Oplev London i 2017! her finder du bud på, hvad hver måned i storbyen byder på af spændende events og oplevelser.

London er perfekt til en smuttur – kort flyvetid, billige flybilletter, fabelagtig shopping, lækker mad og MASSER af oplevelser. Der er så meget at se og prøve i London, at du efter adskillige rejser dertil stadig ikke har været omkring alt det sjoveste. Når en storby har så meget at byde på, kan det være svært at navigere rundt i alle tilbuddene, så her har jeg samlet nogle af de bedste oplevelser i London i 2017.

Januar

Magical Lantern Festival

Magical Lantern Festival kan opleves fra 19. januar – 26. februar, hvor du kan slentre gennem Chiswick House and Gardens og se de fantastiske lanterner lyse op. Stemningen er magisk og lanternerne håndlavede, når London markerer kinesisk nytår (husk også at tjekke Chinatown for spændende events under nytåret). Nyd den kæmpe, lysende skulptur ved Houses of Parliament, løb på skøjter på den store skøjtebane og spis eksotiske delikatesser.

londonartikel1

Februar

London Winter Run

Søndag d. 5. februar 2017 kan du støtte kræftforskning ved at deltage i London Winter RunLøb 10 km gennem storbyens gader for den gode sag – en perfekt metode til alternativ sightseeing! Der er masser af sjove gimmicks til dette vinterløb, så hvis du godt kan lide at løbe, er dette bestemt værd at opleve.

London Fashion Week Festival

For de modeinteresserede er der ingen vej uden om London Fashion Week Festival, som løber af stablen d. 23. – 26. februar i weekenden efter modeugen. Her kan du i The Store, 180 The Strand omgås designere og andre professionelle inden for modebranchen – med andre ord får ‘helt almindelige mennesker’ her muligheden for at få del i modescenen. Så hvis du vil tjekke de nyeste trends eller få tips omkring mode og skønhed, er dette den perfekte mulighed!

londonartikel2

Marts

Afternoon tea

Vejret er stadig køligt i marts, og det er helt ideelt at nyde en klassisk afternoon tea i London. Hvis du ikke har haft glæden endnu, er der ingen undskyldning! Det er perfekt til venindeturen, den hyggelige kæreste-getaway eller som eftermiddags-treat, hvis du er på weekendtur med din mor. Lune scones med syltetøj og flødeskum, fine små sandwiches, lækre kager og en varmende kande te. De mest ikoniske hoteller i byen byder hver især på deres udgave af afternoon tea – tjek hvilken, der tiltaler dig mest.

londonartikel13

April

Påske

Børn og barnlige sjæle kan nyde den festlige stemning og diverse aktiviteter i byen under påsken – perfekt til en familietur! Jagten på påskeæg går ind, der er særlige påsketilbud og events med historisk tema, bløde påskekyllinger og meget mere! De fleste af Londons attraktioner er åbne til påske, men vær opmærksom på, at butikkerne holder lukket Påskesøndag.

Feast of St George

Tag til London omkring d. 23. april og oplev deres Feast of St George-event og festlighederne på St George’s Day. Alt det sjove finder sted ved Trafalgar Square, som hvert år ved denne tid er dekoreret i røde og hvide farver for Englands nationaldag. Du kan købe traditionel engelsk mad i det små boder og der er også som regel gratis aktiviteter og forestillinger på programmet.

londonartikel14

Maj

Museums at Night

Der går næsten ‘En nat på museet’ i den, når London fra 17. – 20. maj 2017 afholder Museums at Night event over hele byen. Hvert år åbner store museer, kulturarv og historiske ejendomme deres døre til den halvårlige landsdækkende festival (samme event løber af stablen i oktober, så her har du også mulighed for at nyde kulturen om aftenen). Oplev nye udstillinger, se præsentationer af eksperter og tag fakkeloplyste rundvisninger.

shutterstock_143270440

RHS Chelsea Flower Show

Foråret er for alvor kommet, og d. 23. – 27. maj 2017 kan du nyde det i alt sit flor ved Royal Hospital Chelsea. Det skønne område bliver omdannet til et sandt blomsterhav, når de allerbedste havedesignere, plantespecialister, blomsterhandlere og planteskoler sammen viser topmoderne blomsterudstillinger, planter og kunst. Gør som dele af den britiske kongefamilie og besøg RHS Chelsea Flower Show.

