Du ved det sikkert allerede. Der er faktisk steder, hvor der er masser af solskin og dejlige temperaturer hele året rundt. Jeg har besluttet mig for at tage et nærmere kig på et af disse steder for dig, nemlig den fortryllende vulkanske ø Gran Canaria.

Denne artikel er til alle dem, der endnu ikke har haft mulighed for at udforske øen, og til dem, der ønsker at komme til at kende den lidt bedre. Efter Tenerife og Fuerteventura, er Gran Canaria den 3. største af de syv Kanariske Øer. Den tiltrækker omkring 2,8 millioner turister hvert år, og der er masser at give sig til. Endeløse strande, maleriske kystbyer og smuk natur. Glæd jer til Gran Canaria.

Gran Canaria Tips

Præsentation | Las Palmas | De smukkeste strande  | Sjove aktiviteter  | Kulinariske højdepunkter 

g 1

Velkommen til Gran Canaria

Uanset om du leder efter en afslappende badeferie, eller en aktiv ferie med masser af vandsport, så kan Gran Canaria tilbyde noget for enhver feriegæst. Hvis du leder efter afslapning, så er byen Maspalomas med sine rolige hotelresorts lige noget for dig. Hvis du ønsker fart og eventyr, så har Pozo Izquierdo de ideelle omgivelser til windsurfing! For turister, der er på jagt efter sightseeing, så har jeg også et tip: Afsted til øens hovedstad Las Palmas! Den fortryllende ø har så meget at byde på!

Anfi beach – Gran Canaria, Spain

Hovedbyen Las Palmas

Hvis du er på Gran Canaria, så er du nødt til at tage en tur til hovedbyen Las Palmas, der er placeret på den nordøstlige del af øen. Denne by imponerer mig virkelig. Las Palmas har en befolkning på omkring 400.000, og ligger ca. 20 km fra øens internationale lufthavn. Du kan også nå Las Palmas via søvejen. Havnen Puerto de la Luz y Las Palmas er indgang for krydstogtskibe, og sæsonen varer som regel fra juni til oktober.

Du skal helt sikkert nyde den smukke, gyldne strand Las Canteras, men byen har meget mere at byde på end bare sol, strand og hav. Den blev grundlagt i 1478, og har derfor masser af historiske og kulturelle seværdigheder. Must-do er en tur gennem den gamle bydel i Las Palmas … eller mere præcist gennem de ældste kvarterer i byen – Vegueta og Triana. Vegueta kan nås fra havnen via bus linje 1 inden for 40 minutter. Her kan I opleve imponerende kirker, interessante museer, og små, idylliske parker.

Las Palmas de Gran Canaria iStock_000085667019_Large-2

Den yngre, gamle bydel Triana giver også mulighed for idylliske gåture, især i den elskede bypark San Telmo. Takket være sin unikke beliggenhed, mangfoldighed og bevarelsen af bygninger, er denne by en af de smukkeste gamle byer i hele Spanien. Læg vejen forbi de mange butikker, nyd en kop kaffe på en af caféerne eller spis lækker tapas. Dette er en by, der virkelig forstår at imponere!

Las-Palmas-de-Gran-Canaria-iStock_000048926098_Large

De smukkeste strande

Gran Canaria består af 236 kilometer kyst, hvoraf 60 kilometer er strande. De smukke strande på øen tiltrækker besøgende fra hele verden. Cruisegæster behøver ikke at kigge langt for at finde en smuk strand. Ved ankomsten i havnen i Las Palmas venter den utrolige strand Las Canteras dem, en sand perle i øens hovedstad. Stranden ligger kun tre til fire gader væk fra, hvor krydstogtskibene lægger til kaj. Det er et godt sted at snorkle, til fiskeri eller til en gåtur langs kysten. Men Las Canteras er også særlig pga. stenformationen “Barra”, der er omkring 400 meter fra kysten, og 1,5 kilometer lang. Dette sikrer, at vandet forbliver en behagelig temperatur hele året.

