Den italienske hovedstad, Rom, er en favorit, når der skal planlægges storbyferie. Der bor omkring 3,3 millioner indbyggere i byen, der tilbyder utallige seværdigheder, som du ikke må misse. Fordi der er så meget at opleve, ser jeg det som min opgave at præsentere jer for de vigtigste attraktioner og seværdigheder. Det afsnit, hvor jeg deler mine kulinariske tips vil blive specielt detaljeret i dag. En ting er sikkert – du skal nyde Italien med alle dine sanser. For eksempel er der ingen vej uden om at ende i en typisk trafikprop i Rom, som forsøger at presse sig igennem gaderne i hovedstaden dag efter dag. Her er der en advarsel til dine kære ører: Romerne bruger gerne deres horn. Bevar roen og forsøg at nyde trafikken, som en del af den pulserende by.

Ankomst til Rom

Rom har mange lufthavne. Den vigtigste er Fiumicino Airport. Hvis du lander her, så er det bedst at rejse med Leonardo Express ind til byens centrum. Det tager kun en halv time til hovedbanegården med toget. Den anden vigtigste lufthavn i byen er Rom-Ciampino, cirka 15 kilometer fra centrum, og ofte er det her, at de billige flyselskaber flyver til. En returbillet med Terravision busser koster €8. Det tager cirka 45 minutter. Det er ikke altid værd at leje en bil, da mange af seværdighederne er indenfor gåafstand eller en tur med metroen. Derudover er parkeringspladser også en mangelvare.

Når du ankommer til Rom, skal du selvfølgelig også bo på et dejligt hotel. På Trivago kan du søge mellem byens mange muligheder.

Rom Aerial View iStock_000037244554_Large-2

Besøg Rom

Det er svært at opsummere Rom. Hvis du besøger byen for første gang, så ved du måske ikke, hvad du skal se. Derfor har jeg søgt efter alle de vigtigste seværdigheder. Du kan besøge disse seværdigheder tidligt om morgenen eller sen aften, hvis du vil undgå alt for mange turister. Trevifontænen og Den Spanske Trappe er i særdeleshed så overfyldt hver dag, at det kan være svært at nyde udsigten. Men du vil have begge disse steder næsten for dig selv i de tidlige morgentimer. 

Du kan leje en cykel ( rental bike ) og cykle rundt til alle seværdighederne. Du må ikke lade frygten for storbytrafikken stå i vejen. Romerne er så småt ved at tage cykling til sig, og har derfor allerede etableret nogle gode cykelstier. Du vil have mere fleksibilitet med en cykel og være i stand til at nyde de smukke ruter langs Tiberen. Du vil også nemt undslippe trafikken på denne måde.

Hvis du ønsker et lille hvil, så kan du opleve de vigtigste højdepunkter med sporvogn nr. 9. En enkeltbillet koster omkring €1.50. Listen med seværdigheder er lang, og hvis du kun har en weekend, så har du lidt travlt. Men du kan altid besøge Rom igen, og tro mig, det er en by, der giver lyst til at komme retur.

Du kan ikke forlade Rom uden at have besøgt det legendariske Colosseum, Forum Romanum og selvfølgelige Vatikanet. Jeg har et tip til sidstnævnte: Find vej til den lille udsigtsplatform, der snor rundt om kuplen på Peterskirken. Hvis du er heldig, så kan du få et glimt af paven, der nyder en gåtur. Sørg også for at lægge vejen forbi Det Sixtinske Kapel og Vatikanmuseerne.

St. Peter Basilica in Rome by the Via della Conciliazione, Roma
Peterskirken

Kulinariske Rom

Jeg er forelsket i det italienske køkken. Du vil helt sikkert få valuta for pengene her. Jeg vil gerne vise dig nogle af de bedste steder til morgenmad, frokost og middag, så du kan spise godt og billigt. Hvis du ønsker at nyde morgenmaden sammen med de lokale, så skal du besøge Calisto (3 Piazza San Calisto). Her finder du lækker morgenmad til en fair pris. Stedet er også værd at besøge efter klokken 18, da der så er cocktails på menuen. Når det handler om frokost, så er der Gourmet-Mall Eataly (Piazzale XII Ottobre 1492), der virkelig har overbevist mig. Denne store hal, der bruger sloganet “god, ren og retfærdig mad”, er oprindelig en togstation.På fire etager kan du nyde og købe fantastisk mad. Lad din næse føre dig til de lækre stande.

Når du er i Rom, skal du forkæle dig selv med en pizza. Men ikke hos en af de typiske turistfælder. Prøv Vera Napoli i stedet. Du kan få en god, klassisk pizza for cirka €5-7 , og der bruges ægte buffalomozzarella her. Det lille pizzaria er beliggende på 47 Via Muzio Scevola og åbner kl 19. Det er det perfekte tidspunkt for en lækker middag.

Du skal selvfølgelig også prøve den italienske is. Her har jeg også en anbefaling til dig. Is-kiosken Cremeria Monteforte (22 Via della Rotonda) er en traditionel familievirksomhed, hvis hjemmelavede is har vundet mange priser. Prøv det, det er storslået!

girlfriends_eating_icecream_shopping

Roms natteliv

I Rom begynder aftenen, når solen går ned. Med en cocktail i hånden kan du nyde en vidunderlig udsigt på tagterrassen af Hotel Forum. Du kan selvfølgelig også besøge en af de utallige klubber, men jeg vil anbefale dig en af de hyggelig barer i Trastevere området i stedet. Her kan du lytte til de lokales samtaler, og det kan være, du falder i snak med nogle. Der er ikke noget bedre end en livlig samtale med italienerne, hvor du kan høre deres gode historier.

Tag en gåtur gennem de snoede gader i den gamle bydel og hold øjnene åbne for bestemte steder og mennesker. Hvis du har besøgt de store attraktioner, vil du bemærke, at du vil komme til at kende byen bedre, især efter en simpel gåtur omkring de charmerende områder i byen. Jeg anbefaler, at du inspicerer det jødiske kvarter lidt dybere.

I Rom kan du virkelig nyde det søde liv!