Er du studerende, eller trænger du bare til at rejse væk, selvom opsparingen ikke bugner? Det er intet problem. Man kan nemlig komme rigtig langt med et lavprisflyselskab og en AirBnB ferielejlighed eller et hostel. Jeg har her samlet 10 af Europas billigste rejsemål. Destinationerne er meget forskellige – nogle egner sig bedst til strandferie, andre til storbyferie eller et spaophold – men de har alle tilfælles, at rejsen dertil er billig.

Top 10: Europas billigste rejsemål

Krakow | Bucharest | Athen | Budapest |
Bologna | Split | Prag | Berlin | Malta | Madrid

rawpixel-384890-unsplash

1. Krakow, Polen

Jeg blev selv overrasket over, hvor billigt det er at tage på storbyferie i Krakow. Du kan få billige flybilletter til Krakow, hvis du flyver med Norwegian fra København. Prisen på en returbillet starter fra 600 kroner. Men det er hovedsageligt prisen på hoteller samt mad- og drikkevarer, der gør Krakow til et vanvittigt billigt rejsemål. En fadøl til maden koster kun 15 kroner. En cappuccino på en hyggelig fortovscafé? En 10’er. Derudover kan du for en 20’er prøve traditionelle retter på spændende street food markeder. Især til jul kan du smage de polske lækkerier på byens hyggelige julemarked.

Selv sightseeing i Krakow er billigt. Entrébilletten til Krakows Nationalmuseum koster kun 18 kroner, men hvis du besøger museet på en søndag, er entrébilletten gratis. Du kan stikke hovedet ind i byens smukke katedraler – og efterlade en lille donation i kirkekassen. Læs min rejseguide til Krakow, hvis du vil vide mere om, hvad den historiske by har at byde på.

Hoteller og hostels i Krakow er også rigtig billige. Trivago.dk har ofte tilbud på det enormt luksuriøse Grand Hotel*****, så en overnatning kun koster fra 645,- pr. dobbeltværelse. Se selv og bestil her. Er du mere til at bo på hostel, kan bo rigtig billigt på det pæne Hostel Kosmopolita, der har en central beliggenhed. Her kan du overnatte fra 273,- pr. nat – enten i et enkeltværelse eller dobbeltværelse. Bestil hostel i Krakow lige her.

Du kan finde billige flybilletter til Krakow under mit faneblad “find billige flybilletter“.

Billige rejser til Krakow

 Krakau-Krakow-Polen-iStock_000048796420_Large-2

2. Bucharest, Rumænien

Bucharest er hovedstaden i Rumænien – et land med en spændende historie og lave priser. Bucharests gamle bydel led slemt under Sovjetunionens styre og et voldsomt jordskælv, men hist og her kan du stadig støde på et smukt art nouveau palads, som vi typisk kender fra Paris. Derudover kan du falde i staver over byens mange kunstgallerier eller smukke parlamentbygning. Studerende med et gyldigt studiekort kan købe entrébillet til Parlamentet for 30 kroner. Vi andre må slippe med 65 kroner.

Det er desuden enormt billigt at gå ud at spise i Bucharest. En fadøl koster cirka 12 kroner, og en cappuccino på en café koster 15 kroner. En fin 3-retters middag for to personer fås typisk for under 200 kroner i alt. Min erfaring med at rejse i Rumænien siger desuden, at du kan shoppe masser af billigt tøj og sko, hvis du er ligeglad med mærket. Hvis du vil handle internationale mærkevarer eller i internationale kæder, som H&M eller Zara, er prisen kun en smule billigere end i Danmark.

Der er masser af billige fly til Bucharest. Fra Billund Lufthavn kan du flyve direkte med Wizz Air fra omkring 350 kroner for en returbillet. Du kan finde billige flybilletter til Bucharest lige her. Spar desuden penge ved at bo i en AirBnB-ferielejlighed i Bucharest. Jeg har fundet denne rigtig lækre ferielejlighed med en central beliggenhed og plads til 4 gæster, der koster fra bare 142 kroner pr. overnatning. Så bliver det ikke billigere!

