Skal du på ferie i Prag? Det forstår jeg bestemt godt! Prag er hovedstaden i Tjekkiet og vel nok en af de smukkeste byer i Østeuropa – kælenavnet: Den Gyldne Stad understreger dette! Prag har haft dette prædikat siden 1942, da en tysk film med samme navn havde premiere. Jeg kan love jer, at Prag i den grad lever op til sit ry med sin gamle bydel og de historiske bygninger. Folk glemmer ofte, at det slet ikke er så kompliceret at rejse til Prag fra Danmark. Der er mange direkte fly til Prag, og turen tager kun lidt over en time. Og så er der rigtig mange billige hoteller i Prag.

Læs bare min rejseguide til Prag og bliv inspireret til, hvad du skal opleve, og hvor du skal bo. Som altid deler jeg nemlig gerne ud af kulinariske highligts og de bedste insidertips.

Rejseguide til Prag

Rejsen til Prag | Prags seværdigheder | Wellness i Prag | Restauranter i Prag | Prags natteliv

Prag_Burg_Veitsdom_173388260

Rejsen til Prag

En kort introduktion til Prag

  • Prag, eller Praha på tjekkisk, er Tjekkiets hovedstad og landets største by
  • Af Tjekkiets cirka 11 mio indbyggere bor 1,2 mio af dem i Prag
  • Byen Prag dateres tilbage til det 9. århundrede, hvor byens borg blev grundlagt
  • Prag gennemskæres af floden Moldau (Vltava på tjekkisk)

Flybilletter til Prag

Det er ofte rigtig billigt at flyve til Prag fra Danmark. Fra Københavns Lufthavn kan du flyve direkte til Prag med Czech Airlines. Flyveturen tager en time og 20 minutter, og returbilletter koster typisk omkring 600 kroner for en returbillet. Czech Airlines flyver også direkte til Prag fra lufthavnen i Aarhus. Så tager turen lige over 2 timer, og en returbillet starter typisk fra 650 kroner.

Lufthavnstransfer i Prag

Når du er nået frem til Prag, er det heldigvis nemt at komme ind til Prags bycentrum. Prag Lufthavn ligger blot 20 kilometer fra byens centrum, du kan derfor være i centrum af byen indenfor 45 minutter. I lufthavnen skal du finde en af de gule billetautomater, hvor du kan købe din busbillet. Fra lufthavnen kan du bruge flere forskellige busser afhængigt af hvor du skal bo i Prag, så kan du tage bus nummer 100, 119, 179, 254, 322 eller 323. Hvis du vil ind til centrum, så tag bus nr 119, 322 eller 323 og skifte til metro A Line ved det sidste stop, Nádrazi Veleaslavin.

Valuta i Prag og Tjekkiet

Prag er en af de billigste storbyer i Europa at holde ferie i. I runde tal kommer du cirka dobbelt så langt for pengene i Prag, som du ville gøre i Paris eller London. Dette skyldes ikke mindst, at Tjekkiet stadig har deres egen valuta, Koruna – nej ikke øllet – og den er ikke meget værd. 1 dansk kroner svarer omtrent til 3,5 Koruna (CZK).

Valuta i Tjekkiet

  • Tjekkiet bruger valutaen Koruna (CZK)
  • 1 CZK svarer ca. til 3,5 DKK
  • Koster ca. 40 DKK at hæve penge med VISA/Mastercard

Nu sidder du måske og tænker, om du så også skal veklse til den lokale valuta eller om du kan klare dig med den håndfuld Euro, du har til at ligge henne i rejsekassen. Mit svar er faktisk, ingen af delene. Du kan komme langt med dit kreditkort, VISA/Mastercard. Men hvis du endeligt vil veksle til kontanter, så veksel til Koruna og gør det gerne hjemmefra. Du skal ikke forvente, at du kan bruge dine Euro i Prag og Tjekkiet.
Hvis du vil hæve penge på dit VISA/Mastercard koster det cirka 40 kroner i gebyr, hvis du benytter dig af en pengeautomat i Prag.

