. Så hvis du tager på kør selv ferie hver sommer, kan du med fordel bare lade mærkatet sidde i foruden.

Oversigt – Miljømærkater

Østrig – Motorvejsmærkat (købes her)

Slovenien – Motovejsmærkat (købes her)

Schweiz – Motorvejsmærkat (købes her)

Tjekkiet – Motorvejsmærkat (købes her)

Tyskland – Miljømærke (købes her)

Frankrig – Miljømærke (købes her)

Belgien – Miljømærke (købes her)

London – Muligvis miljøafgift – tjek her)

Bødesatserne veksler alt efter, hvilket land du er i. Hvis du mangler et motorvejsmærkat i Østrig, lyder bøden på omtrent 900 DKK, mens man i Slovenien kan risikere at få en bøde på mellem 2.200 og 6.000 DKK! I Frankrig koster det ifølge FDM 500 DKK at køre uden miljømærke i visse byer. I Tyskland ligger bødebeløbet på omkring 600 DKK.

Hvordan får man et miljømærkat?

Ifølge FDM kan det tage op til 30 dage at få tilsendt et fransk mærkat, som kun kan bestilles over internettet. Du skal derfor sørge for at være ude i god tid. Klistermærket til de østrigske motorveje tager omkring 18 dage om at nå frem, når man bestiller det over nettet. For nemheds skyld kan du købe det tyske miljømærkat på FDMs hjemmeside. Linkene i tekstboksen tager dig direkte til den hjemmeside, hvor du kan løbe landets mærkat.

Portrait of young woman in car looking at map

Motorvejsmærkater

Som du kan se på ovenstående liste, skal man i nogle lande også have et motorvejsmærkat i forruden for at kunne køre på landets motorveje. Det er hovedsageligt til landende Østrig, Slovenien, Schweiz og Tjekkiet, at et motorvejsmærkat er nødvendigt. Disse mærkater kan for nemhedens skyld købes i FDMs netbutik. Priserne varierer meget og kan koster mellem 68 – 267 kroner – afhængigt af, hvilket land du skal til, og hvor længe mærkatet skal være gyldigt i. Rejser du for eksempel igennem Østrig, kan du købe et 10 dages mærkat til bare 68 kroner eller et 2 måneders mærkat til 196 kroner.

I mange tilfælde er det muligt at købe motorvejsmærkaterne på store tankstationer tæt ved grænserne. Jeg anbefaler dog at købe de mærkater på forhånd, du kan køre på ferie uden stress.

OBS: På trods af snak om, at der vil blive indført brugerbetaling på de tyske motorveje, er dette ikke trådt i kraft endnu – og det forventes ikke at træde i kraft lige foreløbigt.

I følgende lande skal du også betale en afgift på at køre på bestemte veje. Afgifter på motorveje, ved tunneller og broer skal typisk betales på stedet og med landets valuta i kontanter eller gængse kreditkort.

Oversigt – Vejafgifter

England – Betalingsring omkring London,  bestemte veje, tunneller og broer

Frankrig – Motorveje, broer og tunneller

Holland – Enkelte tunneller og broer

Italien – Motorveje, tunneller og enkelte bjergpas

Kroatien – Motorveje

Norge – Bestemte veje, tunneller og broer

Polen – Motorveje

Schweiz – Motorvejsmærkat nødvedigt

Slovenien – Motor- og motortrafikveje,  en række tunneller

Sverige – Betalingsring i Stockholm og Gøteborg, vejafgift ved omfartsvejene Motala og Sundsvall

Spanien – Motorveje

Tjekkiet – Motorvejsmærkat nødvendigt

Østrig – Motorvejsmærkat nødvendigt

Sikkerhedsudstyr

De forskellige lande i Europa har forskellige regler for, hvilket sikkerhedsudstyr det er obligatorisk at have i bilen. Har du ikke det rigtige udstyr i bilen, kan du få en heftig bøde. I stort set alle europæiske lande er det obligatorisk at have en advarselstrekant i bilen. Derover er sikkerhedsveste obligatoriske i landene Finland, Frankrig, Italien, Kroatien, Luxembourg, Slovenien, Spanien, Tjekkiet og Østrig. I Kroatien er det desuden obligatorisk at have en forbindingskasse og ekstra pærer til bilen. Og så i Tjekkiet og Østrig er forbindingskassen obligatorisk. I Polen det obligatorisk at have en brandslukker i bilen, og i Spanien, skal du have et reservehjul og værktøj med dig. Og så anbefales det at have en alkoholtester med i bilen i Frankrig, selvom du ikke kan idømmes en både for at være foruden.

Kører du på ski- eller vinterferie, er der forskellige regler for vinterdæk og snekæder. Hvert land har sine egne specifikationer til udstyr og dækmønstre. Tjek derfor at du har de rigtige dæk til din destination i god tid inden ferien.

Car problems, red warning triangle!

Jeg håber, at denne artikel har gjort bilferien og reglerne omkring at køre i udlandet mere overskueligt. Selvom visse mærkater kan købes på destinationen, anbefaler jeg kraftigt at købe mærkaterne på forhånd samt at have kontanter i landets valuta klar i bilen. På denne måde kan du altid betale en vejafgift – også på steder, hvor dit danske kreditkort måske ikke bliver accepteret.

Billige kør selv ferier

Her kan du se mine tilbud på kør-selv ferier. Så det er bare at komme afsted!