En virkelig mangfoldig by!

Kom med mig til den legendariske by i Californien, hvor gaderne ikke kunne være mere kuperet, og vejret ikke kunne være mere skørt. Jeg viser dig de fedeste steder og giver ideer til, hvad der er at se ud over Golden Gate Bridge og Alcatraz!

Hvis du rejser til San Francisco, vil du aldrig nogensinde glemme denne by, da det er et virkelig særligt sted! Det var i hvert fald tilfældet efter mit besøg. San Francisco falder ikke bare ind under én kategori som destination, da der er tusindvis af ting at udforske i denne vidunderlige by. I gaderne hersker en vis stemning, som straks gør dig i godt humør og giver dig følelsen af, at du er fri og kan opnå alt, du ønsker!

 

Mine tips til San Francisco

De berømte sporvogne | Shopping | Haight-Ashbury – hippie-kvarteret | Chinatown & Little Italy

Natteliv | Lombard Street | Fisherman’s Wharf | Alcatraz | Ghirardelli Square

Golden Gate Bridge | Painted Ladies | Twin Peaks

Gennem San Franciscos gader

At finde rundt i San Francisco er generelt temmelig let. Gaderne er bygget i det typisk amerikanske bloksystem, så du kan nærmest planlægge din nøjagtige rute på forhånd. At opleve San Francisco til fods er absolut dét værd. Selvom det kan synes en smule oldschool, kan du blot konsultere et kort, hvis det er nødvendigt. Ved at gøre det, klarede jeg mig helt fint og havde næsten ikke brug for at spørge om vej. Hvis du ender med at fare vild, er det ikke noget problem overhovedet. De fleste mennesker i San Francisco viser dig gladeligt vej, hvis du er faret vild – det må være noget med den californiske sol! Du kan komme fra A til B med bus, tog eller de traditionelle sporvogne. Kørsel i bil i denne kuperede by er ikke sjovt overhovedet!

For mig var dét at rejse med sporvognen meget mere end blot en måde at komme rundt, det var faktisk mere af en sightseeingtur. Find en flot rute og lad vinden blæse gennem dit hår som du rejser langs sporene op og ned ad bakkede gader. Hvis du er heldig og formår at få en plads på et af trinnene, har du den bedste udsigt over gaderne. Glem ikke at holde godt fast! En enkelt tur i byens rullende vartegn koster $6 og en returbillet koster sjovt nok $12.

 

Yesterday we did the most touristy thing possible, but it was pretty fun. #cablecar

Ein von Annabelle Quinn (@ellebannaq) gepostetes Video am

Shopping i Union Square

Der er faktisk sporvognsstop spredt over hele byen, så du nemt kan hoppe af og på. Du kunne for eksempel stige af ved stoppestedet tæt på Union Square. Det er her, du finder byens shoppingcentrum og hovedbanegården. På San Franciscos største shoppinggade er der alle slags butikker – fra dyre mærker til billige modekæder. Der er noget for alle her! Hvis du er kommet til San Francisco for at shoppe, kan du bruge noget ekstra tid her og drage fordel af den enorme vifte af modebrands. Du ønsker ikke at gå tomhændet hjem!

Haight-Ashbury – hippie-kvarteret

Hippie-distriktet Haight-Ashbury, hvor legender som Janis Joplin plejede at hænge ud, er naturligvis et anderledes men smukt sted. Snus rundt i de små butikker og genbrugsbutikker, som sælger en bred vifte af produkter. I 70’erne var dette område centrum for flower power-bevægelsen, og i dag kan du finde farverigt malede facader, underlige og vidunderlige butikker samt en eller to skøre bygninger. Bliv ikke overrasket, hvis du mærker et strejf af en mærkelig sød lugt – de fleste hippier er ikke rigtig opmærksomme på reglerne… Denne del af byen er absolut et must for dem, der ønsker at lære mere om historien om San Franciscos hippier!  

