Mallorca, en af danskernes yndlingsøer, som er kendt for sine smukke strande, festgader og fede hoteller. Men øen byder på så meget mere end det! Her er et væld af seværdigheder og aktiviteter for enhver smag. Fordyb jer i den spændende kultur og historie på den flotte Middelhavsø. Læs min rejseguide til Mallorca lige her.

Se afbudsrejser til Mallorca

 

Mallorca er uden tvivl en af Spaniens smukkeste øer – og det er i hvert fald en af de mest populære! Danskerne rejser dertil hele året, og mange holder eksempelvis efterårsferie eller påskeferie på Mallorca. Men det er særligt populært med en sommerferie på Mallorca, og det er med god grund! Den smukke Middelhavsø har et væld af flotte byer, hoteller og et hav af fantastiske strande (hehe). Jeg har sammensat en rejseguide til Mallorca, så I kan blive godt forberedt på, hvad I skal se og opleve på jeres næste rejse til den smukke ø. Her i denne rejseguide til Mallorca giver jeg jer mine top 12 seværdigheder, de bedste shoppingsteder, de fedeste spisesteder, og guider jer til de sjoveste aktiviteter på Mallorca!

Rejseguide til Mallorca

Ferie på Mallorca

Turen går til Mallorca | Shopping |  Spisesteder på Mallorca

Top 12 seværdigheder på Mallorca

1. Katedralen i Palma | 2. Cap de Formentor | 3. Serra de Traumuntana
4. Castell de Bellver | 5. Alcúdia | 6. Valldemossa | 7. Puig Major | 8. Drage Hulerne
9. Genova Grotterne | 10. Lluc Klosteret | 11. De Røde Sporvogne | 12. Palma Akvarium

Aktiviteter på Mallorca

Vandreture | Dykning | Surfing | Cykelture | Sejllads | Klatring | Golf

Ferie på Mallorca

Cala Gat
Cala Gat

Turen går til Mallorca

Jeg har altid mange pakkerejser til Mallorca, da det er en utrolig populær rejsedestination for danskerne. Især en sommerferie på Mallorca er populær. Her nedenfor har jeg samlet de bedste af mine tilbud på ferie til Mallorca. Men hvis I ikke lige kan finde, hvad I leder efter, så har jeg også en masse andre tilbud (som all inclusive, ferielejligheder, charterrejser og tilbud på ferieboligerMallorca) – så lige her kan I altid finde billige rejser til Mallorca.

Shopping

Der er mange rigtig gode shoppingmuligheder på Mallorca, og der er rig mulighed for at svinge dankortet og sørge for, at kufferterne er fulde, når I skal rejse hjem fra ferie.

FAN Mallorca

Adresse:
Carrer del Cardenal Rossell
07007 Palma
Illes Balears,

I kan blandt andet tage på shopping i det store FAN Mallorca storcenter. Her kan I finde masser af fede butikker, som LEVI’s, Mango, Zara, H&M og mange mange flere! Der er også mange spanske kæder, som vi ikke har i Danmark – så hvis I leder efter noget anderledes, så er det her det rigtige center!

Porto Pi

Adresse: 
Avinguda de Gabriel Roca, 54
07015 Palma
Illes Balears

Et andet center, som I kan besøge og bruge dagen i, er Porto Pi, som også ligger i Palma. Her kan I også finde mange af de kendte mærker, som Bershka, Pull & Bear, Lacoste, og Jack & Jones. Centeret ligger lige ved havnen, så I kan slentre langs havne promenaden på vejen hjem.

 

Mallorca Fashion Outlets

Adresse:
Autopista Palma-Inca
07141 Marratxí
Islas Baleares

Hvis I leder efter et udendørs center, eller I bare er på udkig efter en god deal – så skal I tage til Mallorca Fashion Outlets. Her kan I nyde solskinnet, mens I går fra butik til butik. Der er også områder, hvor I kan sidde udenfor og nyde en is eller lignende. Centeret har de kendte mærker, men til rigtig gode outlet priser.

Palmas centrum

Hvis I leder efter en mere autentisk shoppingoplevelse, så skal I tage ind til Palmas centrum, så I rigtigt kan nyde de gamle gader og hyggelige, små butikker. Her er dog også de kendte mærker plottet ned på nogle af gaderne.

