Her kan du læse min rejseguide, hvor jeg har samlet de 10 mest fantastiske seværdigheder, og mine yndlingsteder, i Rom. Så kan I være godt forberedt til Jeres næste tur til Den Evige Stad!

Rom var engang verdens hovedstad, og man siger stadig at alle veje fører dertil. Det er der en grund til: Rom er en af de pulserende kulturelle steder i Europa. Men på trods af de mange turister og den sædvanlige larm og mennesker, er Rom også en afslappet by. Måske er det Romernes mere afslappede tilgang til hverdagen og livet, som skaber denne stemning. Lige meget hvor den stemning kommer fra, så er den med til at gøre Rom til en af mine yndlings byer i Italien! Så jeg har samlet de 10 mest fantastiske seværdigheder fra Rom til Jer, lige her i min nye rejseguide. Så find kufferten og solbrillerne frem – nu går turen til Italiens hovedstad Rom!

Rejseguide: Top 20 seværdigheder i Rom

 

1. Colosseum | 2. Katakomberne og Via Appia | 3. Pantheon | 4.Vatikan-museet |5. Palazzo Altemps | 6. Trevi-fontænen | 7. Skt. Peters Kirken | 8. Forum Romanum | 9. Campo Dei Fiori Marked | 10. Gåture i Rom | 11. Borghese Galleriet | 12. Capitoline Museet | 13. Castel Sant’Angelo | 14. Terme di Caracalla | 15. Ara Pacis Museet | 16. Trajan Markedet | 17. Medici Paladset | 18. Villa Adriana | 19. Villa Giulia (Nationalmuseum) | 20. Piazza Navona

 

Panoramic view the Colosseum (Coliseum) in Rome

1. Colosseum

Denne seværdighed behøver ikke rigtig nogen introduktion. Colosseum står stolt i centrum af Rom, og er en helt åbenlyst must  for alle besøgende. Jeg vil sige, at man nærmest ikke kan undgå den massive bygning. Det er som at rejse tilbage til antikke Italien, når man træder ind af stenbuerne og klatrer op gennem tribunerne på den næsten 2000 år gamle konstruktion. Herfra kan man se ned på den store plads hvor gladiatorer kæmpede mod løver. Det er næsten som om man kan hører tilråbene fra publikum. Foran Colosseum kan man også se mange romere klædt ud som både gladiatorer og kejsere. OBS: Man kan sagtens tage et billede med dem, men I forventes at give dem drikkepenge. Fordi Colosseum er så stor en turistmagnet kan det klart anbefales at booke billetter til Colosseum seværdigheden på forhånd. Her har I også mulighed for at booke en guidet tur.

katakomberne

Åbningstider:

Åbent dagligt 9:00 – 12:00 og 16:00 – 18:00

Lukket søndag formiddag og mandag eftermiddag.

 

2. Katakomberne og Via Appia

Disse katakomber, dateret helt tilbage til 312 f.kr. (jeps – det er gammelt), har gravsteder både over og under jorden. Seværdigheden er nok en god ide at misse, hvis du har en tendens til klaustrofobi. For med sine næsten 30 km tunneller, som spreder sig under hele Rom, kan man godt føle sig lidt fanget. I tunnelerne ligger der bl.a. 9 tidligere paver begravet, og med den rigtige guide kan I se dem alle. Dette er en seværdighed som mange turister misser, når de besøger Italien, men det er helt sikkert oplevelsen værd! Om ikke andet så bare for at I kan prale med at have været der til de af Jeres venner, som missede det. I kan booke jeres billetter til en guidet tur lige her i min rejseguide!

 

Pantheon, Rome

3. Pantheon

Denne bygning er en af de ældste i hele Rom, og det tidligere Tempel er nu en kirke. Bygningen som står på Piazza della Rotonda blev færdigbygget i år 126 e.kr., men det er delvist gætværk. Pantheons navn er samtidig en henvisning til hvad formålet med bygningen var. Pan betyder på græsk alle mens theon betyder guder, så templet eller kirken skulle altså fungere som et sted hvor man kunne tilbede alle guder. Både den nye kristne og de gamle Romerske guder. Det synes jeg er en smuk tanke, og det forklarer da også kirkens lidt aparte form og udsmykning, og det giver et godt billede af tanken i antikke Italien. En af mine yndlingsting i bygningen er helt sikkert det unikke loft, hvor rummets eneste “vindue” er. Der er dog ikke glas i, og det er simpelthen et cirkelrundt hul i loftet hvorfra solens lys kører som en projektør hen over væggen. Det er virkelig smukt og unikt. I kan købe jeres billet og audioguide her.

 

Petersdom in Rom shutterstock_540974803

Åbningstider:

Åbent dagligt 9:00 – 16:00

Lukket søndag.

