En ferie i Paris kan nu blive en del billigere for læseheste… Du kan bo i en historisk boghandel – gratis!

Elsker du at læse? Er du vild med bøger og kan bruge timevis i en boghandel eller på et bibliotek? Så er her et virkelig godt tilbud til dig 😉

Shakespeare and Company boghandlen i hjertet af Paris, tilbyder et sted at sove, hvis du til gengæld hjælper til i butikken en time eller to om dagen og skriver en biografi om dig selv. Det gør både din storbyferie væsentligt billigere og giver dig en sjov og unik oplevelse!

Og hvor skal du så sove, tænker du måske… Du skal simpelthen sove imellem bøgerne! Der gemmer sig simple senge bag boghylderne, som kan foldes ned, så du har et sted at hvile dig, så du er klar til næste dags sightseeing og snusen rundt i boghandlen.

Boghandlens ‘tumbleweed’-projekt har betydet et sted at sove for masser af boginteresserede og skriveglade besøgende. Som en ‘tumbleweed’ (det vi på dansk kalder vindhekse) er man typen, som blæser fra sted til sted, altså lidt af en eventyrer og rejsende. Man skal naturligvis være klar til at dele gemakkerne med andre mennesker, da der ikke ligefrem er tale om privat overnatning her. Men der venter dig altså en oplevelse for livet i den historiske gamle boghandel.

Du kan læse mere om, hvordan du bliver indkvarteret gratis i boghandlen i Paris her.

Er det mere dig at have dit eget hotelværelse at sove på, når du vender tilbage fra shopping eller kulturoplevelser i byernes by? Så kan du finde masser af gode hoteller lige her.

Du kan også finde alle mine tilbud til Paris på denne tilbudsside med rejser til Paris, her er både pakkeløsninger, fly og hoteller samlet et sted.