Berlin, Berlin, Berlin— Byen har en blandet historie, men på trods af dens til tider mørke og dystre historie, er det en fantastisk by. Byen prøver på bedste vis at lære fra og respektere fortiden – men samtidig udvikle sig og følge med tiden! Så Berlin er en god by at udforske på jeres næste storbyferie – og med denne guide vil I være godt forberedt på turen, og I kan finde alt det information, I har brug for. Velkommen til Berlin!

Rejseguide til Berlin

Top 15 seværdigheder i Berlin

1. Brandenburger Tor | 2. Checkpoint Charlie | 3. Berlinmuren | 4. Fjernsynstårnet | 5. Katedralen

6. Jødemonumentet | 7. Rigsdagen | 8. Alexanderplatz | 9. Kaiser Wilhelms Kirken | 10. Tiergarten Park & Zoo

11. DDR Museum | 12. Det Jødiske Museum

13. Pergamon museet | 14. Charlottenburg Paladset | 15. Modstands museet

Storbyferie i Berlin

Turen går til Berlin | Hoteller i Berlin | Kom rundt i byen | Shopping i Berlin

Spisesteder i Berlin | Mine rejsetilbud til Berlin

Top 15 seværdigheder i Berlin

Brandenburger Tor
Brandenburger Tor

1. Brandenburger Tor

Den store triumfbue står i dag som et af Berlins mest genkendelige varemærker, og den har da også stået i byen i over 200 år. Brandenburger Tor blev bygget i 1791 som et symbol på fred. Dog har den siden da været et af de mest kendte symboler på Den Kolde Krig – da Berlinmuren delte byen lige her (men mere om det senere 😉 ). Brandenburger Tor ligger lige i centrum af Berlin og ligger både tæt på Rigsdagen og på den kendte gade Unter den Linden. Buen er helt sikkert en seværdighed i Berlin, som I ikke må gå glip af!

2. Checkpoint Charlie

Checkpoint Charlie
Checkpoint Charlie
Åbningstider for museet: 
Hver dag fra 09:00 – 22:00
Entrépris: 
Voksen entré: 14,50 €

Checkpoint Charlie er et levn og et minde om dengang Berlin var opdelt i øst og vest af Berlinmuren. Det var en af de mange grænseovergange i Berlinmuren (der var ni grænseovergange mellem øst og vest). Checkpointet og det tilhørende museum, hvor I kan se billeder fra, da Muren stod, samt billeder fra hvordan folk prøvede at flygte over Muren, ligger på Friedrichstraße og tæt på Potsdamer Platz, så I kan passende smutte forbi, når I har besøgt Brandenburger Tor.

3. Berlinmuren

Berlinmuren
Berlinmuren

Som lovet – vi er nået til muren. Berlinmuren er et af de mest ikoniske bygningsværker i nyere tid, og den er stadig kendt verden over. Selvom der ikke er meget tilbage af det store bygningværk, har tyskerne dog bevaret dele af den, som står forskellige steder i Berlin.

 

Fakta om Berlinmuren 

  • Muren stod fra 1961 – 1989
  • Muren var 43 km lang
  • Den var 3,6 m høj 
  • Muren delte Berlin i Øst og Vest

Muren faldt den 9. november 1989, efter Ronald Reagan to år tidligere havde sagt de udødelige ord: “Mr. Gorbachev, tear down this wall.” Genforeningen af Tyskland fejres dog ikke på denne dato. Den 9. november kendes i Tyskland som “Skæbnedagen“. Bl.a. er det også datoen for Novemberrevolutionen i Berlin i 1918, og det er samtidig den dato, hvor Hitler første gang prøvede at overtage magten i Tyskland (Bierhallkuppet i 1923). Derfor fejres den tyske genforening i stedet den 3. oktober.

Som sagt er der ikke mange steder tilbage, hvor man kan se Berlinmuren, og der er også kun ca 1,5 km tilbage af muren. Men 1,3 km af muren er samlet på ét sted: nemlig East Side Gallery. Her har forskellige gadekunstnere udsmykket muren, og det er nærmest ét langt maleri. Helt sikkert et besøg værd!