Vekselkursen i butikkerne i Prag er som regel ikke ret god, så sørg gerne for at veksle penge hjemmefra. Du kan også tjekke op på den aktuelle valuta og beregne, om det kan betale sig for dig at veksle det sted, du har fundet.

Spar penge med et Prag Card

Prag er en by, du let kan udforske på gåben. De fleste seværdigheder er placeret i det historiske centrum af byen. Desto længere tid du er i byen, desto mere betaler det sig at købe et Prag Card, så du kan rejse med offentligt transport gratis, og du kan endda rejse med Airport Express bus, når du skal mod lufthavnen igen. For omkring 370 kroner kan du også få fri adgang til mere end 50 seværdigheder og musser, bådtur langs floden Moldau – eller Vltava, som den hedder på tjekkisk – og guidede ture rundt i byen. Det betyder, at du bare skal slappe af og lytte til de yderst dygtige guider, der fortæller interessante ting om Den Gyldne Stad. Og når du kommer tilbage fra din bådtur eller udflugt, kan du besøge alle de spændende musser. En perfekt kombination, synes du ikke?

Undgå for alt i verden at tage en taxa. Okay, drastisk måske. Men det er simpelthen spild af penge, nu det offentlige transportsystem er så veludviklet.

Det lyder måske banalt, men spis hellere lokalt end at opsøge de italienske restauranter og sushi-steder centralt i byen. De er blomstret op på grund af turismen, og priserne er også derefter.
Når du er på ferie, så skal du da også prøve de lokale retter, end spise det du alligevel kan få alle steder i verden. Men mere om tjekkisk mad længere nede i denne artikel.

Billige rejser til Prag

En anden måde at spare penge på din ferie til Prag er selvfølgelig ved at finde en billig rejse. Jeg prøver hele tiden at finde gode tilbud på en billig storbyferie i Prag. Se alle mine rejser til Prag.

03.09.18

Romantisk kærestetur på lækkert hotel i Prag

Skal du også på en billig, men god ferie til Prag til vinter?

Prag er en af Europas smukkeste byer, og det ses tydeligt, at byen har været hjemby for store rigdomme; pompøse bygninger, slotte og smukke detaljer ses overalt i byen. Prags gamle bydel er noget helt for sig selv, derfor er den også på Unescos Verdensarvsliste. Her finder du gamle snørklede gader og stræder med smukke […]

Julehygge i Prag

2-5 nætter i Prag på centralt hotel med morgenmad og fly tur-retur

Har du altid haft lyst til at opleve Prag? Så skal du rejse til Prag i december. I denne måned er byen nemlig pyntet op med de fineste julelys og med de hyggeligste julemarkeder. Man tror ikke, at Prag kan blive endnu smukkere, men i december overgår den sig selv. Hvis dette lyder som noget […]

De vigtige seværdigheder i Prag

Okay, nu har du bestil rejsen til Prag, og du har styr på, hvor meget du får for pengene her. Nu er du efterhånden ved at være klar til at udforske hovedstaden. Men hvad skal du så se i Prag? Den Gyldne Stad består af 22 områder med mere end 1,2 millioner indbyggere. For turister er det områderne umiddelbart til venstre og højre for floden, der er mest interessante. Når mørket falder på, og alle turisterne er væk, kan du nyde byens særlige atmosfære – og måske kan du være heldig at få et billede af Karlsbroen, uden den er fyldt med mennesker.

Karlsbrücke_Prag_Tschechien_222064795

Karlsbroen

Når du slentrer igennem gaderne, så prøv at besøge Karlsbroen, når solen går ned. På den ældste og mest kendte bro i Prag, Karlsbroen, bliver gadelygterne tæt af lygtemænd. Det er en speciel oplevelse – for ikke så længe siden blev gadelygterne omstillet, så de igen er gas-drevet, og lygterne skaber en romantisk stemning på broen. Statuerne på hver sin side af broen giver en helt unik stemning.

De vigtigste seværdigheder i Prag

  • Karlsbroen
  • Rådhuset og Det Astronomiske Ur
  • Prags borg
  • Det Dansende Hus
  • St. Vitus katedral
  • Køb billetter på Tiqets.com

Forestil dig, hvordan folk krydsede floden for 500 år siden, når de skulle på arbejde. I dag er trafik forbudt, så du behøver ikke at kigge dig over skulderen efter biler.

