Jeg har altid godt kunne tænke mig at rejse til Maldiverne og bade i krystalklart vand om dagen og slappe af i en hængekøje om aftenen. Men jeg synes, at det er så uoverskueligt at finde ud af, hvilken lufthavn man skal flyve til, hvilken ø, man skal bo på, og hvordan man kommer fra lufthavn til bounty-ø. Så det har jeg sat mig for at finde ud af. Og selvfølgelig deler jeg resultatet med jer. Så læs her hvordan du nemt og billigt rejer til verdens lækreste bounty-øer. Dette er en praktisk rejseguide til verdens 5 lækreste tropiske øer.

Top 5 tropiske bounty-øer

Maldiverne | Bora Bora | Mauritius | Fiji | Sankt Croix

denys-nevozhai-185489

Maldiverne

Hvem drømmer ellers om at rejse til Maldiverne? Ø-gruppen er det rene ferieparadis med kridhvide sandstrande og turkisblåt vand. Her er massere af palmetræer at hænge en hængekøje op imellem, hvori man kan slappe af efter en spændende dag.

Men hvordan kommer man til Maldiverne fra Danmark?

Flyruter og rejsetid til Maldiverne

Rejsetiden til Maldiverne er typisk 13-14 timer –  oftest med en enkelt mellemlanding på vejen. Luftfartselskabet Qatar Airways har mange billige flybilletter til Maldiverne fra København med en 2-timers mellemlanding i Doha. Flybilletter til Maldiverne koster typisk omkring 5.000 kroner.
Find billige flybilletter til Maldiverne her.

Ankomst til Malé International Airport

Når I flyver til Maldiverne, lander I på hovedøen Malé. Drømmer I om en ægte bountyferie, skal I dog ikke blive her på Malé. Malé fungerer nemlig som en moderne storby med massere af højhuse og trafik. I kan sagtens tilbringe en dag eller to her, men her er ingen sandstrande eller palmetræer. Det finder I på Maldivernes mange resterende øer.

Lufthavnstransfer på Maldiverne

Med fly

Når I er landet i Malé, skal I med stor sandsynlighed videre til en af bounty-øerne. Holder I ferie på en af de nordlige øer, foregår lufthavnstransferen med vandflyver. Flyveturen tager typisk 60-90 minutter og flyves af øens to største taxafly-firmaer Maldivian Air Taxi og Trans Maldivian Airways. Flyveturen koster typisk mellem 1.500- 2.500 kroner per person alt efter, hvilken ø I skal til. Dette kan virke som et stort beløb, men se det som en oplevelse. Hvornår får I ellers muligheden for at flyve hen over det smukkeste, tropiske øhav i en vandflyver?

Med båd

Holder I ferie på atollerne nord og syd for Malé, skal I med en taxabåd. Turen bliver oftest arrangeret af det resort, I skal bo på. Faktisk arrangerer resorter og rejsebureauer typisk jeres lufthavnstransfer for jer – uanset om I skal med båd eller fly. I mange tilfælde er det muligt at tilkøbe lufthavnstransferen allerede, når I bestiller jeres rejse.

Til slut skal det siges, at vandfly og taxa typisk ikke opererer om natten. Hvis I ankommer til Malé efter mørkets frembrud, må I derfor overnatte her på hovedøen. Så kan I tage videre mod jeres udvalgte bounty-ø veludhvilede næste morgen. Find billige hoteller på Maldiverne lige her.

Rejseinformation til Maldiverne

Har I brug for inspiration til, hvad I skal opleve på Maldiverne, så læs mine rejseguides til Maldiverne: “Maldiverne – Paradisrejse på budget” og “Maldiverne – Det rene paradis“.

Er du klar til at bestille din rejse til Maldiverne? Så se mine rejsetilbud til Maldiverne lige her.

maledives_384263848 – Copy

Bora Bora

Bora Bora er, lige som Maldiverne, en billedskøn, tropisk ø. Men hvor Maldiverne er flade, byder Bora Bora, med sin beliggenhed i Stillehavet, på dramatisk natur med vulkankratere og dybe dale. På Bora Bora er der derfor rig mulighed for at forlade solstolen for en dag og tage på vandretur i smukke omgivelser.

Men hvordan kommer man til Bora Bora fra Danmark?

Flyruter og rejsetid til Bora Bora

Bora Bora ligger i Fransk Polynesien og er næsten så langt fra Danmark, som man kan komme. Det tager derfor lang tid at rejse til Bora Bora, og det koster mange penge. Men det er langt fra umulligt. Rejsetiden til Bora Bora er typisk halvandet døgn, og I vil minimum have 2 mellemlandinger på vejen. Ruten går typisk fra København til Los Angeles (eller en anden amerikansk by på vestkysten) og derefter til Tahiti – den største ø i Fransk Polynesien. Herefter venter jer en kort flyvetur til Bora Bora. Flybilletter til Bora Bora koster typisk fra 14.000 kroner for en returbillet. Men så er I også fremme på en af verdens smukkeste bounty-øer.
Find de billigste flybilletter til Bora Bora lige her.

Lufthavnstransfer på Bora Bora

Bora Boras lufthavn ligger på en smal tange af land, som er afskåret fra hovedøen Bora Bora. Efter I er landet i lufthavnen, skal I derfor transporteres med båd shuttle til jeres hotel, uanset om I bor på hovedøen Bora Bora eller en af de mindre øer, hvor mange af de populære luksusresorter ligger. Turen med båd shuttle kan bestilles på forhånd. Flere resorter inkluderer desuden bådtransferen i opholdets pris. Så vær opmærksom på, om dit hotelophold inkluderer lufthavnstransfer, eller om du kan tilkøbe det under bookingen.
Find gode tilbud på hoteller på Bora Bora her.