The-Palace-of-the-Parliament-Bucharest-Romania_614925701-Copy

3. Athen, Grækenland

Det er en klassiker at holde sommerferie på Kreta eller en af de andre græske øer. Men har du nogensinde holdt storbyferie i Athen? Athen er en enormt spændende storby med arkæologiske udgravninger, spændende muséer og god mad. Og så ligger Athen tæt på havet. Jeg kan derfor anbefale at have base ude ved havet og tage sporvognen ind til Athen.

Ryanair flyver direkte mellem Billund og Athen, og du kan tit få returbilletter fra omkring 400 kroner. Vil du flyve fra København, kan du rejse med det græske flyselskab Aegean fra omkring 900 kr. pr. returbillet. Det er enormt billigt at bo i Athen. På AirBnB kan du finde ferielejligheder centralt i Athen fra under 200 kr. pr. nat. En ferielejlighed ud til havet kan koste helt ned til 140 kroner pr. overnatning.

Det er heller ikke dyrt at spise ude i Athen. En fin 3-retters middag for 2 koster typisk 300 kroner i alt. Du kan dog tage på street food marked og spise endnu billigere. Entrébilletter til byens mest populære turistattraktioner koster mellem 30 og 90 kroner. Især Akropolis og det nationale museum er must-sees.

Find en rejse til Athen

Athens-Acropolis-at-Sunset-Greece-iStock_000043774360_Large

4. Budapest, Ungarn

Budapest – byen med floden, bakketoppene og de termiske bade – og hvor der altid er billige rejser til. Jeg har nogle gange set pakkerejser til Budapest for under 600 kroner! Det er jo helt vildt. Det kan derfor ofte godt betale sig at købe en pakkerejse til Budapest i forhold til at bestille fly og hotel hver for sig.

Det kan være lidt halvdyrt at tage på sightseeing i Budapest, hvis man ikke lige kender dette gode tip. Budapest har enormt mange attraktioner, og hvis du har planer om at besøge alle de mest populære, anbefaler jeg at købe et Budapest City Card. Sådan et koster fra 185 kroner og giver gratis entré eller rabat på udvalgte attraktioner og restauranter. Alternativt kan du købe entrébillet til enkelte attraktioner her og springe køen over, når du når frem.

Budapest er desuden kendt for sine termiske bade. De mest populære af badene, Szechenyi- og Gellert-badene, koster hver 135 kroner at besøge. Hvis du gerne vil spare penge, kan du i stedet besøge Lukacs Thermal Baths, der kun koster 65 kroner i entré. I stedet for at betale mange penge for en sejltur på Donau-floden, er det meget billigere at hoppe på en bådtaxa. Sådan en, som de lokale bruger som offentlig transport og, som sejler op og ned af floden for mindre end en 20’er. Et eksta tip er at hoppe på sporvogn nr. 2, der kører igennem den smukke, gamle bydel.

Pakkerejser til Budapest

Budapest-shutterstock_562412311

5. Bologna, Italien

Jeg synes altid, at man forbinder Italien med dyre rejser. Og det er på sin vis også retfærdigt nok. Det kan hurtigt blive pebret at holde ferie i Venedig, Milano, Firenze eller en af Italiens andre turistfælder, hvor priserne er skruet helt i vejret. Men så er det godt, at Ryanair nu flyver direkte til den mindre-kendte by Bologna. Flybilletter til Bologna fra København starter typisk fra 300 kroner for en returbillet. Og der er masser af billige hostels og hoteller i Bologna. Jeg har for eksempel fundet B&B 21, der ligger i det historiske centrum og har billige dobbeltværelser og gratis morgenmad. Læs mere om hotel B&B 21 her.

Bologna er en livlig universitetsby med et af verdens ældste universiteter. Op til flere paver har studeret her igennem tiderne. Universitetet foregår stadig som universitet, og du kan derfor, med respekt for de studerende, gratis gå en tur på universitetet og se de smukke bygninger. I Bologna kan du desuden spise god pizza og pasta for under 100 kroner. På grund af de mange studerende, har Bologna et festligt natteliv med billige drinks.