 

Spisesteder på Mallorca

Kingfisher Restaurant

I Port de Sollér ligger den lille og lækre restaurant Kingfisher Restaurant. Her kan I få lækker spansk mad med fokus på skalddyr og fisk. Restauranten ligger nemlig på havnepromenaden. Så I kan nyde jeres mad, mens I sidder og kigger ud over de mange sejlbåde i havnen. Prisen her er ikke hverken dyr eller billig, men ligger på et fornuftigt niveau.

Restaurant D’alt Des Coll

I Bunyola finder i den super flotte Restaurant D’alt Des Coll. Restauranten ligger oppe i den nordvestlige del af Mallorca og ligger rigtig godt oppe i bjergene. Restauranten har den mest fantastiske udsigt over øen, og maden er også super lækker! Den bliver fint anrettet, men er ikke vild dyr, så man får virkelig det bedste fra begge verdener.

Migjorn

Migjorn Restauranten ved Cala Millor tilbyder – ligesom D’alt Des Coll – en fantastisk udsigt! Her kan I nyde lækre spanske retter, mens i kigger ud over den flotte Cala Millor bugt. Restauranten har, foruden de klassiske spanske retter, også gode muligheder for både vegetarer og veganere.

Top 12 seværdigheder på Mallorca

Katedralen La Seu
Katedralen La Seu

1. Katedralen i Palma

Hvad end for en by I rejser til på jeres ferie til Mallorca, så vil jeg anbefale jer et besøg i Palma. Her kan I nemlig opleve den smukke katedral, som er et kendt varetegn på øen. Lokalbefolkningen kalder kirken for La Seu. Kirken tog lang tid at bygge – faktisk flere hundrede år! Næsten ligesom metroen i København!

Åbningstider:
Apr, maj & okt: Man – fre: 10:00 – 17:15
Jun – sep: Man – fre-: 10:00 – 18:15
Nov – mar: Man – fre: 10:00 – 15:15
Hele året:
Lørdag: 10:00 – 14:15
Søn- og helligdage: Lukket

Entrépris: 7 €

Før denne katedral blev opført, stod der en moské på dette sted. I dag er bygningen et mesterværk, som på smuk vis illustrerer gotisk og neo-gotiskarkitektur. Antoni Gaudí har designet katedralen, som den står i dag. Den skulle nemlig genopbygges efter et jordskælv i Palma i slutningen af 1800-tallet. Bygningen er utrolig smuk både ude- og indefra. Indefra er katedralen utrolig majestætisk, og det er værd at sætte sig for at nyde de flotte udsmykninger.

Jeg kan især anbefale at besøge kirken på en solrig dag. Kirken giver ikke bare et køligt klima til at tage en pause, I kan også nyde de helt fantastiske glasmosaikker i vinduerne, hvor lyset skaber flotte billeder, når det skinner igennem dem. Hvis I ikke er bange for højder, kan I også vove jer op på tagterrassen. Herfra kan I nyde en utrolig smuk udsigt over byen, og havnepromenaden i Palma. I skal godt nok lige klatre op af 215 trappetrin – men jeg lover jer, at det er turen værd!

Book entré til katedralen og Diocese museet på Getyourguide.com for 65,-

Fyrtårnet på Cap de Formentor
Fyrtårnet på Cap de Formentor

2. Cap de Formentor

Hvis I er til smukke udsigter, burde I også besøge ved Cap Formentor. Denne klippe ligger på Mallorcas nordligste punkt. Her vil I blive mødt af mange udsigtspunkter, og I kan nyde en flot udsigt i alle retninger. I kan nå klippen i bil, eller I kan vove jer ud på en cykeltur. Turen til toppen er halvlang (13,5 km), og der er mange skarpe og stejle sving på vejen op af klippen. Når I når toppen, er i 284 meter over havets overflade, og herfra kan I på klare dage se Mallorcas naboø Menorca.

3. Serra de Traumuntana

Mallorca er berømt for sine fantastiske strande, men hvis I er til en aktiv ferie, så skal I helt sikkert også udforske øens indland og højland. Tag til den nordlige del af øen og besøg Serra de Traumantana bjergkæden.

Bjergkæden er en kendt og elsket destination for vandreturister, og den har været på UNESCOs Verdensarvsliste siden 2011. Bjergkæden dækker over mere end 90 km, og de er et sandt paradis for både erfarne bjergbestigere og for nybegyndere. GR 221 er den mest kendte rute, og den består af adskillige etaper. Ruten er over 150 km og går fra Port d’Andratx til Pollenca. Men I skal være opmærksomme på ruten; det er ikke alle etaper, som er lige vedligeholdt. Så husk at tage et godt kort med og eventuelt sørg for at have en pålidelig kort-app på jeres telefon. Bjergkædens højeste bjerg hedder Puig Major. Det vil jeg fortælle mere om længere nede i rejsesguiden.