Kulinariske lækkerier i Chinatown og Little Italy

Når det kommer til mad i San Francisco, kan du godt begynde at glæde dig! Denne by opfandt nærmest udtrykket multikulturel. I Little Italy og Chinatown, kan du nyde mange italienske og asiatiske specialiteter. Men Chinatown er ikke kun et besøg værd for sine fremragende restauranter, men også fordi det er et unikt sted, hvor man faktisk får fornemmelsen af at være i Kina og ikke på USA’s vestkyst. De kinesiske butikker og farverigt dekorerede huse skaber en orientalsk atmosfære. Dette er ikke bare den største “Chinatown” uden for Kina, men også den ældste i Nordamerika. Her vil du lære en masse om den asiatiske kultur og historie, som har været til stede her i årevis.

I årevis har også Little Italy været en integreret del af byen, og området spreder italiensk stemning – især om aftenen, da folk sidder udenfor og ser dagen gå på hæld, mens de nyder en god rødvin og pasta. Dette er et virkelig vidunderligt sted med tonsvis af cafeer og barer, der bare venter på, at du aflægger et besøg!

De bedste steder at feste

Nattelivet i San Francisco er generelt meget forskelligartet og spændende. De, der ønsker en eksklusiv atmosfære, bør tage til de trendy barer i det finansielle distrikt og marina-distriktet. Der foregår også en masse i SoMa-distriktet – her finder du klubber, barer og restauranter, der er åbne til langt ud på natten. Bare husk, at du skal være minimum 21 år for at drikke alkohol og komme ind på klubber i USA. Så ha’ dit ID klar, når du skal ud at feste!

Lombard Street: den mest stejle gade i verden

Hvis du er på vej mod havnen langs de stejle gader i San Francisco, vil du sandsynligvis blive ret forpustet. Du kommer ikke ud på samme klatretur i en hvilken som helst anden by! Særligt stejl og kurvet er Lombard Street, som er berømt for at være den mest stejle gade i verden. Tusindvis af turister kommer hertil hvert år for at køre ned af den. Men bare rolig, du kan også gå langs denne skæve gade og smutte mod Fisherman’s Wharf, som ikke er så langt væk. 

San Francisco; Lombard Street iStock_000027754117_Large-2

Fisherman’s Wharf

Dette er et af de steder, du bare er nødt til at besøge! Lad den stærke havvind blæse gennem dit hår og se søløver dase på Pier 39. Hvis du aldrig har været her før, er du virkelig gået glip af noget! Disse dage er Fisherman’s Wharf en af ​​de største turistattraktioner, og som du slentrer rundt på havnen, kan du høre alle mulige former for musik fra gademusikanterne. Et virkelig enestående sted!

Alcatraz: “fortvivlelsens klippe”

Fra Fisherman’s Wharf kan du tage færgen til legendariske Alcatraz Federal Penitentiary, som ligger i San Francisco Bay. Du kan købe dine billetter, så du kan krydse “rock of despair” eller “The Rock” fra Pier 33. Når det er sagt, bør du nok købe dine billetter på forhånd, da Alcatraz-turene undertiden er fuldt booket helt op til flere måneder i forvejen! Det er bedst at bestille dine billetter online. Jeg vil absolut anbefale et besøg i det tidligere mest sikre fængsel i landet, for historierne om dette sted vil blive hos dig for evigt. Tag et billede af stedet, hvor spektakulære flugtforsøg fandt sted, og hvor kriminelle såsom Al Capone afsonede!

Sejl mod solnedgangen

Endnu et af mine tips er at tage en kort bådtur i San Francisco Bay. For at opleve sådan en tur, skal du af sted fra Pier 39, lige ved siden af ​​søløverne. Hvorfor ikke bestille en aftenbådtur og sejle forbi molen, Alcatraz Island og Golden Gate Bridge, imens du nyder den smukke solnedgang. De fleste rejsearrangører, såsom Adventure Cat Sailing Charters, sørger for at snacks, drikkevarer og unikke fotomuligheder er inkluderet i prisen. 

