Du bør ikke undgå Palma, når du smutter på ferie til den populære ø. Byen er magisk og tiltrækker besøgende med sine gode restauranter, mange smukke butikker og en fantastisk atmosfære. Lad dig overraske!

Tror du, at Palma bare er en typisk festdestination? Tro om igen! Den solrige by har så meget mere at byde på end drinks og tømmermænd. Den er også fantastisk til by- og familieferier. Den utroligt lange strand er populær blandt alle aldersgrupper, og byen byder desuden på lækre og luksuriøse hoteller samt enklere indkvartering. Palma tilbyder kort sagt det helt rette miks til enhver feriegæst!

 

Palma de Mallorca – et absolut must

Det grundlæggende: Rejsen | Hoteller | Restauranter

By og strande: Playa de Palma | Havn | Den Gamle By | Santa Catalina

Populære attraktioner: Bellver Slot | La Seu Katedral

Endnu flere tips: Rejseperiode | Palma Pass

Rejs komfortabelt – Palma de Mallorca lufthavn

Mallorca er en meget populær feriedestination, så det er ikke underligt, at Palma lufthavn får meget flytrafik og har rigtig mange forbindelser. Heldigvis er der direkte fly fra både København, Aalborg og Billund!

Busforbindelse: Linje 1

Sommertid (1. maj – 31. oktober):

  • I retning mod centrum: fra 06.00 morgen til 01.50 nat
  • I retning mod lufthavnen: fra 05.30 morgen til 02.10 nat

Palma lufthavn ligger ca. 10 km fra byens centrum og er nem at komme til med bus. Linje 1 tager dig til Plaza de Espanya i byens centrum på 15 minutter og passerer alle de vigtige turiststoppesteder. Du kan også nå havnen, hvor krydstogtskibene sejler, på denne busrute. Hvis dit fly afgår fra Mallorca i de tidlige timer, er disse busforbindelser dog ikke til megen hjælp. Den første bus til lufthavnen kører kl. 5.30, hvilket er for sent for de af jer, hvis fly letter kl. 07.00. At tage en taxa er det eneste alternativ, der får dig til lufthavnen til tiden. Med hensyn til pris er bussen det billigste transportmiddel. En enkeltbillet koster omkring 5€. Det betyder, at der stadig er nok tilbage i budgettet til at få en uforglemmelig tid i Palma.

Det bedste hotel i Palma for strandentusiaster og festglade mennesker

Festglade folk skal sætte kurs mod den sjette sektion af stranden. I Balneario 6 finder du utallige klubber, pubber og barer. På dette område finder du også nogle simple hoteller, som har tilpasset sig deres gæsters stil. Men denne del af stranden er kun en af 15. Der er noget for ethvert budget langs stranden.

Cathedral of Majorca  La seu from Palma de Mallorca

Gastronomisk variation – restauranter i Palma

At mæske sig i traditionelle kulinariske delikatesser hører helt sikkert en succesfuld ferie til. Lækker, traditionel tapas, frisk fisk og skaldyr og utallige andre regionale spanske specialiteter forkæler dine smagsløg i Palma. Har du fået nok af tapas? Så kan du smutte forbi en mexicansk, italiensk eller japansk restaurant. I Palma vil du helt sikkert ikke gå sulten. Her handler det om at spise masser af god mad!

Men du bør ikke sætte dig på en af de typiske turistrestauranter, da retterne der ofte sælges til overpris. La Lonja og Santa Catalina kvartererne er især fulde af ægte godbidder til smagsløgene. Den familiedrevne restaurant A Casa Mia, som ligger i det trendy bykvarter Santa Catalina, tilbyder venlig service og super velsmagende måltider. Mange besøgende synes, det er den bedste restaurant i Palma.

party food, spanish tapas selection shutterstock_335193989-2_pix2000

San Juan Street Food Market

I den nordlige del af Palmas gamle bydel finder du en anden kulinarisk perle – San Juan Street Food Market. Fra 17 forskellige stande tilbyder kokke en række forskellige delikatesser fra iberisk skinke og tapas til miniburgere og sushi. Bygningen skiller sig ud, da den er dekoreret med en særpræget blanding af træ, glas, beton og farverige mønstrede fliser. Et ægte mødested for foodies og kendere!

