Sådan en nytårsrejse til Milano kan skrues sammen på mange forskellige måder, men I garanteret at få en festligt aften med lækker italiensk mad. Hop ind i det nye år i fortryllende Milano, og det skal nok blive et magisk år.

Nytårsophold i Milano

Selvom Rom er Italiens hovedstad, er der mange italienere, som mener, at når det kommer til fest og mode, så vinder Milano stort. Besøgende hjerter springer nemt et slag over, fordi byen i det nordlige Italien er så overvældende smuk. Og ikke nok med at være smuk, så er her også et hav at aktiviteter at give sig i kast med. Her findes kulturelle og kulinariske oplevelser, der passer til enhver smag og ethvert budget. Det er nemlig ikke kun dem med velfyldte pengepunge og en forkærlighed for dyre designertasker, der har massere af muligheder i Milano. Tro mig uanset størrelsen på jeres pengepung, kommer I i Milano til at have så meget at se til, at I slet ikke har tid til at tænke over det der dyre designer outfit, som alligevel ville sidde for stramt hen over maven, når ferien er slut. Et nytårsophold i Milano er altid en god ide.

Nytårsfester | Nytårsmiddag | Bedste restauranter | Afslapning på dagen derpå

Duomo cathedral with fireworks – celebration of New Year in Milan, Italy_600718304

Mode, fest, kultur og kulinariske oplevelser – disse fire ord opsummerer mere eller mindre hvad du kan forvente af Milano på nytårsaften. Nytårsaften i Milano er lidt af en oplevelse. Når der skal festes, går de lokale i Milano ’all in’. De er specielt glade for at holde fester med live musik, og den festlige stemning når nemt helt ud på gaderne. Når der så ved midnat endelig bliver kaldt ud  i gaderne ‘Buon Anno’, går festen for alvor igang i gader og på pladser rundt om i byen. Selvom de i Milano ikke er glade for raketter, byder de i stedet nytåret velkommen med et utal af knaldperler og heksehyl. På trods af manglen på fyrværkeri er Milano er stadig yderst smukt på nytårsaften, og årets sidste aften bliver med garanti uforglemmelig.
Jeg har brugt min fritid på at undersøge, hvad Milano helt præcist har at tilbyde på nytårsaften, og jeg har selvfølgelig ikke tænkt mig at holde resultatet for mig selv. Læs her hvordan en nytårsrejse til Milano vil slå benene væk under dig!

Nytårsfest i Milano

Som jeg allerede har nævnt, så elsker de at feste i Milano. Og de er også ret gode til det. Hvert år på nytårsaften bliver der på pladsen Piazza del Duomo, ude foran den store katedral, holdt en udendørskoncert, der med sang og dans holder de mange tilskuere varme helt indtil midnat. Også på Piazza della Scala og på gaden Corso Vittorio Emanuele afholdes der fester. Vil I fejre nytåret på en helt anden måde, kan jeg varmt anbefale at tage til Piazza del Cannone, der ligger i slotsgården af Castello Sforzesco. Her afholdes også en nytårskoncert, men denne er med klassisk musik. Musikken her og det smukt-oplyste slot giver en enestående, romantisk stemning.

I Milano møder venner og bekendte hinanden på gaderne uanset, hvor og med hvem de spiste middag. Det mest populære mødested er ved pladsen foran Duomo katedralen, og her går det virkelig for sig, når klokken slår midnat. Som sagt er de i Milano ikke rigtigt til farverige raketter på himlen. Dette betyder dog ikke, at de slet ikke gør det i krudt og ballade. Pladsens midte er nemlig reserveret til knaldperle-entusiaster i alle aldre. Her bliver der lejet med knaldperler, heksehyl og stjernekastere. Desværre er der dog altid nogen, der glemmer at stoppe imens legen er god og kommer til skade. Så hav fornuften med dig, hvis du begiver dig herind i festens centrum.