Castell de Bellver
Castell de Bellver

4. Castell de Bellver

Den bedste udsigt over Palma får I fra Castell de Bellver. Den gamle borg skal helt sikkert på jeres sightseeingliste! Borgen kan let nås fra Palma – også til fods.

Åbningstider: 
Mandag: Lukket
Tirs – lør: 10:00 – 19:00
(okt – mar: 10:00 – 18:00)
Søn- og helligdage: 10:00 – 15:00

Entrépris: 4€ 
Gratis søndag! 

Fra havnepromenaden i Palma kan I vandre op af de smukke stier op mod borgen. Den gamle borg kan dateres helt tilbage til det 14. århundrede og er især interessant på grund af sin runde udformning. Det er en unik byggeform for borge i Europa, og det gør borgen til en spændende seværdighed. Borgen har spor fra både romersk og gotisk arkitektur, og dette mix er også utrolig interessant at se. Borgen har sit lokale kælenavn fra den smukke udsigt. Fra borgens mure kan I nemlig se ud over Palmas havnefront og travle gader. Det er virkelig et syn og en gåtur, jeg kan anbefale jer!

Alcúdia Strand
Alcúdia Strand

5. Alcúdia

Ca. en times kørsel nordøst for hovedbyen, Palma de Mallorca, ligger byen Alcúdia. Her kan I rejse tilbage i tiden og følge i romernes fodspor. I Alcúdia kan I ikke misse alle de gamle levn fra Romertiden. I kan også nyde de mange arabiske træk, som byen gemmer på. Byen er delvist gemt væk bag den gamle bymur, som stadig står nogle steder. Muren blev oprindeligt bygget for at beskytte byen mod angreb fra pirater i Middelhavet.

Historien er altså i fokus i denne by, og det er da også til at mærke, når man bevæger sig igennem de små snoede gader. I kan også vandre op til de højere beliggende udsigtspunkter i byen, hvorfra I kan nyde en smuk udsigt over byen. Og når I er godt trætte af at trave rundt, så tag en pause på en af de mange hyggelige tapasbarer eller sving kreditkortet i en af de mange fine butikker.

Alcúdia er også kendt for sine markeder, og her kan I finde alverdens tingel og tangel. I kan også købe et væld af friske råvarer. Jeg vil anbefale jer at købe ind her, hvis I bor i ferielejlighed på Mallorca. Markederne er åbne hver tirsdag og søndag. 

Læs også: Strandferie ved Alcudia

Valldemossa
Valldemossa

6. Valldemossa

I Serra de Tramuntana regionen ligger en lille by, som hvert år får rigtig mange besøgende: nemlig Valldemossa! Den lille bjerglandsby ligger 400 m over havets overflade, og en gang var byen sommerresidensen for de spanske konger. Det kongelige palads blev bygget her, fordi byen tilbyder et mildt og dejligt klima om sommeren. Paladset og klimaet er dog ikke de eneste grunde til, at byen får millioner af besøgende hvert år. Valldemossa er også kendt for at have huset to kendte kunstnere. Den ene var Frédéric Chopin og den anden George Sand. De har begge siden beskrevet byen som et vidunderligt sted. Klosteret, hvor de to kunstnere tilbragte deres tid i Valldemossa, er i dag en kendt seværdighed i byen.

I kan også spadsere en tur gennem byens smalle og snoede gader. Valldemossa er en virkelig charmerende landsby.

Tramuntana Bjergene
Tramuntana Bjergene

7. Puig Major

Hvis I elsker natur, nyder at bevæge jer i naturen, og hvis I er i god form, så vil jeg anbefale jer en tur til Puig Major. Med sine 1.445 meter er bjerget det højeste på Mallorca. Det ligger i Serra de Tramuntana bjergkæden mellem Fornalutx og Escorca bjergene.

Desværre kan I ikke komme helt op på toppen, da dette er et militært afspærret område. I må se jer tilfreds med at komme op i 800 meters højde. Så højt kan I komme op enten på cykel eller på gåfod. Mange af stierne starter i byen Sollér. Herfra kan i bevæge jer op ad bjerget. På vejen op kan I nyde en smuk udsigt over øen.

Drage Hulerne
Drage Hulerne

8. Drage Hulerne

Tryllebindende og magiske. Eller mystiske? Lige meget hvordan man vil beskrive Drage Hulerne, så er de i hvert fald et besøg værd. Hulerne består at et over 1.7 km langt hulesystem ved Porto Cristo på østkysten af Mallorca.