Hvis du godt kan lide at fotografere og vil forsøge at finde et tidspunkt i løbet af dagen, hvor Karlsbroen er øde, så må jeg skuffe dig. Selv om morgenen, hvor byen stadig sover, er de første fotografer klar til at få et pletskud med den helt rigtig morgenbelysning. Og som du kan se på billedet ovenover, så er der næsten altid fyldt med mennesker på den. Men det har da også sin charme på et billede, at man kan se det pulserende liv.

Den gamle bydel – Staré Mesto

Bare et stenkast fra den smukke Karlsbro finder du den gamle bydel, Staré Mesto. Her finder du Prags gamle rådhus med Det Astronomiske Ur. Du skal ikke blive overrasket, når alle pludselig stopper og stirrer helt tryllebundet på uret. Uret vil komme til live igen! Bygningen er allerede over 600 år gammel, så det er en institution i Prag.

Du vil finde alle typer af gamle bygninger i byens forskellige områder. The Old Town Square er en populær plads i centrum af Prag. Her finder du mange caféer, flotte facader og masse af gade-kunstnere.

Sæt dig på en café og nyd stemningen. Om aftenen vil de lokale også gerne sidde sammen i små grupper på pladsen, hvis vejret er godt. Her drikker de en tjekkisk øl og nyder livet. Du kan sagtens slå dig ned hos dem og småsludre – jeg er sikker på, de vil tage godt imod dig.

Prag_Burg_119662150

Prags borg og St. Vitus katedral

De næste par seværdigheder i Prag kommer en efter en. Det tager ingen tid at komme fra pladsen i den gamle bydel til Prags borg. Den imponerende borg ligger på toppen af en bakke i Hradcany-distriktet og er over 1000 år gammel. Hvis du når derop til middag, kan du når at se, når vagterne skifter. I dag er slottet residens for den tjekkiske præsident – mindst ligeså cool som Det Hvide Hus, synes jeg! Du kan besøge næsten hele slotsparken og kan endda tage et kig rundt i de fantastiske, uberørte haver. Alle, der ønskede at være ridder på et tidspunkt, kan genoplive denne drøm her.

Der er masser af spændende ting at opleve her: Det hellige kors-kapel, Nationalgalleriet og Golden Lane, der fik sit navn fra alkymister, der angiveligt skabte hvidguld fra sten. Selv Franz Kafka, en berømt tysk forfatter, boede her! Det er ikke tilfældigt, at han altid roste Prag højt.

Selv med alle disse seværdigheder er alt ikke oplevet endnu – du kan også besøge St. Vitus katedralen her. Opførelsen af katedralen varede i alt 500 år, inden den stod færdig. Husk at gå en tur op i spiret. Herfra har du den bedste udsigt over byen.

En speciel ting i Prag er netværket af sporvogne. Med de 22 linjer kan du rejse rundt i byen og opleve, hvordan sporvognene nærmest kører lige ind i husene! Nogle gange nogle gange er der knap en hånds bredde på hver side af sporvognene. I disse områder er det forbudt at gå igennem, da en kollision er uundgåelig!

Det jødiske kvarter, Josefov, er især velegnet til gåture – der er en masse flotte bygninger, en smuk synagoge og små gader at gå på opdagelse i.

Týn-kirken og Tycho Brahe

Når du befinder i den gamle bydel, og allerede har set rådhuset og Det Astronomiske Ur, så bevæg dig over på den anden side af markedspladsen til Týnkirken. Den er ikke bare imponerende i sig selv med en blanding af gotiske spir og barok-indretning, men den har også et dansk islæt. Den danske astronom Tycho Brahe ligger nemlig begravet i Týnkirken.
Tycho Brahe flygtede nærmest fra Danmark efter Frederik den 2. døde i 1588 – hans forhold til den danske stat ændrede sig markant, og Brahe flyttede derfor sine studier til Bøhmen. I 1601 døde Tycho Brahe, angiveligt af kviksølvforgiftning, da han prøvede at kurere sig selv – dette er dog lidt mere en myte, end det egentligt er bekræftet. I hvert fald ligger Brahe nu begravet i Týnkirken – hans gravplads kan findes lige ved siden af alteret og gravstenden kan kendes ved det røde marmor.