 

Bora Bora Bungalow

Mauritius

Mauritius ligger i det Indiske Ocean, forholdsvist tæt på Madagaskar og øen Réunion. Øen er en af de mest eksklusive og luksuriøse bounty-øer i verden og fortjener derfor en plads her på listen. Her finder du de smukkeste resorter, hvor du kan slappe af i fantastiske omgivelser og spise lækker, eksotisk mad. Og så kan du snorkle ved koralrev med farverige fisk.

Men hvordan kommer man til Mauritius fra Danmark?

Flyruter og rejsetid til Mauritius

Rejsetiden til Mauritius er typisk 15-16 timer, og turen vil højst sandsynligt være med en enkelt mellemlanding. I øjeblikket har Turkish Airlines billige flybilletter til Mauritius fra København. En returbillet til Mauritius koster fra 5.500 kroner, og ruten har en kort mellemlanding i Istanbul.

Lufthavnstransfer på Mauritius

I vil lande i Mahebourg lufthavnen på Mauritius. Herfra kan I tage en taxa til jeres resort, eller I kan hoppe på en lokal bus. Privat transfer tager typisk en halv til to timer afhængigt af, hvor på øen, I skal bo. Bussen kan godt tage op til tre timer. Bestiller I en pakkerejse til Mauritius, kan I oftest tilkøbe lufthavnstransfer under booking.

I kan se mine rejser til Mauritius lige her.

jorg-angeli-387324

Fiji

Jeg har længe drømt om at rejse til Fiji, der ligger på den anden side af jorden. Rejser man til Australien eller New Zealand, er det derfor oplagt at tage en smuttur til paradisøen Fiji. Her ligger kirker, moskéer og hindutempler side om side, og I kan snorkle i koralreve og se havskildpadder, hvaler, hajer og tropiske fisk. Fiji er et sandt dykker-paradis.

Men hvordan kommer man til Fiji fra Danmark?

Flyruter og rejsetid til Fiji

Rejsetiden til Fiji fra Danmark er typisk halvandet døgn, og turen vil højst sandsynligt have 2-3 mellemlandinger på vejen. Flybilletter til Fiji koster typisk mellem 8-10.000 kroner for en returbillet. Find flybilletter til Fiji fra København her.

På grund af den lange rejsetid anbefaler jeg især Fiji som del af en længere tur i Australien eller New Zealand – hvis I alligevel er på disse kanter, så hvorfor ikke?. Fra New Zealand tager det kun 3 timer at flyve til Fiji, og flybilletten koster typisk 3.000 kroner.

Lufthavnstransfer på Fiji

I vil typisk flyve til lufthavnen Nadi, der ligger på Fijis hovedø og i køreafstand til Koralkysten (Fijis syd-vest kyst). Kysten, der er mere end 100 kilometer lang, byder på de mest fantastiske sandstrande, koralreve, tropiske fisk og 5-stjernede luksusresorter. Lufthavnstransfer hertil foregår med bus. Køreturen tager typisk 1-2,5 timer alt efter, hvor på kysten I skal bo. En returbillet med bus koster cirka 500 kroner per person. Et andet populært rejsemål på Fiji er øen Denarau Island, der kun ligger en halv times kørsel fra lufthavnen og er forbundet med hovedøen via en bro. Lufthavnstransfer til Denarau Island foregår derfor også med bus. En returbillet koster i omegnen af 200 kroner.
Skal I i stedet bo på en af Fijis mange små øer, skal I med en båd fra lufthavnen. Flere selskaber opererer disse båd-taxaer, som man med fordel kan bestille hjemmefra. Det koster typisk et sted mellem 1.000-1.500 kroner for en returbillet med disse båd-taxaer, afhængigt af, hvilken ø og resort I skal til.

Find hoteller på Fiji lige her.

Wonderful and beautiful underwater world with corals and tropical fish._shutterstock_269208791 – Copy

Sankt Croix

Sankt Croix, Saint Croix eller Santa Cruz? Det kommer lidt an på, hvem man spørger. Denne caribiske ø har nemlig både været dansk, hollandsk, engelsk, spansk, fransk og amerikansk. Indtil 1917 var Sankt Croix del af Dansk Vestindien, men i dag er øen del af de Amerikanske Jomfruøer. Det kan være sjovt som dansker at rejse til Sankt Croix, da man her kan besøge byer med navne som Frederiksted, Christiansted, Godthåb og Fredensborg.

Men hvordan kommer man til Sankt Croix fra Danmark?

Flyruter og rejsetid til Sankt Croix

Rejsetiden til Sankt Croix er lige under et døgn, og turen vil typisk have 2 mellemlandinger (én i USA og én på Puerto Rico). Flybilletter til Sankt Croix koster typisk fra 4.500 kroner for en returbillet. Alternativt, kan I sejle med krydstogtskib til Sankt Croix fra Puerto Rico, hvis I altid har drømt om at tage på krydstogt i Caribien.

Find flybilletter til Sankt Croix lige her.

Lufthavnstransfer på Sankt Croix

På Sankt Croix kan I med fordel leje en bil og selv stå for lufthavnstransferen. Offentlig transport på Sankt Croix er nemlig ikke særlig omfattende og er meget utilregnelig. Og så er der så meget at se på Sankt Croix, at I med garanti bliver glade for frit at kunne køre fra den ene by til den anden. Alternativt kan I tage en taxa fra lufthavnen til jeres hotel, men prisen på dette kan hurtigt løbe op.

juan-rojas-349568 – Copy

 

Det var det. Lidt praktiske informationer, jeg håber, har gjort drømmerejsen mere overskuelig. Så er I et skridt tættere på drømmen om at slappe af på en smuk tropisk ø. I kan godt begynde at pakke kufferten nu!