Åbningstider: 
Hver dag mellem 10:00 – 12:00 og 14:00 – 17:00 
Lukket på helligdage

Entrépris: 
Voksen: 
15 €
Barn: 8 €

Hulerne blev opdaget i det 14. århundrede og er nu en meget populær turistattraktion på Mallorca. Tag en tur i hulerne og se de flotte stalaktitter og stalagmitter, som bliver afspejlet i de underjordiske søer.  I kan endda tage en sejltur på Lago Martel. I kan også opleve noget andet helt særligt: nemlig en koncert i Drage Hulerne. Forestil jer at lytte til smuk klassisk musik i de mest fantastiske omgivelser! Et must for musikfans! Selv uden en guidet tur kan I komme ind og udforske Coves del Drac, som hulerne hedder på catalansk. Bare rolig, alle har fundet vej ud af hulerne – indtil videre!

Genova Grotterne
Genova Grotterne

9. Genova Grotterne

Drage Hulerne er ikke de eneste huler eller grotter, som er et besøg værd på Mallorca. Hvis I er vilde med at udforske grotter, så skal I helt sikkert besøge de flotte Genova Grotter. Genova er en lille forstad til hovedbyen Palma. Grotterne er en del mindre end Drage Hulerne, men de er virkelig flotte, og jeg kan klart anbefale et besøg hertil.

Åbningstider: 
Tirs – søn: 10:00 – 17:00

Entrépris:
Voksen:
10 €
Barn: 5 €

Grotterne blev opdaget ved et tilfælde i 1906 og er den dag i dag en populær destination for turister, som besøger Mallorca. Stalaktitterne i grotterne er helt op til 39 meter. De er altså en del dybere end Drage Hulerne. I kan kun besøge hulerne med en guide, som vil tage jer igennem forskellige “gallerier” i grotterne. Grotterne er oplyst med kunstigt lys, så I tydeligt kan se de flotte detaljer. Husk solide sko! Og jeg kan hilse at sige, at grotterne er det perfekte sted at besøge, hvis man gerne vil væk fra varmen et øjeblik.

Lluc Klosteret
Lluc Klosteret

10. Lluc Klosteret

Midt i de smukke Serra de Tramuntana Bjerge i byen Escorca kan I finde det flotte Lluc Kloster. Klosteret bliver årligt besøgt af både pilgrimme og turister.

Åbningstider: 
Man – søn: 10:00 – 18:00 
Entrépris: Gratis 
(Museum koster 5€)

 

Klosteret er et centrum for religionen på Mallorca, og stedet er utrolig vigtigt for øens katolikker. Ifølge legenden fandt en lille hyrdedreng Lluc en sort statue af Jomfru Maria på breden af en flod. Statuen blev tilbedt i den nærliggende by. Men hver nat ville statuen forsvinde for at blive opdaget ved flodbredden dagen efter. Da dette var sket et par gange, blev det besluttet, at der skulle bygges et kapel til statuen nær flodbredden. I dag er den sorte statue et af højdepunkterne for klosteret, og mange pilgrimme rejser til øen for at de den Sorte Madonna. Statuen står bag alteret. Det er dog ikke kun statuen, som er et besøg værd. Hele klosteret og det tilhørende museum er også helt sikkert et besøg værd! Eller hvad med at overnatte i klosteret? Det kan arrangeres på stedet og koster mellem 5070 pr nat afhængigt af ledighed og sæson.

Det Røde Lyn
Det Røde Lyn

11. De Røde Sporvogne

Hvis I ikke vil leje en bil på Mallorca, men alligevel gerne vil på opdagelse på øen, så er der også råd for det! I kan køre øen rundt med det Røde Lyn – som de lokale kalder de elektriske sporvogne, som kører rundt på øen.

Billetpriser:
Palma-Sollér ell. Sollér-Palma: 25€ 
Returbillet: 32€

Sporvognssporet blev bygget i 1912, og sporene er 914 millimeter brede, hvilket er usædvanligt i Europa. Ruten er ca 27 km lang, og I kan køre mellem Palma og Sollér. I kører langs en smuk rute, og I kommer til at se noget fantastisk natur. Ruten tager jer også gennem 13 små tuneler i bjergene. Højdepunktet på ruten er dog turen og den 52 meter høje viadukt! Men det er ikke kun turen fra A til B, som er fascinerende og flot. Stationsbygningen i Sollér er nemlig den ældste af sin slags i verden! Turen tager ca. en time. Det skal da prøves!