4. Vatikan-Museet

Vatikan-museet ligger foran det Sixtinske Kapel, og selvom mange skynder sig gennem museet for at se kapellet, så ville det være en fejl. For museet er fyldt med fantastiske kunstværker og historiske objekter, som helt sikkert er en stille gåtur igennem museet værd. Og helt ærligt – hvad er Rom og Italien uden kunst? I kan også booke i forvejen, sammen med adgang til det Sixtinske Kapel.

pascal-chanel-69378 (1)

5. Palazzo Altemps

Hvis du heller ikke kan få nok af statuer og af Romersk kunst når det er bedst, så tag til Palazzo Altemps! For selvom der står fanatstiske statuer på næsten hvert gadehjørne eller plads i Rom, så er dette palads noget særligt. For Jer som godt kunne tænke sig at bruge en eftermiddag på at se på statuer i kølig skygge, så er Altemps lige noget for jer. Her er nemlig fyldt med de smukkeste skulpturer fra antikken, som er blevet bevaret eller restureret til eftertiden. Førhen var samlingen privat, men den er for nogle år siden blevet åbnet for offentligheden. I kan købe Jeres billetter i forvejen her.

ivan-bertona-94396

6. Trevi-fontænen

Trevi-fontænen er den største fontæne i verden bygget i Barokstillen, og en af de mest ikonske seværdigheder at opleve i Rom. Det siges, at hvis man kaster en mønt over skulderen ned i fontænen går ens ønske i opfyldelse, så prøv at se om I kan ramme. Og det fantastiske ved fontænen er også det, at den eneste udgift I får ved et besøg, er de mønter I vælger at kaste i vandet.

Rome column in st. peter’s square

Åbningstider:

Åbent dagligt 7:00 – 18:00 (til 19:00 i vinterperioden)

Åbner først kl 12:00 om onsdagen hvis Paven holder audiens

7. Skt. Peterskirken

Teknisk set ligger Peterskirken ikke i Rom, men i Vatikanstaten, og altså ikke teknisk set i Italien. Men vi tager den med i vores rejseguide alligevel, for den ligger jo lige midt i Rom. Kirken stod færdig 1626, men byggeriet tog ca. 120 år. Kirken er en af de allerhelligste steder for den katolske tro, og den er Pavens hovedsæde. Det er også den største kirke i hele verden, så den er klart op listen over seværdigheder man bliver nødt til at se. Hvis I har mod på det kan jeg også helt klart anbefale Jer at klatre op i kuplen. Derfra får man nemlig en af Roms absolut bedste udsigter! MEN: Køen for at komme ind, til både kirken og museet kan være ekstremt lang, og man skal stå i solen på pladsen, så det er ikke rart. Derfor vil jeg også foreslå Jer, at booke Jeres billetter i god tid.

Great Rome – panoramic view of imperial forum

8. Forum Romanum

Forum Romanum er stedet hvor tidligere kejsere og senatorer levede og mødtes for at diskutere politik. Området var simpelhent det politiske centrum i Rom. Og selv den dag i dag er ruinerne noget helt særligt. I yderkanten af det store område kan du også se mange store antikke villaer, som er levn fra dengang de rige Italienere ville bo så tæt på magten som muligt. Pro rejseguide tip: Hvis I går op på Via Monte Tarpeo får I et fantastisk udsyn over hele Forummet.

caleb-stokes-478991

9. Campo Dei Fiori marked

Bogstaveligtalt betyder “Campo dei Fiori” Blomster Pladsen og det navn er da også passende. Pladsen dagligt bliver fyldt op med boder hvor de sælger forskellige slags frugt og grønt. Men der er også massevis af boder med blomster i alle regnbuens farver, og det er noget af det som gør markedet til en af mine yndlings steder i Rom. Når jeg besøger Rom køber jeg tit lidt frugt på markedet som jeg så kan gå at nyde resten af dagen. Det er også en god måde at smage på Italien på.

vesa-pekka-latvala-538766

10. Gåture i Rom

Som med så mange andre storbyer er den bedste måde at opleve Rom på at gå en tur igennem byens gader. På den måde kan man nemlig sluge Roms stemningsfulde atmosfære til sig. Ved at gå rundt i Roms gader og ved at lade jerselv farer lidt vild, får I også muligheden for, at finde frem til nogle guldkorn som I måske ellers ville være gået lige forbi. Med gåture kan I også let komme rundt at se alle Roms gratis attraktioner og seværdigheder, som Piazza Venetia, eller den Spanske Trappe. Og hvad er mere romantisk end en gåtur i Rom langs Tiberen mens solen går ned over de røde tage? Italien kræver at man tager nogle ting stille og roligt, og har tid til at slappe af.

