Er du til en løberejse med udsigt til vulkaner, cykelferie i Sydeuropa eller en yoga mindfulness- retreat fra en asiatisk bjergtop? Eller hvad med boot camp på en caribisk strand, eller måske en vandre-fotorejse i den uberørte færøske natur? Du er ikke den eneste, der har den slags drømmerejser på listen

På Holidayguru.dk samarbejder vi gerne med andre rejseglade danskere, bloggere og rejsearrangører. I denne uge har Viavana.dk sendt os en artikel om, hvad du kan få ud af en aktiv ferie.

Er du til en løberejse med udsigt til vulkaner, cykelferie i Sydeuropa eller en yoga mindfulness- retreat fra en asiatisk bjergtop? Eller hvad med boot camp på en caribisk strand, eller måske en vandre-fotorejse i den uberørte færøske natur? Du er ikke den eneste, der har den slags drømmerejser på listen.

www.viavana.com kan du rejse med på eksperternes grupperejser. For her er det nemlig yogainstruktører, trænere og andre eksperter, der selv sammensætter de aktive rejser, og du er inviteret med. – Så kan du være sikker på at få en hel unik ferie.

Orker du heller ikke kampen om pladserne på hotellets solsengene kl. 6 om morgenen? Ikke kun fordi du ikke vil blive solskoldet, men fordi dit hjerte, krop og sind skriger efter noget mere aktivt indhold på ferien. Noget hvor du føler, at du får dobbelt så meget ud af din ferie. På viavana.com kan du finde aktive rejser, og komme afsted med folk, der deler dine interesser. Der er både noget til yogien, til svømmeren og til dig, der har brug for at komme i form eller tabe dig.

campingferie – Copy

Rejs med passionerede eksperter

De passionerede instruktører, livsstilseksperter og rejseledere har designet nogle helt unikke aktive rejser, du ikke kan finde andre steder end på www.viavana.com De har alle brugt lang tid på alle detaljerne, og du er derfor sikret en oplevelse for livet. Samtidig sørger de for, at du får gjort noget godt for din krop og dit sind på din ferie.

Alt efter temaet for den aktive rejse, er eksperternes mål, at du vender hjem med enten fornyet energi, i bedre form, en ny, forbedret livsstil eller simpelthen bare som en gladere version af dig selv.

For eksempel havde træningsinstruktøren, Kira Eggers, en træningsferie, hvor hendes deltagere tabte sig 50,5 cm og 12, 1 kg tilsammen – på kun én uge. Kira Eggers har også andre boot camps på www.viavana.com , hvor det både handler om at træne og få et sundt og naturligt forhold til mad.

 

kano – Copy

Yoga-retreats er det nye sort

En varm glød af lykke. En god nats søvn, et stærkere sind og en sundere krop. Det er bare nogle af de effekter, du kan mærke efter et yoga-retreat. Så der er gode grunde til, at yoga-retreats er blevet så populære. Tænk, at kunne trække vejret dybt ind og give slip på alle bekymringer, deadlines, aftaler og arbejdsopgaver. Tænk, at kunne tømme lungerne, mens du indtager solopgangen over havet, og mærker energien helt ud i fingerspidserne. Bare tanken om det scenarie giver dig positive ’vibes’. Tænk så, hvad det vil gøre for dig, hvis du virkelig selv stod der på bjergtoppen i Bali og lavede en solhilsen, mens alle dine hverdagsopgaver og stress forduftede i varmen.

En anden god grund til at yogainstruktørerne og deres retreats er populære er, at de er gode til at guide dig, så du kan finde roen i dig selv. Det gør de via yoga-øvelser, stille-mauna, meditation og mindfulness. Nogle af opholdene er på spa-hoteller, hvor du også får spa-faciliteter med oven i købet. Og spaen er kirsebærret på en allerede top lækker ferie, hvor DU og dine behov er i fokus. På nogle af retreatsene er maden endda også inkluderet fordi, den mad du indtager under opholdet, (og ellers til hverdag) er vigtig for, hvor stor en effekt, yogaen har på din krop. De fleste yogainstruktører går op i at, at der enten er vegetarisk eller vegansk mad på yogaopholdene bl.a. fordi, det kræver mindre energi at fordøje end kød. Derfor kan du med vegetarisk eller vegansk kost bedre mærke den udrensende effekt yogaen har på din krop.