Beach of Playa del Ingles. Maspalomas. Gran Canaria_shutterstock_312160937

En anden strand jeg vil anbefale er Playa del Inglés. Denne strand tilbyder milde temperaturer hele året rundt, og der er masser aktiviteter, hvis I vil tilbringe en hel dag på stranden uden at kede jer. Og der er barer, pubber og klubber, så I kommer hverken til at tørste eller sulte. Hvis du rejser med børn, så er der også underholdning i form af forskellig vandsport. Den sidste strand, jeg vil nævne, er den berømte lange sandstrand Maspalomas. Den er placeret på den sydlige del af Gran Canaria, og er et af de mest besøgte feriemål i Europa. Denne strand er berømt for sine magiske klitlandskaber og vidunderlige klima, men også for sit 55 meter høje fyrtårn. Hvis du går fra fyrtårnet i retning af klitterne, så vil du nå toppen “Punta de Maspaloms.” Det er her, Playa del Inglés begynder … men det er den samme strand. Nogle turister kan lide at gå fra den ene ende til den anden, både for at få noget motion, men også for at nyde det vidunderlige landskab.

maspalomas_195123095

Sjove aktiviteter på Gran Canaria

Gran Canaria er ikke kun kendt for badeferier og afslapning, men også for utallige spændende aktiviteter. Vandring, dykning, surfing, windsurfing, cykling, sejlsport … Og det er blot et par af de ting, denne ø kan tilbyde! Lad os starte med at gå: Takket være Gran Canarias ekstraordinære landskab, samt de ideelle klimaforhold, er der masser af vandreruter her.

Seacost_Gran Canaria

Cruz de Tejeda er et godt udgangspunkt for en vandretur, også hvis du gerne vil gøre det på egen hånd uden en guide. Der er skilte overalt, der informerer om de forskellige ruter. Området Roque Nublo er også et fint sted. Den såkaldte “cloud klint” er 1813 meter højt og et populært sted for vandreture. Hvis du ikke er fan af at gå, så kan du også udforske øen på cykel – der er endda en asfalteret vej. Mountainbikere og road-racingcykler er også populære i det bjergrige landskab.

Er du til vandsport? Dykning, surfing, windsurfing, kitesurfing eller sejlads? Perfekt! Windsurfing er en af de mest populære aktiviteter, for det meste på en af de blæsende strande Pozo Izquierdo og Vargas. Det betyder ikke noget, om du er nybegynder eller en pro. Her finder du den perfekte strand. Hvis du vil dykke, så tag til bugten El Cabron nær Arinaga, der med sin overvældende bestand af fisk ofte er nævnt som et af de bedste dykkeområder. Hvis du er mere interesseret i sejlsport, så er Gran Canaria ideel. Med over 330 solskinsdage om året, er øen et populært og vindsikkert sted for sejlere. For begyndere er der selvfølgelig sejlskoler. Hvis du gerne vil opleve så meget af denne ø som muligt, så kunne du planlægge en lille tur med en lejebil.

Tejda, Gran Canaria, Canary Islands, Spain

Kulinariske højdepunkter

Du må ikke gå glip af øens lokale retter. Gran Canarias køkken er en fusion af traditionelle spanske opskrifter med afrikanske og latinamerikanske tilføjelser. Tapas er naturligvis en favorit starter, og den nydes bedst med et glas vin eller en øl til. Som hovedret kan du bestille paella, selvom frisk fisk også er anbefalelsesværdigt. Generelt kan det lokale køkken beskrives som: grøntsager, frugt og fisk. Hvis du kan lide fisk, så vil du elske Gran Canaria. Kød serveres normalt i solide gryderetter. Papas arrugadas er en regional specialitet med kartofler og en mild, krydret pebersauce. Hvis du har lyst til noget sødt bagefter, så forkæl dig selv med en af de typiske desserter som Bienmesabe, en citronmarengs-tærte cirkel.

Din ferie til Gran Canaria

Find flybilletter her!

Find hotel her!