OBS! Afgangstider veksler meget mellem høj- og lavsæson. 

Palma Akvarium
Palma Akvarium

12. Palma Akvarium

Hvis I – mod forventning – skulle løbe ind i en regnvejrsdag på Mallorca, så fortvivl ikke! Jeg har nemlig den perfekte idé til jer: En tur i Palmas Akvarium! Det er et akvarie og forlystelsespark samlet i et, og det er det perfekte sted for hele familien!

Åbningstider: 
Man – fre: 10:00 – 14:00 
Lør, søn – og helligdage: 10:00 – 16:00 

Entrépris: 
Voksen: 22,5 € 
Barn: 14€
Køb entre på GetYourGuide.com

 

Med sine over 4,2 hektarer er Akvariet fyldt med spændende dyr fra havet. Der er over 55 bassiner, 8.000 dyr og over 700 forskellige arter. Her kan I se hajer, havskildpadder, rokker og mange andre af de store og små havdyr. Her kan I også lære om Middelhavet som økosystem, men det er ikke alt. Der er også udstillinger om Atlanterhavet, Stillehavet og det Indiske Ocean. hvis I tænker at akvarier er problematiske i forhold til dyreliv, og at de ødelægger havene, så skal I vide, at forskning i bevarelse og beskyttelse af havene er utrolig vigtigt for Palmas Akvarium, og næsten alt overskuddet går til forskning.

Køb billet til seværdigheder og ture på Mallorca

Aktiviteter på Mallorca

Vandretur på Mallorca
Vandretur på Mallorca

Vandreture

Vandreture på Mallorca er helt sikkert en af de fedeste aktiviteter, som en ferie på Mallorca kan byde på! Der er et væld af forskellige ruter, som kan tage jer gennem de vidunderlige landskaber. Tag for eksempel på vandretur på den flotte Serra de Traumuntana Bjergkæde på den Nordlige del af øen. Her kan I også finde øens højeste bjerg, nemlig Puig Major. Bjergkæden, som strækker sig over 15 km og har elleve bjergtoppe, er et sandt paradis for alle, der elsker en god vandreferie!

På grund af det milde Middelhavsklima kan I tage på vandretur på Mallorca stort set hele året rundt. Dog skal det siges, at de højere landskaber er koldere og mere fugtige end de varmere kyststrækninger og byer. Det bedste tidspunkt at tage på vandretur på Serra de Tramuntana er i foråret. Her er temperaturene behagelige, og nedbøren er begrænset. Desuden er alle planterne grønne, og øen lyser op i en frodig grøn farve. Hvis I gerne vil vandre i højderne, kan I også sagtens gøre det om sommeren, da temperaturene så højt oppe i bjergene stadig er relativt behagelige. Fladere vandreture kan jeg dog ikke anbefale i sommerperioden, da varmen kan blive meget høj.

Efteråret er også velegnet til vandreture. Dog vil jeg anbefale de flade ture her, da der kan være en del nedbør i bjergene i denne periode. Udover Serra de Traumunata tilbyder Mallorca også mange andre vandreture. Prøv for eksempel områderne omkring Sollér, Cap de Formentor, eller de smukke egetræsskove ved Lluc Klosteret.

Dykning på Mallorca
Dykning på Mallorca

Dykning

Forestil jer magien ved at kunne trække vejret under vand! Hvad enten I er professionelle eller nybegyndere, så er der et hav (haha) af muligheder for dykning på Mallorca. Middelhavet er forholdvis roligt, og det skaber gode forudsætninger for en flot dykketur. Vandet er også meget klart i Middelhavet, hvilket er med til at sikre jer et godt udsyn under vandet. Mange af områderne, som egner sig bedst til dykning, er fredede, og derfor kan I se frem til en mangfoldig og anderledes naturoplevelse. Siden naturområderne er beskyttet mod fiskeri, er variationen af både planter og fisk enestående.

Der findes også mange grotter og huler, som I kan udforske. Der er rigtig mange dykkerskoler op og ned langs kysterne, og på mange strande kan I leje udstyr osv. Hvis I er nybegyndere, kan I lære at dykke på Mallorca eller en af de omkringliggende småøer. Cabrera er især en populær destination for dykkere. Det kan dog være en fordel at registrere jer i god tid, da pladser ikke kan garanteres.