Borghese galleriet

Åbningstider:

Åbent dagligt 9:00 – 19:00

Lukket mandag.

11. Borghese Galleriet

Kunstsamlingen i Borghese Galleriet startede som en privat samling. Det var nemlig den ædle Borghese families private samling. Men samlingen blev hurtigt for stor til deres hus, og derfor blev den flyttet til galleribygningen. Her står den stadig den dag i dag. Men i 1901 blev samlingen overdraget til den italienske regering, og galleriet blev åbnet for offentligheden. Jeg er faktisk større fan af Borghese Galleriet end af vatikanmuseet, for galleriet har en meget streng kvote for hvor mange de lukker ind af gangen. Det betyder nogen gange at man skal stå lidt ekstra i kø, men på den anden side så bliver der aldrig fyldt op med mennesker. Og det med køen klan let undgås, hvis man køber billetter i forvejen.

capitol museum

Åbningstider:

Åbent dagligt 9:30 – 19:30

12. Capitoline Museet

Capitoline Museet er verdens første museum! Museets udstillinger er fordelt i fire bygninger, som dog alle ligger samlet på toppen af en af Roms høje. Museet opstod allerede i 1734. Pave Clemetine XII besluttede at lade en stor samling kunstværker udstille for den romerske offentlighed. En kendt seværdighed i Rom og en af de de mest kendte skulpturer i samlingen er af den enorme hunulv som passede på Roms grundlæggere Romulus og Remus som spæde. Disse kan da også ses som en del af skulpturen. Generelt er Capitoline Museet et perfekt museum for dig, der gerne vil vide mere om Roms historie, og om hvordan kulturen har ændret sig gennem tiderne. Her vil jeg også anbefale jer at booke billetter på forhånd, da mange turister venter i kø i flere timer for at komme ind.

castel santA

Åbningstider:

Åbent dagligt 9:00 – 19:30

13. Castel Sant’Angelo

På breden af Tiberen står denne store fæstning som et klart vartegn for Rom. Castel Sant’Angelo er en elsket seværdighed i Rom. Bygningen er nemlig et mausoleum, en fæsning, et monument og et museum. Mens krypten er kold og fugtig er de øvre etager en hel anden sag! Castel Sant’Angelo gemmer nemlig på nogle af de bedst bevarede gobeliner og vægmalerier i Rom. Her kan I også finde en udstilling om gammelt krigsudstyr, blandt andet har de en samling virkelig flotte rustninger fra middelalderen, som virkelig er utrolige! Hvis I vil købe billetter for at springe over køen, kan de købes her. Jeg vil dog sige, at det ikke er strengt nødvendigt til denne seværdighed, da køen normalt ikke er så lang igen. Og man står desuden i kø i bunden af kastellet, hvilket betyder at man det meste af tiden ender med at stå i skyggen.

terme cara

14. Terme di Caracalla

Hvis du levede i Rom omkring 260 år e.Kr., så ville Terme di Caracalla nok være stedet hvor du hang ud med dine venner. I hvert fald var disse bade og spa område en utrolig kendt seværdighed i Rom. Her kunne man slappe af i badene, studere, eller dyrke sport i fantastiske omgivelser. Og selv den dag i dag er seværdigheden virkelig flot. Ruinerne fra badene er velbevarede, og man kan stadig se de smukke søjler og mosaik udsmykningen. Med dette link kan I, med en audio guide, selv udforske området og nyde historierne i eget tempo.

15. Ara Pacis Museet

Richard Meier’s bygning som huser Ara Pacis Museet, er den eneste nyere bygning som er opført i det historiske centrum af Rom. Oversat betyder Ara Pacis “Fredens Alter”, og på dette museum kan du se en hyldest til Kejser Augusts samt et alter dedikeret til den romerske fredsgudinde. Han regerede i en periode, hvor Rom ikke var involveret i nogen massive konflikter. Derfor bliver han husket som Fredens Kejser. På dette museum er der dog “kun” alteret at se, og derfor er det ikke en vildt kendt seværdighed i Rom. Men alteret er virkelig flot, stort og velbevaret. Selve bygningen tegnet af Meier fungerer som en beskyttende hal rundt om bygningen. Selvom denne seværdighed ikke er ligeså godt besøgt som fx. vatikanmuseet, kan det stadigvæk være en god idé at booke billetter i forvejen.

trajan

16. Trajan Markedet

Trajan Markedet blev bygget til kejseren Trajan af den legendariske arkitekt Apollodorus af Damaskus omkring 107-110 e.Kr. Markederne betragtes som verdens første store indkøbscenter med omkring 150 butikker og administrative kontorer. Markederne støder op til Forum of Trajan, hvor den spektakulære Trajans søjle stadig står. Hvis du vil forestille dig, hvordan den antikke by Rom virkelig var på højdepunktet, så er et besøg på Trajanmarkedet et absolut must. Entre billetter kan købes her. 