Yogaferie er god for din mindfullness

Du ved, du har fortjent en yogaferie

Du ved, at du har fortjent en yogaferie, hvis du har en ret pakket hverdag med for mange opgaver, aftaler, forpligtelser og ting, du rigtig gerne vil, men ikke kan nå. Du ved, det er nødvendigt med noget tid til dig selv, når du mærker en uro i din krop, har koncentrationsbesvær eller får spændingshovedpine. Eller ren og skær fordi, du har været syg og har brug for at strække ud i kroppens bindevæv, så du kan sove bedre og få en bedre blodcirkulation. Og hvis din familie, din chef eller dit overjeg ikke synes, du har tid til en yogaferie, skal du stadig insistere. For du har simpelthen brug for at koble af, få ro i sindet og i kroppen og lade op, før du kan give af dig selv til dine nærmeste, dine venner og dine kollegaer.
Det virker, og det er derfor, yogaretreats er så populære.

 

Unikke træningsferier  

Det behøver ikke at være bestigelsen af Mount Everest, der pynter din bucket-liste. Du kan sagtens få det allerbedste ud af din ferie ved at tage på vandreferie i Atlasbjergene, på open sea-svømmeferie ved Kreta eller på boot camp for at komme i bedre form eller tabe dig. Der findes mange forskellige former for træningsferier, og de fleste af dem er til alle niveauer.
Hold øje med www.viavana.com hvor der løbende er helt nye aktive rejser. Fx er et løbeophold med kenyanske løbere i Kenya på trapperne. Du kan også komme med på vandreferie langs en aktiv vulkan i Etiopien og på flere open sea svømmerejser.

Den røde tråd i de fleste træningsrejser er naturen. Det er nok fordi, naturen og din egen kropsvægt kan give dig nogle helt særlige udfordringer, du ikke kan få ved indendørstræning. Derudover er der naturens energi, som du kan blive fysisk og mentalt påvirket af. Men hvis du på din aktive ferie kombinerer udendørstræning med indendørstræning, er du dækket ret godt ind.

Aktive grupperejser for alle os, der rejser alene

Har du ikke ferie samtidig med dine venner, eller har I forskellige interesser? Din ven er til løb, men du er til yoga, så I har aldrig kunnet kombinere en ferie med jeres passioner? Så er det godt, der er mange andre, der deler din interesse, og at du kan rejse med dem.
www.viavana.com kan du vælge den type aktive rejse, du vil på og rejse med andre, der har valgt opholdet af samme grund som dig. Enten på grund af selve instruktøren eller træneren, eller på grund af destinationen.

Langt de fleste af dem, der er med på disse aktive ferier, kender ikke hinanden, og det er lige den dynamik, der gør, at opholdene bliver helt unikke. I er bare sammen om jeres passion, om det så er svømning, vægttab, vandring eller yoga.

På disse ture mødes I typisk med instruktøren to gange om dagen til undervisning. Både morgen og aften. I mellemtiden har du fri til at lave, hvad du har lyst til. Enten at hænge ud på hotellet, eller refugiet, gå en tur i naturen, læse en bog etc. Du behøver derfor ikke at være sammen med de øvrige rejsedeltagere hele dagen. Du kan bare trække dig tilbage, når og hvis du har brug for det. Instruktørerne har forståelse for, hvis du vil være alene, eller omvendt, hvis du helst foretrækker at være social hele dagen. Så kom, som du er. Du skal nok få en fed oplevelse for livet.

Du kan kalde den type rejser for singlerejser, aktive rejser eller for grupperejser. Det er underordnet. Det vigtigste er, at du kommer afsted på lige den aktive ferie, du har lyst til uanset om, du har en at rejse med eller ej.

løbeferie – Copy

Vil og kan du også arrangere træningsrejser?

Hvis du selv er instruktør eller træner, kan du tjene penge på at designe træningsrejser, retreats, bootcamps eller andre typer aktive ferier via www.viavana.com  Du bestemmer destinationen, indholdet, din indtjening etc. Viavana tager sig af al det administrative, så du ikke skal stå for hverken kundernes tilmelding, depositum til hoteller, booking af flybilletter, lufthavnstransfer osv.. Du skal bare gøre det, du er god til og brænder for. Viavana tager sig af resten.