Franske feminister vil have flere metrostationer opkaldt after kvinder. Synes du også at flere stationer skal hylde kvinder? Vær med i debatten her!

Hvis du har prøvet at køre med Paris’ metrolinjer i undergrunden, så ved du sikkert at Franskmændene ynder at hylde fortidens helte og notabiliteter. Men måske har du også lagt mærke til at langt de fleste af disse stationer hylder mænd. Faktisk er det kun fire stationer ud af de 303 stationer der er i Paris, som er opkaldt efter kvinder.

Der skal bygges to nye metrostationer i Paris, og den franske og parisiske regering har besluttet at lade folket være med til at bestemme. Derfor kan man stemme online om hvilket navn, man synes stationen skal bære.

Franske Feminister vil repræsenteres i Paris’ Metro

atikh-bana-313596-unsplash (1)

En fransk feministisk gruppe har sat en kampagne i gang på Facebook, hvor de opfordre franskmænd (og kvinder) til at stemme om navnene på de nye stationer. De nævner blandt andet Nina Simone, den legendariske amerikanske sangerinde, som en mulighed, samt den tidligere modstandskæmper under Anden Verdenskrig Lucie Aubrac, som muligheder til de nye stationer.

De fire stationer, som allerede bærer kvindelige navne er hhv:  Barbès-Rochechouart, Abedissen af Montmatre fra 1717 – 1727. Marie Curie, nobelprisvindende fysiker. Louise Michel, en lokal helt for Pariserne. Og sidst men ikke mindst er der et stop opkaldt efter den amerikanske Borgerrettighedsforkæmper Rosa Parks.

I dag har de parisiske metrostationer navne som Charles de Gaulle, Franklin D. Roosevelt og Victor Hugo, ligesom flere andre politikere, forfattere og andre fremtrædende personer er blevet hædret ved at få opkaldt en metrostation efter sig.

Metro navne skaber stor debat i Paris og Frankrig

rutger-geleijnse-635285-unsplash (1)

Kritikere mener, at der er tale om en ubetydelig kamp, og at gruppen burde bekymre sig om vigtigere ting. Raphaëlle Rémy-Leleu erkender, at der er tale om en »symbolsk kamp«, men at det ifølge hende synliggør et strukturelt problem i landet.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, har tidligere slået fast, at landet har et problem med sexisme. Han vil kæmpe for en større grad af ligestilling i landet. Regeringen vil indføre undervisning i ligestilling i skolerne og på arbejdspladserne, ligesom man vil skærpe straffen for blandt andet sexchikane.