 

4. Fjernsynstårnet

Fjernsynstårnet
Fjernsynstårnet

 

Berlin er traditionelt en meget flad by, og bygningerne knejser sig ikke ligeså højt som i fx London. Borset fra én! Fjernsynstårnet er 368 m højt og kan stort set spottes fra hele Berlin. Hvis I tør, kan I komme helt op i tårnets kuppel, hvorfra I kan nyde en smuk 360° udsigt over byen. Her ligger også en restaurant – som dog ikke er noget særligt (udover udsigten altså!)

I kan købe billet og springe køen over her.

5. Katedralen

Berlins Katedral
Berlins Katedral

 

Berlins Katedral er et utrolig smukt bygningsværk og helt sikkert en seværdighed, I ikke kan misse på jeres rejse til Berlin! Katedralen står på Museumøen i floden Spree, som løber gennem Berlin. Katedralen blev stærkt beskadiget under bombardementet af Berlin i 1944, og restaureringen blev faktisk først færdig i 2002!

6. Jødemonumentet

Holocaust mindesmærket
Holocaust mindesmærket

 

 

Besøgscenterets Åbningstider:
Apr – sep: tirs – søn fra 10:00 – 20:00 
Okt – mar: tirs – søn fra 10:00 – 19:00 
Lukket på helligdage 
Entrépris: Gratis

Holocaust mindesmærket er et mindesmærke i hjertet af Berlin til minde om de 6 millioner jøder, som døde under 2. verdenskrig. Mindesmærket ligger lige ved Brandeburger Tor. Det består af 2.711 stenstøtter og fylder en stor plads (20.000 km2 med besøgscenteret). Tanken bag mindesmærket og besøgscenteret er at informere, og for at mennekser kan tage ved lære af historien. For som de siger i Tyskland: “Det er sket – og derfor kan det ske igen”. 

7. Rigsdagen

Glaskuplen ved Rigsdagen
Glaskuplen ved Rigsdagen

“Således opmuntret” – fristes man til at sige – kan I besøge Rigsdagen, som ligger i nærheden.

Rigsdagen blev bygget 1894 for at huse den lovgivende forsamling (tyskernes Folketing). I dag er bygningen nok mest kendt for sin fantastiske glaskuppel, hvorfra I kan nyde en smuk udsigt over Berlin by. Det er gratis at komme ind, MEN I skal registreres som gæster på forhånd. Det kan gøres på deres oficielle hjemmeside her. Der er åbent hver dag fra 8:00 – 23:00.

8. Alexanderplatz

Alexanderplatz er på mange måder et hjerte i berlin og et knudepunkt. Pladsens banegård har over en halv million brugere i døgnet, og I kan rejse med både S-bahn, U-bahn og regionaltog herfra. Pladsen var et gammelt knudepunkt i Østberlin, og man kan stadig se tre store levn fra før murens fald. Man kan nemlig se Verdensuret (der viser alle tidszoner), man kan se Fjernsynstårnet, og så kan man se det gamle indkøbscenter Galleria Kaufhof. Et sjovt sted at besøge.

Verdensuret og Fjernsynstårnet
Verdensuret og Fjernsynstårnet

9. Kaiser Wilhelms Kirken

Kaiser Wilhelms Kirken – også kaldet pudderdåsen og læbestiften – er en gammel ruin af et kirketårn, som blev ødelagt under 2. verdenskrig. Der er siden blevet bygget nye kirkerum ved siden af. Ruinen af tårnet har dog fået lov til at stå, da det skal være et minde om bombning af civile områder i krig. Kirken er gratis at komme ind og har åbent hver dag, så hvis I alligevel er på Kurfürstendamm, bør I lægge vejen forbi.

Tiergarten
Tiergarten

10. Tiergarten Park & Zoo

Hvis I gerne vil opleve lidt natur og dyreliv på jeres ferie i Berlin, så skal I et smut i Tiergarten. Parken er kæmpestor og ligger midt i Berlin. Her kan I gå lange ture, tage en cykeltur eller gå i Berlins zoologiske have. Haven er stor og dejlig, og i dagtimer er den skøn at være i for at komme lidt væk fra byen. Jeg vil dog advare om at færdes derinde efter mørkets frembrud, da der står mange kvinder og mænd, og det er ikke for børn.