Fra Bologna kan du tage toget til Firenze. Togbilletter koster fra cirka 230 kr. hver vej, men dette er klart den billigste måde at se Firenze på. Det er nemlig meget billigere både at flyve til Bologna end til Firenze.

Find flybilletter til Bologna

Bologna-Italy-Tower-Romagna-Piazza-Maggiore-iStock_000044956204_Large-1

6. Split, Kroatien

Det kan være lidt dyrt at flyve til Split i Kroatien – cika 1.000 kroner for en direkte returbillet med Norwegian – men når først, du er nået frem, venter der en helt utrolig smuk by med de flotteste strande. Split er et rigtig godt alternativ til den klassiske sommerferie i Spanien eller Italien, hvor hotellerne typisk er meget dyre. Det er de ikke i Kroatien. Find flybilletter til Split her.

Et budgetvenligt måltid i Split kan koste så lidt som 60 kroner. En 3-retters middag for 2 koster typisk 250 kroner. En halv liters fadøl koster typisk 18, og du kan få en cappuccino for en 10’er. Og så har jeg fundet den fineste, lyserøde lejlighed, der ligger i en charmerende, traditionel stenbygning til bare 291 kr. pr. overnatning. Se ferielejligheden i Split lige her.

Når du er i Split, skal du selvfølgelig udforske byens gamle bydel med dens gamle katedraler og verdens, eftersigende, smalleste gade. Split er en historisk by, der daterer helt tilbage til det 4. århundrede. Du kan derfor besøge Splits arkæologiske musem. Entrébilletten koster 20 kroner for voksne og 10 kroner for studerende, børn og pensionister. Derudover skal du næsten tilbringe et par dage ved stranden eller på havet. Der sejler mange både til de små, nærtliggende øer fra havnen i Split.

Split er et budgetvenligt alternativ til den overbesøge by Dubrovnik.

Beautiful-Adriatic-Bay-and-the-Village-near-Split-Croatia-iStock_000024509358_Large-2

7. Prag, Tjekkiet

Prag er ikke kun for fulde gymnasieelever på studietur. Prag er en historisk by med smukke panoramaudsigter og hyggelige markedstorve. Jeg kan især anbefale at rejse til Prag i december og besøge byens hyggelige julemarked. Det tager cirka halvanden time at flyve til Prag fra Danmark, og flybilletter fås tit fra omkring 600 kroner. Jeg ser dog tit pakkerejser til Prag for under 1.000 kroner, og eftersom disse både inkluderer flybillet, hotelophold og morgenmad, kan det ofte godt betale sig at købe en pakkerejse. Du kan se mine pakkerejser til Prag her.

Det er ikke bare billigt at rejse til Prag, det er også billigt at opholde sig der. En halv liters fadøl koster typisk en 10’er, og en kop cappuccino fås til 15 kroner. Du kan nyde et lækkert 3-retters måltid for 2 personer for lige omkring 200 kroner. Sightseeing i Prag kan også gøres rigtig billigt. Mange af Prags mest populære attraktioner ligger i den gamle bydel, som jo er ganske gratis at gå en tur i. Gå over Karlsbroen (gerne ved solopgang eller -nedgang) og besøg byens “Old Town Square”, hvor du kan beundre byens rådhus, det kendte astronomiske ur og den fantastisk smukke, gotiske Týn-kirke – der i øvrigt er gratis at gå indenfor i.

Du skal selvfølgelig også besøge slottet i Prag. Slottet er et af de største og ældste i verden, og entrébilletten koster derfor 100 kroner pr. person. Men så får du også adgang til selve paladset, flere katedraler og meget andet. Her kan du sagtens tilbringe en hel dag!

