Oktoberfesten i München bliver betegnet som en af de største festivaller i verden. Ikke uden grund måske. Mere end 6 millioner mennesker, altså flere end der bor i hele Danmark, besøger hvert år festivallen. Heraf cirka 70% fra Bayern, 15% fra det øvrige Tyskland og de sidste 15% er udenlandske turister

Men hvad er oktoberfesten egentligt for en størrelse? Hvorfor og hvornår startede den? Hvorfor holdes den i september og ikke oktober. Og hvorfor har den bredt sig fra München til resten af verden?
Det er de spørgsmål, som du her kan få svar på i min hurtige guide til oktoberfesten. Snyd heller ikke dig selv for den grafik, som jeg venligst har fået udlånt af Shopalike.dk – du finder den i bunden af dette indlæg.

Læs også: Oktoberfest i München – alt du skal vide om den store ølfestival

Hvorfor og hvornår startede oktoberfesten?

Det hele startede som et bryllup for snart 200 år siden. Den 12. oktober 1810 blev Prins Ludwig af Bayern gift med Prinsesse Therese Sachsen-Hildburghausen.

Festen fandt sted ved det sted, som i dag kendes som Theresienwiese. Centrum for festen dengang var egentligt et hestevæddeløb. Og det væddeløb blev en så stor succes, at det blev gentaget året efter på samme dato, og året efter..og så videre.

Til sidste blev eventet så stort og med så mange deltagere, at det blev til en regulær festival med boder, telte…og øl! Eller, øllet kom først til senere. Det var nemlig forbudt at servere alkohol på festivalpladsen i sin tid.

Hvorfor afholdes oktoberfesten i september?

Ja, logisk set giver det jo ikke mening. Men oktoberfesten var jo oprindeligt en oktoberfest. Men grundet den store tilslutning, samt det ustadige vejr i oktober, vurderede den efterhåndende etablerede organisation bag festivitasen, at det gav bedre mening at rykke den til september. Meeen, den løber stadig ind i oktober. I år startede festen eksempelvis den 16. september og varer helt til 3. oktober.

Oktoberfesten i resten af verden?

Dette spørgsmål er lidt mere tricky at besvare. Omtrent er der næsten lige så mange svar, som der er deltagere i oktoberfesten – og det var altså cirka 6 millioner.

Men i dag er oktoberfesten ikke længere forbeholdt for Bayern og München. Enhver flække med respekt for sig selv afholder oktoberfesten, også uden for Tyskland.
Nogle steder kædes det sammen med den mere traditionelle høst-fest, som var festen efter årets sidste høst var i hus. Men i dag er traditionen og kulturen med det tyske musik, dirndls og lederhosen og ikke mindst de ikoniske store 1 liters krus blevet adopteret verden over.

Og nu vi er ved de 1 liters krus. Sidste år drak de 6 millioner festivaldeltagere til sammen 7 millioner liter øl. Og der bliver altså også serveret andre drikkevarer!

Hvad har du af erfaringer med oktoberfesten? Efterlad gerne en kommentar herunder.

God fornøjelse med din oktoberfest

Oktoberfest den hurtige guide