11. DDR Museum

 Åbningstider:
Mandag – Søndag: 10:00 – 20:00
Entré:
Voksen: 9.80 €

DDR museet giver sine besøgende et unikt indblik i livet i Østberlin. Her kan I engagere alle jeres sanser, og I kan se de forskellige aspekter af, hvordan livet var under kommunistisk styre. Museet dækker en række emner som hverdagen, Berlinmuren, STASI og meget mere – udstillingen opfordrer sine besøgende til at røre, føle og interagere for at opnå en sjov og fuld forståelse af fortiden. Her kan I udforske alle aspekter af det daglige liv bag Berlinmuren og STASIs arbejde – alt under ét tag.

I kan købe billet og springe køen over her.

Jødiske Museum
Jødiske Museum

12. Det Jødiske Museum

Åbningstider:
Hver dag mellem 10:00 – 20:00
Entré: 3 € 
OBS! Museet er lukket på jødiske helligdage

 

Man kan mærke en lidt trykket stemning, når man træder ind i Det Jødiske Museum. Man skal nemlig scannes og visiteres, før man må komme ind. Dette er på grund af terrortrusler mod museet. Udstillingen er flot, og bygningen i sig selv er et besøg værd! Udstillingen fortæller om jødernes historie i Tyskland gennem de sidste lige godt 1000 år. Den fortæller både om ind- og udvandring, og den fortæller selvfølgelig også om Holocaust. Dette er dog ikke hovedfokuset, da udstillingen handler mere om jødiske skikke og kulturen.

13. Pergamon Museet

Pergamon museet anses for at være et af verdens vigtigste arkæologiske museer. Det ligger på museumsøen, som jeg tidligere nævnte, og museet er helt sikkert et besøg værd! Museet er inddelt i tre temaer: Den Islamistiske Kunstsamling; Den Antikke Samling; og Det mellemøstlige Museum. Museet har udstillinger med værker fra oldtidens Grækenland, Babylon, og Mellemøsten og viser, hvor forskellige oldtidens samfund var. Alle tre udstillinger er værd at besøge!

I kan købe billet og springe køen over her.

14. Charlottenburg Paladset

Charlottenburg Paladset er det største af sin slags i Berlin by. Det er den dag i dag ikke længere beboet, men huser i stedet for gallerier med franske malerier, og I kan slentre igennem de mange smukke saloner. Hvis vejret er med jer, kan I spadsere igennem den flotte barokhave, hvor der ligger et par små museer.

15. Modstands museet

Die Gedenkstätte Deutscher Widerstand er et mindesmærke og en mindeudstilling for den tyske modstandsbevægelse under 2. verdenskrig. Det ligger i samme bygning som universitets afdeling for politiske studier og forskning, hvilket er en meget fin tanke, synes jeg. Museet er en god seværdighed i Berlin, men udstillingen er en smule teksttung, så jeg vil anbefale jer at væbne jer med tålmodighed.

Billetter til Berlins Seværdigheder

Storbyferie i Berlin

Berlin-Germany-Shutterstock-327404363-2

Turen går til Berlin

Vi ved allerede, at alle veje fører til Rom, men der er faktisk også rigtig mange, der fører til Berlin. I kan besøge byen og dens 3,5 millioner indbyggere i bil, bus, tog og fly.

Men hvis I kun har en weekend i Berlin, så anbefaler jeg at flyve dertil. Det er den hurtigste og ofte billigste måde at komme til byen – og I kan flyve direkte fra både Billund og København. Når I ankommer, vil I få en fantastisk udsigt over byen – Fjernsynstårnet på Alexanderplatz (den højeste bygning i Berlin med 368 meter) vil byde jer velkommen. Det er også rimelig let og billigt at komme fra lufthavnen ind til Berlin. Så ingen ko på isen der. I kan altid finde billige flybilletter til Berlin med min Fly-finder.