Pakkerejser til Prag

Prag_Burg_119662150

8. Berlin, Tyskland

Berlin er en fantastisk by! Fuld af kultur, historie og gode butikker. Du kan komme til Berlin med fly, tog, bus, eller bil. Der er masser af muligheder, så det er bare at overveje, hvad der passer dig og dit budget. Man kan flyve til Berlin fra alle Danmarks større lufthavne. Turen tager lige over en time, og der afgår flere fly hver dag med flere forskellige luftfartselskaber. Den billigste rute er typisk med Ryanair fra Billund til Berlin. Der kan du ofte få en returbillet til under 150 kroner.

Derudover kan du bruge masser af penge på hotel i Berlin, men der er også mange gode hostels i Berlin. Tag for eksempel et kig på dette spændende hostel CLUB Lodge Berlin Mitte. Her kan du overnatte i din egen lille “bed cube” med plads til to voksne. 3 nætter i den lille hytte koster under 1.000,-. Og så har I en helt centralt beliggenhed i Berlin og adgang til en hyggelig udendørs terrasse og bar. Bestil hostellet CLUB Lodge her.

Rejser til Berlin

bedC-1

9. Valletta, Malta

Malta er et af Europas sydligste rejsemål, men det behøver ikke at betyde, at det er dyrt at rejse derned. Ryanair flyver nemlig direkte mellem Billund og Maltas hovedstad Valletta. Flyveturen tager cirka 3,5 timer, og en returbillet fås ofte til under 500 kroner. Find billige flybilletter til Malta her.

Valletta er Unescos udvalgte kulturby i 2018, og det er der ikke noget at sige til. Byen er nemlig en fantastisk smuk middelalderby, der ofte optræder i kendte TV-serier som Game of Thrones. Valletta er en havneby, så du må ikke snyde dig selv for en gåtur på havnen. Rejser du til Malta i foråret, skal du holde øje med, hvornår øens årlige karneval finder sted. Under karnevallet er der virkelig fest i Vallettas gader.

Man kan typisk spise i Valletta for omkring 100 kroner per person. En halv liters fadøl koster en 20’er og kop cappuccino koster omkring 15 kroner. Derudover kan du køre med bus for en 10’er.

Du kan typisk spare penge ved at bo i en ferielejlighed fra AirBnB i stedet for at bo på det klassiske strandresort. På AirBnB finder du ferielejligheder i alle slags prisklasser, men det er lykkedes mig at finde nogle rigtig fine lejligheder, der koster fra 400,- pr. overnatning. Tag for eksempel et kig på denne traditionelle ferielejlighed i Valletta, der er indrettet i en rustik stil og har en helt fantastisk udsigt til havet og borgen.

malta_dammerung_iStock-172486351

10. Madrid, Spanien

Så er vi endelig nået til den sidste destination på listen: Madrid i Spanien. Vi er mange, der elsker at holde ferie i Spanien, men det er desværre også et dyrt land at holde ferie – alt det tapas og sangria løber op! Men det skal du slet ikke tænke på, hvis du rejser til Spaniens hovedstad Madrid. Her ligger priserne på mad og drikke en hel del lavere, end hvad vi er vandt til fra andre europæiske hovedstæder. Og så kan du flyve til Madrid fra København med Ryanair for under 350 kroner. Find billige flybilletter til Madrid her.

I Madrid er de helt vilde med kunst, og mange af Madrids kunstmuséer har gratis entré. Besøg for eksempel Spaniens berømte kunstmusem Prado, hvor du kan komme gratis ind om eftermiddagen (bortset fra om mandagen). Også byens arkæologiske museum, Metromuséet og det nationale bibliotek har gratis entré. Som EU-borger kan du desuden om aftenen komme gratis ind på kongeslottet El Palacio Royal.

Jeg har fundet dette lækre hostel Vazquez de Mella Gran Vía, der har en central beliggenhed og store, billige værelser. Tilbring 3 nætter i dobbeltværelse her fra 1.574,- kroner.

Cibeles-fountain-at-Plaza-de-Cibeles-in-Madrid-in-a-beautiful-summer-day-Spain_shutterstock_340634714_pix600

Så er vi nået til ende i min liste over Europas billigste rejsemål. Hvor er det billigste sted, du nogensinde har rejst? Efterlad gerne en kommentar herunder, så vi alle kan blive klogere.