londonartikel3

Juni

Taste of London

Hvis du er en vaskeægte foodie, må du ikke gå glip af denne festival! Fra d. 14. – 18. juni 2017 kan du opleve Taste of London i Regent’s Park, hvor du kan smage masser af fantastisk lækker mad fra Londons toprestauranter. Du kan også nyde madlavningsdemonstrationer og møde nogle af storbyens førende kokke, men lad os være ærlige… Det vigtigste er da de mere end 200 boder med mad og drikke!

londonartikel4

Trooping the Colour

Dronningens fødselsdag markeres med paraden Trooping the Colour, som er ganske gratis og ret fin at overvære. Det er en traditionel ceremoni med masser af pomp og pragt, og selveste dronningen vil også være til stede. Eventet er gratis, så hvis du planlægger en tur til London i juni, kan du overveje at tjekke det ud d. 17.

londonartikel5

Juli

Pride in London 2017

Join en kæmpe farverig fest, når det gratis event Pride in London finder sted fra 24. juni til 9. juli. Paraden og de største events afholdes lørdag d. 8. juli, og der bliver folkefest i Londons gader. Byens LGBT+-fællesskab samles, og det vil være svært ikke at blive glad af at joine denne fest.

londonartikel6

IPC World ParaAthletics

Oplev verdens bedste paraatleter kæmpe på det olympiske stadion i IPC ParaAthletics World Championships, som afholdes måneden inden IAAF World Athletics Championships løber af stablen. London bliver den første by, som er vært for to mesterskaber sideløbende, og det skal du da opleve!

August

World Athletics Championships

Der er med garanti mange, der gerne vil indfinde sig på The Stadium i Queen Elizabeth Olympic Park fra 4. – 13. august. Her kan man nemlig nyde IAAF World Athletics Championships 2017 – kombinér din storbyrejse med en kæmpe sportsbegivenhed.

londonartikel7

Notting Hill Carnival

Det er dog ikke kun sport, du kan se frem til i London i august. Notting Hill Carnival finder sted fra d. 27. – 28. august i gaderne i West London, og det er Europas største gadefestival, så det bliver uden tvivl et brag af en fest – nyd musik, mad og glade dage!

londonartikel8

September

Totally Thames 2017

Den årlige festival Totally Thames foregår i september, hvor Themsen bliver centrum for diverse sjove aktiviteter hele måneden igennem. Folkene bag festivalen kalder den ‘unmissable’ – du må ikke gå glip af denne oplevelse, så book bare fly og hotel til en ferie i september.

londonartikel9

Open House London

Dette gratis event hedder Open House London, fordi du simpelthen får mulighed for at komme ind og kigge i mere end 750 museer, kirker, offentlige bygninger, skoler og kontorer byen over. For de arkitektinteresserede (eller bare for de nysgerrige!) er det helt perfekt. Eventet finder sted 16. – 17. september 2017.

londonartikel10

Oktober

Halloween

Halloweenfejringerne finder sted helt fra 27. oktober til 5. november. Du får mulighed for at opleve en mere skræmmende side af London, og der er masser af oplevelser at tage af! Hvad med at tage på The Ghost Bus Tours eller Jack the Ripper Ghost Walks? Der er også uhyggelige events i eksempelvis ZSL London Zoo eller du kan tage en tur med spøgelsestog eller til Halloweenfest! Se de forskellige spooky muligheder her.

Ghost Woman in Ruins Place

November

Guy Fawkes Day

Oplev diverse storslåede fyrværkerishows i London i starten af november, når Guy Fawkes Day markeres i parker byen over. Der er mange forskellige steder at fejre dagen med dejlig mad, drikke og ikke mindst virkelig flot fyrværkeri – det er muligt at finde gratis shows, og der er også familievenlige udgaver med masser af sjov for børnene.

londonartikel12

December

Winter Wonderland

Hvert år forvandler Hyde Park sig til et sandt Winter Wonderland, og det står på helt fra november til januar. Du kan tage på juletur i december med kæresten eller familien og nyde den magiske stemning i parken. Der er skøjtebane, julemarked, shows og et kæmpe pariserhjul. Du vil ikke gå glip af det!

londonartikel11

Hvilken måned vil du planlægge at rejse til London? Jeg har samlet en masse forskellige gode tilbud på London-rejser, som du kan finde lige her!