Týnkirken har åbent hver dag og er gratis at besøge. Åbningstiderne ændrer sig dog løbende, så tjek op på dem før du planlægger dit besøg.

Det dansende hus i Prag
Det dansende hus i Prag

Det Dansende Hus

Hvis du er nysgerrig og ønsker at tage et kig uden for den middelalderlige gamle bydel, så skal du gøre det, da du på den måde får en bedre fornemmelse af byen. Det Dansende Hus er et symbol på det moderne Prag – det blev bygget i 1996, og det lever helt sikkert op til sit navn! Det er en af de mest interessante, moderne bygninger i Prag, og er opkaldt efter danseparret Ginger Rogers og Fred Astaire. I kuplen på 7. etage findes en eksklusiv fransk restaurant.

Hvis du har købt Prag Card, kan du tage en gratis tur rundt i byen. Hvis du vil have en udvidet guidet tur, så har jeg det ultimative tip: De erfarne guider fra Tip Trip starter deres gratis ture to gange om dagen på pladsen i den gamle bydel. Du kan genkende guiderne på deres neongrønne paraplyer. Turene starter klokken 10.30 og 14.00.

Golden Lane i Prag
Golden Lane i Prag er en af de oversete seværdigheder

De oversete seværdigheder i Prag

Ovenstående seværdigheder er alle must see i Prag, og nok også de seværdigheder du allerede kender Prag for. Men hvad skal du ellers se i Prag? Hvad er de “hemmelige seværdigheder”? Det kan være svært at dække alt, men her giver jeg tre bud på nogle lettere oversete seværdigheder i Prag, som bestemt er et besøg værd!

Kinsky haven

Prag har mange hyggelige haver og parker. Det kan være svært at vælge én ud. Men jeg har alligevel prøvet, og valget faldt på Kinsky haven. Du kan passende besøge den på din vej op til Petrin højen, som også er på denne liste!
Haven blev anlagt af Kinsky-ægteparret i 1827 og strækker sig over intet mindre end 22 hektarer – cirka halvdelen af Fælledparkens størrelse.

Haven er perfekt til afslapning og gåture, eller til at udforske den grønne natur. Men, her er også en særlig finurlighed, som gør at den har fået sin plads på denne liste. Den græsk-katolske trækirke, Sankt Michael, der er blevet transporet til parken i 1929 fra Transkarpatien.

Golden Lane

Golden Lane er en gad i den vestlige del af Prag, den har også navnet Zlatá ulicka. Det er uden tvivl en af de mest hyggelige gader i Prag med sine små, gamle og meget farverige huse. Husene har sin oprindelse fra 1600-tallet, men i 1950 blev alle husene malet i lyse farver.
Det usædvanlige ved Golden Lane er også, at der kun er gamle huse på den ene side af gaden. Husene på den anden side blev simpelthen ødelagt igennem 1900-tallet.

Petrin højen

På den vestlige side af Prag, lidt syd for borgen, ligger Petrin højen. Det er faktisk den højeste bakke i Prag, 318 meter. Men for at det ikke skal være nok, så blev der i 1891 bygget en miniture udgave af Eiffeltårnet her, i forbindelse med verdensudstillingen. Miniudgaven af Eiffeltårnet er 63,5 meter højt. Heroppe fra har du en fantastisk udsigt over Prag!

For dem der er knapt så glad for højder, eller måske har en mere barnlig sjæl, så findes der også en spejl-labyrint på Petrin højen. Se om du kan finde vej ud igen, når du hele tiden mødes af dit eget spejlbillede!