Tag en pause på Ghirardelli Square

Før du tager på din solnedgangssejltur omkring San Francisco-bugten, bør du helt sikkert aflægge et visit ved den berømte Ghirardelli Square, som ligger ved havnen. Den tidligere chokoladefabrik sælger nu de originale chocolate ice cream sundaes og alt muligt andet, der med garanti vil få dit mundvand til at løbe. Det perfekte sted at tage en pause og forkæle dig selv med nogle hjemmelavede chokoladelækkerier serveret med fløde. For resten fortalte lille fugl mig, at man i butikken til den verdensberømte chokoladefabrik kan få en gratis smagsprøve… Måske endda et par stykker! 😉 Du kan også slappe af på den store græsplæne uden for fabrikken eller gå en tur langs promenaden og nyde synet af ​​Golden Gate Bridge. Det er simpelthen spektakulært, især når vejret er godt!

Golden Gate Bridge

Jeg formoder, at det her er, hvad du har ventet på, så nu vil jeg ikke trække spændingen længere. Her er Golden Gate Bridge – sandsynligvis byens mest berømte vartegn. Du kan ikke besøge San Francisco uden at tage et billede af den berømte bro! Få en fantastisk udsigt over broen fra havnen, men du skal ikke nøjes med at tage et billede, du bør bestemt også krydse den. Hvis du har en lejebil, kan du besøge udsigtspunkterne på hver side af Golden Gate Bridge, hvor man ofte er nødt til at kæmpe for at få en parkeringsplads. Hvis du føler dig sporty, kan du tjekke stedet til fods.

Et lille tip fra mig: lej en cykel og kør over broen til den lille by Sausalito på den anden side. For at få den bedste udsigt over bugten, skal du tage gennem de smalle gader i Sausalito til den idylliske havn. Det er bedst at starte din tur tidligt om morgenen, eftersom vejret i San Francisco kan være en smule uforudsigeligt. Hvis du starter din tur om morgenen, kan du bedst undgå den berømte San Francisco Bay tåge. Så intet står i vejen for at få det perfekte foto af broen!

golden gate bridge iStock_000055547444_Large-2

Besøg  “the painted ladies of San Francisco”

Vil du have endnu flere postkortlignende billeder til dit fotoalbum? Så gå ikke glip af de såkaldte “painted ladies” på Alamo Square. Fra en lille, nærliggende bakke får du en perfekt udsigt over de berømte victorianske huse med den spektakulære San Francisco-skyline i baggrunden. De farverigt malede huse er blandt ​​byens mest kendte seværdigheder, som endda dukkede op i serien “Hænderne Fulde”.

View from Alamo Square at twilight, San Francisco._shutterstock_141108409

Twin Peaks: oplev byens magi fra oven

For mig er dette et af de bedste steder at afrunde et ophold i denne smukke men spraglede by. Lad mig præsentere dig for Twin Peaks. De to berømte bakker fungerer som det perfekte udsigtspunkt over byen, og det er et af de bedste steder at se solen gå ned. Det er bedst at tage bilen og køre ad Twin Peaks Boulevard op til det såkaldte Christmas Tree point på toppen af ​​bakken. Om eftermiddagen kan det dog være lidt af et mareridt at skulle parkere her. Derfor vil jeg i stedet anbefale at køre op på bakken tidligt om morgenen, så du kan se solen stå op over byen!

San Francisco – en virkelig mangfoldig by

Utrolig, levende og smuk – det er sådan, jeg oplever San Francisco. Denne enestående by er helt sikkert en af ​​mine favoritter, og jeg er sikker på, at du også vil blive begejstret for den! Hvorfor ikke gøre dine drømme til virkelighed og smutte til den smukke storby?