Milan – shutterstock_233591092-2

Nytårsmiddag i Milano

I Milano er det tradition og ganske obligatorisk at fejre nytåret med en god middag. Denne middag består af forskellige retter, der hver symboliserer et ønske for det nye år. Ved at spise linser eller vindruer har du eftersigende større sansynlighed for at tjene massere af penge i det nye år. Serverer du gris – jo federe et stykke, jo bedre – for dine nytårsgæster, ønsker du dem rigdom (i alle ordets betydninger) og god livskvalitet. Fortvivl ikke, hvis du ikke bliver inviteret på nytårsmiddag af en ægte italiensk familie. Du kan købe dig til de lykke-givende retter på massere af forskellige restauranter rundt om i Milano, der på nytårsaften gør en dyd ud af at servere dem.

shutterstock_379857460 – Copy

Bedste restauranter i Milano

Marcellino Pane e Vino

Et af disse steder, hvor man kan smage en lækker nytårsmiddag, er restauranten Marcellino Pane e Vino, der ligger langs hovedvejen Corso Sempione, ikke langt fra slottet Castello Sforzesco. Stemningen her er en blanding rustik hygge og fin elegance, hvilket især kommer til udtryk i deres udvalg af retter, udsøgte vine og hurtige betjening. Middelhavsretterne her er yderst lækre og til fornuftige priser. Har du lyst til at smage blæksprutte, hummer, soufflé med spinat og trøffel, reje tartar eller ravoli med kokos og appelsin, er dette stedet. Nytårsaften kan du smage på alt dette og mange flere retter samt feste med live underholdning og DJ for kun 80 euro. Som prikken over i’et ligger restauranten tæt på flere forskellige busstoppesteder, så det skulle være nemt at finde frem – også med offentlig transport.

El Carnicero

Denne spanske restaurant passer perfekt til dem, der elsker kød, og som ikke har noget imod at betale lidt mere for et godt måltid af høj kvalitet. Restauranten El Carnicero ligger i området omkring Via Spartaco, ikke langt fra byens centrum. Også her er det nemt at komme til med offentlig transport. Menuen koster 100 euro for to personer, og så får I også serveret alt, hvad I kunne drømme om. I kommer til at smage på delikatesser som Iberico skinke, argentinsk Angus fillet og mørbrad i rødvinssauce. Der er også massere af lækre vine på menuen.

Teatro alla Scala

I Milano er de meget stolte af deres kulturelle seværdigheder, og der er da også en hel del teatere, der viser nytårsforestillinger. Teateret Teatro alla Scala serverer en særdeles udsøgt teater menu, inden balletten Askepot går igang. Sådan en nytårsmenu på det smukke teater koster 590 euro per person. Så er det også betalt!

Italien pizza – Copy

Afslapning på dagen derpå

Milano er kendt for sine ekstravagante fester, og får I lidt indenbords, er det meget muligt, at I har brug for lidt frisk luft næste dag. Der er ikke mange butikker, der holder åbent i Milano den 1. januar, men det har den store Duomo katedral – og så endda med gratis adgang. Efter at have udforsket katedralen indeni, kan I tage trapperne op på taget, hvor I har en smuk udsigt over byen (dette koster 6 euro – tager I elevatoren koster det 12 euro). Det eneste af katedralen, der ikke er åbent for offentligheden den 1. januar er området, hvor døbefonten står. Resten er I fri til at udforske.

De forskellige museer på slottet Castello Sforzesco er desværre lukkede den 1. januar, men det forhindrer jer ikke i at gå i tur i den omkringliggende park og nyde den storslåede bygning.

Der er heller ikke noget galt i at slentre en tur i området omkring Duomo katedralen og kigge på butiksvinduer. Der er helt sikkert mange af os, der ikke helt kan være med på priserne her, men det koster jo ikke noget at kigge 😊 Butikvinduerne her er fint dekoreret om vinteren og er altid hyggelige at kigge ind ad. I skal dog ikke sætte næsen op efter at finde et godt tilbud her. Så skal I hellere tage på det populære loppemarked, der finder sted om lørdagen på gaden Viale Papiniano.

Sådan en nytårsrejse til Milano kan skrues sammen på mange forskellige måder, men I garanteret at få en festligt aften med lækker italiensk mad. Hop ind i det nye år i fortryllende Milano, og det skal nok blive et magisk år.

Klik lige her for at se mine rejser til Milano.

Klik her for at se alle mine billige nytårsophold.

Milano_shutterstock_243363556 – Copy