Petrin højen i Prag
Petrin højen i Prag med miniudgaven af Eiffeltårnet

Wellness og luksus i Prag

Hvis du har lyst til at bruge tid på ren afslapning for krop og sjæl, når du besøger Prag, så var en luksuriøs overnatning på 5-stjernet hotel måske noget? Det er et par stykker af disse i den tjekkiske hovedstad, så det kan være svært at vælge. Mandarin Oriental vandt mit hjerte, da jeg besøgte byen. Service er i top, ung eller gammel – så bliver du behandlet som en kongelig. Hotellet er placeret  på grunden af et kloster fra det 14. århundrede i Prags Little Quarter kun 300 meter fra Karlsbroen. Du kan mærke stemningen fra den tid mange steder – du kan endda se et glimt af klosterets vægge, når du benytter hotellets træningsfaciliteter.

Den prisbelønnede spa finder du i det tidligere renæssance kapel – og hvis du tager på tæt inspektion her, finder du også mange levn fra svundne tider. En behandling her kan koste det samme som et helt ophold i Prag, men kvalitet koster. Hvis du beslutter dig for at prøve et par forskellige behandlinger, vil du føle dig som født på ny efterfølgende.

 

sauna_wellness_86228377

Øl og vin-spa

Hvis du drømmer om en hel speciel spa-oplevelser, så finder du dét i Prag. Her kan du nemlig besøge et traditionelt Øl & Vin-Spa. Ja, du læste rigtigt -at bade i øl og vin er ikke bare afslappende, det har også en positiv effekt på din krop, hud og hår. I badet Lázně Pramen kan du vælge mellem to slags bade. Læn dig for eksempel tilbage i et badekar lavet af eg eller lærketræ fyldt med 35-38 ° C vand med mørk øl. Det mørke øl skulle være anti-inflammatorisk  for hudsygdomme og godt mod træthed. Gæren i øl er rig på forskellige typer af vitamin B, som er effektiv i bekæmpelse af forskellige hudlidelser. Slap af i øl-badet i 20 minutter og gør en god gerning for din krop og sjæl. Du kan også snuppe en øl eller to og slappe af foran pejsen – så er dit spa-ophold helt perfekt.

Hvis du i stedet er interesseret et vin-bad, skal du fordybe dig i en jacuzzi fyldt til randen med vand med en knivspids rødvin, vinblade, honning, lavendel og æteriske olier. Wellness-faktoren er det primære fokus for vin-badet,  men badet har også sundhedsmæssige fordele: Næringsstofferne, der er en del af behandlingen, har en foryngende effekt på huden. Et glas vin, der nydes efter dit bad ved pejsen, vil også gøre underværker for dit velvære. Denne unikke spa-oplevelse gør en tur til Prag lidt mere attraktiv, hvis du spørger mig. Få din nysgerrighed tilfredsstillet hjemmefra og få en forsmag på pivnispa.cz. Her kan du bl.a. finde et fotogalleri, hvor der er en video, der uddyber alle faciliteterne.

Kulinariske tips

Maden i Tjekkiet hører måske ikke til blandt verdens mest elegante mad. Faktisk, så kan du være ret sikker på at få serveret robuste måltider, du med garanti bliver mæt af, til en ganske fornuftig pris! Kød, kartofler og kål er næsten en del af alle retter i det tjekkiske køkken. Ligesom hvidløg og salt også gerne bruges i gavmilde mængder.

Til gengæld hører tjekkisk øl hører til blandt verdens bedste, og der er et utal af rustikke barer i Prag, hvor du kan smage landets øl. Hvis udvalget er for stort så gå efter mærkaten. Sidste gang valgte jeg en øl med en ged udenpå, og den var virkelig god! Tjekkerne er desuden vilde med små snacks, som pølse, salat, brød og dip med hvidløg, der bliver serveret sammen øllen. Snacksene er små eventyr for smagsløgene og en spændende oplevelse i sig selv. Hvad med en kartoffel-suppe fulgt op af blomme-dumplings til dessert?

Restauranter i Prag

Hvis du vil spise traditionel tjekkisk mad, så anbefaler jeg restauranten Baracnicka Rychta. Her er der seriøse kødretter, der tilfredsstiller selv den mest sultne! Dumplings, små dejpakker, med forskellig fyld og lækre saucer bliver serveret sammen med kødretterne. Efter hovedretten er der æblestrudel med vaniljeis og flødeskum. Enhver, der er på slankekur, når de besøger Prag, fortryder det!