Surfing på Mallorca
Surfing på Mallorca

Surfing

Selvom Mallorca ikke regnes for at være noget ultimativt surfersted – så er der steder, hvor godt kan fange en høj bølge eller to. I vil ikke blive mødt af bølger, som på Hawaii, men vind- og kitesurfing er stadig muligt på Mallorca. Det er bedst at opsøge strandene på den nordlige del af øen. Strandene Son Serra dbe Marina og Pollensa er de bedste bud. Vær opmærksom på at man skal være en erfaren surfer, for at må surfe her! Hvis I er nybegyndere, så skal I tage til Cala Mezquida eller Can Pastilla. Der er også mange surfskoler på Mallorca, hvor I kan lære at surfe. Fordi bølgerne og strømmene er så milde, som de er, er Mallorca det perfekte sted at lære at surfe. Selv for børn!

Cykeltur på Mallorca
Cykeltur på Mallorca

Cykelture

For jer som foretrækker to hjul fremfor dykkerbriller eller et surfboard, er der et perfekt alternativ! Hvad med en cykeltur rundt på Mallorca? Der er mange ruter og stier, som vil tage jer rundt til forskellige dele af øen. Der er muligheder for både lette, medium og svære ruter. Så hvad enten I er veltrænede eller nybegyndere, så er der en løsning for jer. På en cykeltur kan I både få god motion og se øen fra nye vinkler.

I kan også vælge om I vil køre selv, eller om I vil på en guidet tur. Og selvfølgelig kan I også pakke jeres egen cykel eller vælge at leje en cykel på Mallorca. Hvis I planlægger en cykelferie til Mallorca, så vil jeg anbefale jer at rejse i de koldere måneder i foråret, efteråret eller om vinteren. Her er det ikke for varmt, og både vejret og temperaturen er behagelig mild. I kan dog også sagtens cykle rundt på øen i sommermånederne, I skal blot være forberedt på, at temperaturene er en hel den varmere. Der er over 1.250 kilometer cykelsti på Mallorca, så det burde være til at finde en strækning, som passer til jer. Hvad med en tur rundt i nationalparken s’Albufera eller en cykeltur til Cala Millor? Der er nok at vælge imellem, så det er bare at spænde hjelmen og komme afsted.

Sejllads på Mallorca
Sejllads på Mallorca

Sejllads

I får et helt særligt indtryk af øen med en sejltur på Mallorca! En sejlbåd, en jolle, en yacht eller en katamaran – muligheder for en sejltur om Mallorca er næsten uendelige. På en guidet tur med en skipper kan I fokusere på øens skønhed, mens I kan slappe af på dækket. I kan lede efter øens skjulte bugter og strande, som kun kan nås med båd. Mange af de guidede ture inkluderer stop undervejs, så I kan hoppe i vandet flere steder rundt om øen. Der er også mange muligheder for at bruge en af øens mange havnebyer, og der tilbydes guidede ture fra stort set dem alle. Mange af turene er perfekte for familier, men der er også mere romantiske eller adrenalinfyldte ture at vælge imellem.

Klatring på Mallorca
Klatring på Mallorca

Klatring

Udover de mange magiske strande og sit berømte festmiljø er Mallorca også kendt for én særlig aktivitet: klatring! Hvis I er fascinerede af bjerge, stejle klipper og højder – så skal I på klatretur på Mallorca! Jeres høje (haha) forventninger vil helt sikkert blive mødt. Når I når toppen, så vil I blive belønnet med de mest fantastiske udsigter over Mallorca! Her er plads til alle; nybegyndere, fritidsklatrer og professionelle. Der er mange forskellige klatreruter, så det er let at finde den, der passer til jeres niveau.

Golf på Mallorca
Golf på Mallorca

Golf

Med over 20 golfbaner er Mallorca et paradis for golfspillere. Hvis I ønsker at forbedre jeres spil i fantastiske omgivelser, så findes der intet bedre sted. Banerne er åbne hele året rundt, men om sommeren kan temperaturen blive meget høj, og jeg vil fraråde jer at spille golf på denne årstid. Derfor er forår og efterår de bedste årstider til at spille golf på Mallorca. Afhængigt af jeres niveau er der forskellige klubber rundt om på øen. Der er også visse klubber, som kun må benyttes af tilknyttede hotellers gæster. Men der er også mange klubber, hvor I kan betale et “ferie green fee” for at måtte spille.

 

Er I klar til jeres rejse efter denne rejseguide til Mallorca? Jeg har i hvert fald lyst til at pakke tasken og rejse til Mallorca! Vamos!
Herunder kan I læse, hvornår det er bedst at rejse