Playa de Palma – smukke strande og skjulte bugter

Nu er vi kommet til den vigtigste del for de fleste af jer solelskere – stranden og havet. Og Palma skuffer ikke. Med seks kilometer sandstrand har Palma den længste strand på denne skønne ø. Mallorca er berømt for sine smukke sandstrande, turkisblåt vand og skjulte bugter, hvor du kan drømme dig væk. Playa de Palma er opdelt i i alt 15 strandafsnit. Kun en af dem (afsnit 6) ligger lige ved siden af den berygtede festborg. En promenade løber parallelt med stranden, hvor du kan finde utallige kiosker samt lækre restauranter og elegant luksusindkvartering. På stranden er der mulighed for at prøve diverse typer vandsport – snup f.eks. en spændende tur på en bananbåd. Der er virkelig et stort udvalg her!

En betagende udsigt fra Bellver Slot

Har du brugt tid nok på stranden? Ønsker du at lære mere om Palmas kultur? Så er det nærliggende at aflægge et besøg ved det smukke Bellver Slot. Den gamle fæstning stammer fra det 14. århundrede, og på spansk er det kendt som El Castillo de Bellver. Udefra ser slottet uindtageligt og lukket ud, men udseendet bedrager. De to-etagers balkoner, der omgiver gården, får de imponerende vægge til at se yndige ud og giver dem en helt speciel karakter. Lurer du også på, hvordan Palma ser ud fra oven? Fra det gotiske slot har du en betagende udsigt over byen og den nærliggende strand.

Åbningstider

  • Mandag: Lukket
  • Tirsdag – lørdag 10.00 – 19.00 (oktober til marts: 10.00 – 18.00)
  • Søndag og helligdage: 10.00 – 15.00

Entréen koster 4 € med udtagelse af søndag, hvor du kan besøge det gotiske fort gratis. Det er absolut et besøg værd!

Palma de Mallorca4

Den verdensberømte La Seu katedral

Sandsynligvis Mallorcas mest berømte vartegn er La Seu-katedralen, som tårner over Palma. Den imponerende bygning er et ægte mesterværk af gotisk arkitektur, og det fortryller sine besøgende med spektakulære lyseffekter, der skyldes de farvestrålende vinduer.

[Infobox] På vintersolhvervet skinner solopgangen gennem de farverige glasmosaikvinduer og oversvømmer katedralen i et smukt lys. [/ Infobox]

Dette har med rette givet katedralen navnet Cathedral of Light. Den verdensberømte arkitekt, Antoni Gaudí, er at takke for La Seus nuværende udseende. Fra slutningen af foråret til det tidlige efterår kan du også kigge på bygningen fra et andet perspektiv – du kan udforske tagterrassen i den gotiske katedral, men først skal du klatre 215 trin op.

Palma de Mallorca3

Palma’s havn – gammelt møder nyt

For passagerer på krydstogtskibe er Port de Palma gerne deres første indtryk af byen. Den skiller sig ud på grund af sin fantastiske blanding af nyt og gammelt. Foruden krydstogtskibene kaster også mange luksuriøse yachter anker her for at nyde den afslappede atmosfære. Palmas havn er beliggende midt i byen og indrammet på begge sider af promenaden. Her i 2017, mellem den 25. juli og den 5. august, finder den verdensberømte Coppa del Rey sted her. Det er en af de vigtigste regattaer i Middelhavet. Utallige besøgende kan se frem til ægte festivalatmosfære i løbet af denne tid. Der vil være masser af bands, som spiller musik for at holde stemningen i top.

