I har sikkert snakket om det rigtig længe. Den der tøsetur, I allesammen rigtig gerne vil på. Et par dage dedikeret til shopping, kultur, godt mad og farverige drinks. Og så bare massere af hygge i godt selskab. Men hvor skal tøseturen gå hen? Hvor får man mest for pengene? Hvor er de bedste tøjbutikker? Og hvor er de sødeste fyre? Læs med her om de 10 bedste rejsedestinationer til den perfekte tøsetur.

Top 10 tøseture

New York | Dublin | Ystad | Lissabon | Aarhus | Riga | Stockholm | Milano | Split | Dubai

dylan-hooper-518907

 

New York

Den ultimative tøsetur går til New York. Det var her Carrie Bradshaw og veninderne fra Sex and the City slog sine folder. Det var også her Ross og Rachel fra Friends forelskede sig, slog op og fandt sammen igen – af flere omgange. I New York finder I alle de store modehuse, mad fra hele verden og verdenskendte teaterforestillinger på Broadway. Og ofte til meget billigere priser end i Danmark. Tag designerskoene på og gå arm i arm ned ad Fifth Avenue med favnen fuld af shoppingposer i ægte Sex and the City-stil. Dét er drømmen.

Se mine billige rejser til New York lige her.

Husk at I alle skal ansøge om et ESTA-visum, hvis I vælger at rejse til New York. Spar penge og tid på ansøgningsprocessen ved at læse min rejseartikel om ESTA-visum lige her.

happy women with shopping bags in city

Dublin

Dublin er et rigtig godt alternativ til at tage på tøsetur til London. Her finder I samme hyggelige pubkultur med live musik og fyre med charmerende accenter. Men det er generelt meget billigere at opholde sig i Dublin, end det er i London. Og så byder Dublin på en spændende historie, grønne parker og massere af butikker. Besøg blandt andet universitetet Trinity College, der huser Irlands nationalbibliotek eller tag fængslet Kilmainham, der spillede en stor rolle i Irlands kamp for selvstændighed. Tøjbutikken Penneys sælger alt, hvad hjertet begæret til vanvittigt billige priser. Vil I desuden ud af byen og opleve Irlands storslåede natur, kan I nemt tage på en guidet tur ud i det blå.

Se mine rejser til Dublin her eller få styr på Dublins 5 bedste pubs.

Temple Bar Christmas_EDITORIAL ONLY abd Shutterstock.com 543250576

Ystad

Den perfekte tøsetur går til Ystad Saltsjöbad. Cirka en times kørsel fra København ligger spahotellet Ystad Saltsjöbad, som byder på wellness i luksuriøse omgivelser. Her kan I slappe af i godt selskab, drikke et glas boblevand iført morgenkåbe og få forskellige skønheds- og massagebehandlinger. Hotellet ligger lige ned til vandet, så I kan gå en tur langs stranden, inden I går tilbage til hotellet og nyder et lækkert måltid i restauranten. En forlænget weekend i Ystad Saltsjöbad går man aldrig helt galt i byen med.

Se mit tilbud på Ystad Saltsjöbad lige her.

Ystad2-686×378 (1)

Lissabon

En tøsetur til Lissabon byder på varmere dagstemperaturer, hyggelige fortovscaféer og farverige husfacader. Lissabon byder også på lækre sandstrande, så I nemt kan kombinere storbyferien med en dag eller to på stranden. Det er ofte muligt at finde billige flybilletter til Lissabon, og jeg kan anbefale at booke et hotelværelse eller en ferielejlighed i Lissabons gamle bydel. Der er få steder i verden, der er så charmerende og farverig som her. I finder ikke mange natklubber i Lissabon, men til gengæld er byen fuld af hyggelige barer, hvor man kan nyde et glas rødvin og portugisisk musik under åben himmel.
Er I til sol, strand og kultur, er Lissabon den helt rigtige rejsedestination til en vellykket tøsetur.

Se mine rejser til Lissabon og læs min rejseguide til Lissabon.

lissabon_86309014 (1)

Aarhus

Det behøver hverken at være dyrt eller besværligt at tage på tøsetur med veninderne. Så hvad med at tage på en forlænget weekendtur til Aarhus? Aarhus var den Europæiske Kulturhovedstad i 2017 og byder på massere kulturelle seværdigheder, gode butikker og Michelin-anerkendte restauranter. Kunstmuseet ARoS, Den Gamle By og havnefronten Dokk1 er klassiskere. Og så er der Aarhus Street Food markedet ved rutebilstationen eller den nynordiske restaurant Substans, der lige har fået en Michelin-stjerne.