medici

Åbningstider:

Åbent dagligt 8:30 – 19:00

17. Medici Paladset

Medici Paladset, som den dag i dag bruges som det Franske Akademi, giver god mulighed for at udforske gammel italiensk arkitektur, og parken er helt fantastisk! De giver guidede ture rundt i både have og i paladset, hvor I kan lære om italiensk, og noget overraskende fransk, historie.

adriana

18. Villa Adriana

Drag lidt uden for Rom og tilbage i tiden med et besøg på den smukke ruiner af kejser Hadrians overdådige afslapningsområde. Pools, dampbad, springvand, haver (og mere). Hadrian var en af Roms mest populære kejsere. Han var en humanist og en elsker af græsk kultur. Han er faktisk en af ​​de fem gode kejsere (ja, der var kun fem). Også blandt hans præstationer er genopbygningen af ​​Pantheon og udtænkningen af denne smukke villa lige uden for Rom. Villa Adriana på Tivoli kombinerer elementer af den arkitektoniske arv fra Egypten, Grækenland og Rom og former en “ideel by”. I kan købe billetter og audioguide her

villa giulia

Åbningstider:

Åbent dagligt 8:30 – 19:30

Lukket mandag.

19. Villa Giulia (Nationalmuseum)

I Villa Giulia vandrer du blandt artefakter, der stammer fra grave. Dette museum er ligger i Pave Julius III landejendom og er fuld af fascinerende statuer, freskomalerier og meget mere. Fra tempel dekorationer til sort bucchero porcelæn, til bronze figurer, terracotta og forskellige smykker, er der nok romersk bling til at holde dig blændet i timevis. Beliggende nær Villa Borghese, ikke langt fra National Gallery of Modern Art, er det en let tilgængelig seværdighed i Rom. Du kan købe billetter her

navona

20. Piazza Navona

Piazza Navona er en plads i det centrale Rom, Italien. Midt på pladsen står Fontana dei Quattro Fiumi “De fire floders fontæne”, udført af Bernini. På fontænen er der fire skuplturer, som hver repræsenterer sin verdensdel. Den første er Ganges der repræsenterer Asien, den næste er flodguden Nilen som repræsenterer Afrika. Man kan ikke se Nilen’s ansigt, for da Bernini udsmykkede fontænen kendte man ikke Nilens udspring. Den tredje statue er Rio de la Plata som repræsenterer Amerika, og den sidste er Donau som repræsenterer Europa.

Her kan du se mine tilbud til Rom, så du kan nyde den italienske hovedstad. Ved at følge dette link, kan du også læse om hvordan man kommer til Rom, hvor man skal spise i Rom eller hvordan Roms natteliv er. På den måde er du perfekt forberedt til din ferie til Rom.

16.07.18

Billig ferie til Rom

Tag på billig ferie til Rom inkl. fly og hotel

Glæd dig til en fantastisk og billig ferie til Rom! Du kan opleve Den Evige Stad, næsten når det passer dig, for med denne deal fra TravelBird, er der mange forskellige afrejsedatoer at vælge imellem. Der venter dig masser af lækre madoplevelser med sprød pizza og skøn vin, kulturelle oplevelser, besøg i Vatikanet samt Colosseum […]

Centralt B&B i Rom

Billig storbyferie i den evige stad, inkl. fly tur/retur og morgenmad på hotellet

Jeg har her fundet et centralt, billigt og godt sted at overnatte i Rom. Det er tæt på den store togstation, Termini, hvorfra du nemt kan komme rundt til alle seværdighederne i og omkring Rom. Dit hotel, Taormina, ligger kun 15 minutters gang fra Colosseum. Dit ophold her er med morgenmad. Om I vil have […]

12.07.18

Billige flybilletter til Rom

Singlerejse: Ryanair har billige flybilletter til Rom i efteråret

Den italienske hovedstad. Rom, er en favorit, når der skal planlægges storbyferier. Lækker mad, imponerende seværdigheder og et underholdende natteliv er nogle af de ting, der lokker turister til den skønne by. Og lige nu kan du komme billigt til Rom på efterårsferie. Ryanair har nemlige billige flybilletter til Rom fra København og Billund. Der bor […]

10.07.18

Storbyferie i Rom

2-5 nætter på elegant hotel ved Vatikanstaten

Trænger I til et afbræk fra hverdagen? Så tag på denne smuttur til Rom, som jeg har fundet på TravelBird.dk. Uanset om I har været der før eller ej, er Rom altid et besøg værd. Den italienske hovedstad rummer talrige attraktioner. Colosseum, Trevi-fontænen og Den Spanske Trappe er blot få eksempler på mustsee’s i byen. Bydelen […]