Palma de Mallorca2

Snoede gader i Palmas historiske centrum

Palma hjerte ligger i krogene og hjørnerne af den gamle bydel, som er berygtet for sine smalle brostensgyder. Tag et kort med dig, når du udforsker området. Der er mange små stier, som i nogle tilfælde kun kan nås via trin, og det er nemt at miste stedfornemmelsen flere gange. Den gamle bydel er generelt bilfri, og du kan beundre gamle bypaladser og kirker i gotisk stil, mens du slentrer gennem gågaden. Hvis du gerne vil opgradere feriegarderoben lidt, så finder du alt, en shopaholic kunne ønske sig i shoppinggaderne Passeig des Born og Passeig de la Rambla. Plaza Mayor ligger i centrum af den gamle bydel. Det er den største og også den smukkeste plads i byen. Du kan også fordrive nogle timer på en af de utallige cafeer.

Santa Catalina – det hippe boheme-kvarter med masser af charme

Lad Santa Catalinas flair fortrylle dig. Dette boheme-kvarter har udviklet sig til en rigtig Palma-favorit. Det plejede at være et diskret fiskeområde, men i dag er det et multikulturelt mødested med masser af charme. Området er åbent for nye påvirkninger, og svenskere, nordmænd og endog mexicanere har fundet et nyt hjem i Santa Catalina. Det er et meget familievenligt hjørne af Palma. Spadser gennem gaderne, forbi søde, lokale butikker og nyd nogle spanske delikatesser i en af de mange restauranter. Folk i Santa Catalina elsker trenden “tardeo”, som grundlæggende betyder “om eftermiddagen”. For spanierne er det en tidlig aperitif. Socialisering og at have det sjovt er vigtigt i dette attraktive kvarter. Du kan også finde det ældste marked i Palma her – uanset om du er på udkig efter frisk fisk, lokal frugt og grønt eller gourmetprodukter, tilbyder Mercat de Santa Catalina et glimrende udvalg for alle smagsløg.

Det bedste tidpunkt at rejse til Palma

Middelhavsklimaet på Mallorca lover varme, solrige dage fra maj til begyndelsen af oktober. Det er dog ikke ualmindeligt, at temperaturen overstiger 20 grader i april, selvom havet stadig er ganske køligt om foråret.

Gennemsnitstemperaturer:

  • Maj: maks. 23°c, min. 10°c
  • Juli: maks. 31°c, min. 14°c
  • September: maks. 28°c, min. 16°c

 

Men køligere januar er også en rigtig speciel tid til at rejse til Palma, da mandelblomsterne titter frem, og den spanske ø svøbes i en række hvide og lyserøde farver. Månederne fra maj til september er særligt populære for strandbesøgende. Havet er varmere, og de høje temperaturer betyder, at du kan blive sommerbrun og slappe af.

Palma de Mallorca1

Er det værd at købe Palma Pass?

Ønsker du at se en masse af Palma, men har du ikke lyst til at sprænge budgettet? Så gør du klogt i at anskaffe et Palma Pass – hvis du vil besøge flere seværdigheder, kan du spare nogle penge med denne særlige billet. Du kan få gratis entré til visse attraktioner og spare op til 30% på guidede ture. Du kan også spare lidt penge på de deltagende restauranter.

Old colorful houses in the center of spanish town Palma de Mallorca, Spain_shutterstock_114290755

Lær Palma at kende

Forhåbentlig har jeg efter denne artikel overbevist selv den største Palma-skeptiker om, at Palma er en ægte juvel. Jeg tror, at byen med sine imponerende bygninger, charmerende kvarterer og milelange strande taler for sig selv. Så glem ikke at sætte Palma på din ønskeliste. Hvem ønsker ikke tage et sted hen, hvor du kan kombinere en by- og strandferie?

Se mine ferietilbud til Mallorca