Se mine ferier i Danmark lige her.

shutterstock_686737981

Riga

Riga er et rejsemål, hvor man får meget for pengene. På tøseturen betyder det billigt tøj, flere drinks og spabehandinger til små priser. Skal den stå på spa og wellness, kan jeg anbefale at tilbringe en dag i wellnesscenteret Espa Riga. Her har I adgang til saunaer, dampbade og forskellige badebassiner. Jeres besøg her inkluderer desuden flere forskellige forskellige skønheds- og massagebehandlinger. Rigas gamle bydel er desuden ekstrem charmerende med sin placering ud til floden og de mange gamle kirker og katedraler. Er det godt vejr, når I besøger, kan I tage på kanalrundfart eller o zoologisk have. I finder også massere af museer, der viser Sovjetunionens og Tysklands besættelser af byen.

Se mine rejser til Riga her.

Famous medieval buildings in old Riga city, Latvia_shutterstock_256440031 – Copy

Stockholm

Stockholm er det mest trendy rejsemål her på min liste over gode destinationer til en venindetur. Kaffebars-kæden Espresso House er som taget direkte ud af Instagram, og storby-svenskerne heroppe er altid med på den nyeste mode. Trænger jeres Instagram-profiler til optimering, eller er I vilde efter at handle de nyeste Skandi-trends inde for mode og boligindretning, skal I uden tvivl tage på tøsetur til Stockholm. Men Stockholm er meget mere end bare det. Byen med Skærgården og Gamla Stan er uendelig smuk, og her er museer, kirker og grønne parker nok til, at man kan blive ved med komme tilbage. Det er helt obligatorisk at tilbringe en dag på Skansen, hvor I har den smukkeste udsigt over byen, og hvor I kan se, hvordan vi i Skandinavien boede i gamle dage. Og så skal I selvfølgelig også på en sejtur ud i Skærgården og se de mange små øer.

Se mine rejser til Stockholm her. Læs min rejseguide til Stockholm lige her.

Scenic summer aerial panorama of the Old Town (Gamla Stan) in Stockholm, Sweden_shutterstock_133005938

Milano

Er I til italienske designere, pasta-retter og overdådige katedraler? Så skal I tage på tøsetur til Milano. Her er shoppingmulighederne uovertrufne. Det glitrende og overdådige shoppingcenter Galleria Vittorio Emanuelle II huser alle de store modehuse, så hvis I altid har drømt om at handle ind i Versace, Prada eller Giorgio Armani, har I her chancen. Derudover byder Milano på grønne parker, kunstmuseer og Sforza-slottet. Og så selvfølgelig massere af pasta-retter og pizzaer. Er I sultne for sjov, laver California Bakery den bedste æblekage, jeg nogensinde har smagt. Vil I se Lenoardo da Vincis mesterværk Den sidste nadver fra 1400-tallet, skal I være opmærksomme på at bestille billet på forhånd i rigtig god tid!

Se mine rejser til Milano her.

shutterstock_697130125 – Copy

Split

Tag på tøsetur til Split i Kroatien, hvis I gerne vil slappe af på stranden, gå på markeder og spise god mad på hyggelige bytorve. I Split kan desuden I leje cykler og cykle igennem parken Marjan, hvorfra I har en fantastisk udsigt over byen og øerne. I kan også besøge det spændende Diocletian-palads eller tage på en heldagstur til den smukke Nationalpark Krka, der er kendt for sine mange vandfald. Split har desuden et spændende natteliv, hvor drinks er billige.

Se mine rejser til Kroatien her eller læs min rejseartikel om Nationalparken Krka her.

Split waterfront and Marjan hill view

Dubai

Så er vi nået frem til det sidste rejsemål på listen over gode rejsedestinationer til en venindetur – Dubai. Dubai er jo det rene shopping-mekka og en af de mest glamourøse metropoler i verden. Her finder I guld og diamanter i overflod. I Dubai Mall finder I, udover et enormt akvarium med hajer, piratfisk og rokker, over 1.200 butikker. Så der må være noget for enhver smag. Får I nok af de finpolerede shoppingcentre, kan I besøge en traditionel bazaar og købe krydderier, tekstiler og guld-smykker. Og så skal I selvfølgelig også opleve den kunstige ø Palm Island og det 828 meter høje Burj Khalifa. I finder også lækre restauranter og et festligt natteliv i Dubai.

Se mine rejser til Dubai her og min rejseguide til Dubai lige her.

Dubai_125624981

 

Det var mine foreslag til de bedste rejsedestinationer til en vellykket tøsetur. Hvad synes I – ramte jeg rigtigt? Eller har I gode erfaringer med nogle andre rejsemål? Skriv endelig en kommentar herunder.