Du bliver nødt til at få morgenmad på en af de mange små caféer – gå efter en café i en af sidegaderne. Her får du lækre snacks og kaffe til en bedre pris end hos de store kæder. Hvis du vil have morgenmad i overdådige omgivelser, så besøg Grand Café Orient – indretningen er ret unik. Hvis vejret er godt, så sæt dig ved et af bordene udenfor og oplev den hyggelige atmosfære.

Det er kotume at giver cirka 10% i drikkepenge i Tjekkiet. Drikkepenge er ikke altid en del af regningen, så hold øje med din kvittering.

Couple Pärchen iStock_000084228187_Large

Nattelivet i Prag

Øl-barerne er mindst lige så gode om aftenen som om dagen. Der er derfor ikke nogen, der siger, at du kun kan tage på ølsmagning i dagstimerne. Derudover er her min top 3 over bedste barer i Prag.

Top 3: Prags bedste barer

1.  Radost FX Club – Lounge, club og gode cocktails

2. Dejavu Music Club – Festlig diskotek med billige drinks

3. AghaRTA – Underground Jazz club

Radost FX Club tilbyder de perfekte rammer for en succesfuld aften. Først kan du spise middag her, og bagefter kan du nyde en cocktail i loungen. Og til sidst kan du fest i den tilstødende club. Det er ikke en dum aften!

Dejavu Music Club er et populært sted, der er blevet tildelt udmærkelsescertifikatet på TripAdvisor. Cocktailsene er gode og ikke specielt dyre. Og der er selvfølgelig en herlig, festlig stemning på stedet.

Jeg har endnu et tip for musik-fansene: Prag er kendt for sine jazz-klubber, der har åbent indtil, solen står op. AghaRTA er især værd at besøge.

Prag er en fantastisk by, der absolut er et besøg værd, og jeg er sikker på, du vil komme tilbage igen. Og igen. Den Gyldne Stad lever virkelig op til sit navn. Det er ikke blot alle de fascinerende seværdigheder, men også den spændende historie bagved, der gør byen så interessant.

Jeg håber, du kan bruge guiden. Ha’ en dejlig tur til Den Gyldne stad!

02.08.18

Ferie i Prag

2, 3 eller 4 nætter på 4* hotel med morgenmad samt fly

Oplev Tjekkiets skønne hovedstad - tag på hyggelig ferie i Prag inkl. 2-4 nætter på hotel med morgenmad.

29.07.18

Centralt hotel i Prag

3 til 6 dage inklusiv fly fra København, Aarhus eller Hamborg

Glæd dig til at opleve Tjekkiets smukke hovedstad, når det passer dig! Men denne deal fra Travelbird.dk får du 2, 3, 4 eller 5 nætter på lækkert, centralt hotel i Prag. Hvad enten du vil bruge din storbyferie på at opleve historie, kunst, kultur eller shopping, er dette hotel et super udgangspunkt. Begiv dig f.eks. ud […]

09.06.18

Miniferie i Prag på 4 stjernet hotel

Tag afsted til skønne Prag og bo i midtbyen og direkte fly fra København

At Prag er så smuk, som den er, er nærmest et mirakel. En by fanget mere end én gang mellem krigende lande, som strategisk vigtigt punkt, så er det næsten utroligt, at så meget af byens historiske arkitektur stadig står. Det har UNESCO også set, og har derfor gjort hele bymidten til verdensarv. Den gamle […]

25.05.18

Kør selv ferie til charmerende Prag

2-5 overnatninger på 4-stjernet hotel, med morgenmad og gratis parkering

Tag med Travelbird til den Gyldne By! Her har jeg fundet et lækkert tilbud på en billig kør selv ferie til Prag! Tag afsted 2-5 nætter fra kun 329,- pr person ved 2 personer – morgenmad og gratis parkering er inkluderet. I den tjekkiske hovedstad kan du virkelig mærke historiens vingesus. Gå i Mozart og […]