I kan også sagtens køre i bil til Berlin. Det tager ca. 6 timer fra Aarhus – hvis I vel at mærke kører UDENOM Hamborg. Og turen fra Sjælland er heller ikke slem, da der går færger fra det sydlige Sjælland mange gange i døgnet. Det tager altså også ca. 6 timer at køre fra København.

Hvis I vil kunne sove på turen, men ikke er vild med at flyve – hvad enten det er pga. miljøet eller flyskræk – så kan jeg anbefale jer at køre med tog eller bus. Disse ture tager omkring 7-8 timer. Og der kører ofte billige ruter med Flixbus.

Hoteller i Berlin

Der er tusindvis af hoteller i Berlin, og der er helt sikkert noget for enhver smag – og for ethvert budget! Her har jeg udvalgt de bedste af mine hoteltilbud til Berlin til jer, så I lettere kan finde overnatning i Berlin.

Hvis disse tilbud ikke lige falder i jeres smag, så kan I lede efter et andet hotel med min Hotel-finder:

Kom rundt i byen

Når I endelig er kommet godt til Berlin, skal I selvfølgelig også rundt omkring i byen. Her er der flere muligheder. Jeg er selv stor fan af at leje nogen af de mange bycykler, som står på næsten hvert gadehjørne. Berlin er en meget flad by, så man kan sagtens cykle byen rundt uden at blive helt svedig og klam.

En anden god måde at se byen på er at gå rundt imellem de mange forskellige seværdigheder. Centrum af Berlin er faktisk ikke så stort, så man kan sagtens gå rundt uden problemer. På den måde får man også set meget mere af byen.

U-bahnen (Berlins undergrundsbane) er også en glimrende mulighed. Denne er relativt billig, og man kan købe en turistbillet, hvor I kan køre ligeså meget I vil for 17€.

Der er selvfølgelig også mulighed for at tage en turistbus rundt i byen, hvilket faktisk er en god mulighed, hvis I gerne vil se nogle af de seværdigheder der ligger lidt længere udenfor centrum.

Shopping i Berlin
Shopping i Berlin

Shopping i Berlin

Der er rigtig mange gode shoppingmuligheder i Berlin. Men jeg kan især anbefale at gå en tur op og ned af den smukke Kurfürstendamm gade, hvor I kan finde alverdens kendte mærker, og hvor I kan købe ind, indtil kortet begynder at smelte. På Kurfürstendamm ligger KaDeWe også – og her behøver I ikke at købe så mange forskellige ting, før kortet smelter. Prismæssigt minder dette varehus meget om Illums Bolighus eller Magasin. Dog kan man sagtens gå rundt og nyde de forskellige ustillinger og afdelinger uden at købe noget. Det er nemlig også en populær ting for turister at gøre. Og hvis I gerne vil have en lille souvenirpose med hjem fra KaDeWe, så kan I købe dem, hvis I spørger personalet pænt.

Alternativt ligger der også nogle fede shoppingcentre rundt om i byen. Der ligger for eksempel et rigtig stort og flot center ved Alexanderplatz (Alexa shoppingcenter). Her finder I alt, hvad hjertet begærer inden for shopping 🙂 Hvis I er mere til små, uafhængige butikker, eller vil undgå de butikker I kender hjemmefra, så vil jeg foreslå jer bydelene Kreuzberg eller Charlottenburg, hvor I kan finde mange små og fine butikker. Det skal dog siges, at disse godt kan være en smule dyrere end for eksempel H&M og Forever21.

shawarma93612

Spisesteder i Berlin

Berlin er en af Tysklands mest multikulturelle byer, og det kan helt sikkert også ses på de madtilbud, der er at finde i byen! I kan finde mad fra hele verden her! Jeg kan anbefale jer at prøve en kebab hos Mustafa’s Gemüse Kebab, og byens bedste burger findes hos Zsa Zsa Burger. Jeg kan desuden klart anbefale den indiske Amrit, som ligger ved Potsdamer Platz. Men husk at det hele ikke behøver være fint og fancy! I kan ikke rigtig have været i Berlin uden at smage en currywurst eller en Döner Kebab. Her er en god indikator at vælge den restaurant med længst kø 😉

Mine rejsetilbud til Berlin