Efter Kevin Kwans roman “Crazy Rich Asians” udkom i 2013 har mange fået øjnene op for den nye luksuriøse destination Singapore. Og nu har mange nok hørt om Marina Bay Sands Hotel i Singapore. Et af Singapores kendetegn er at der ALTID er varmt! Derfor leder folk (både lokale og turister) efter steder at blive kølet ned stort set hele året rundt. Og Marina Bay Sands Hotellet er særligt kendt for sin store infinity-pool, som da også hører til de mest berømte og fotograferede pools i verden. Bliv ved med at læse hvis du gerne vil vide mere om det vilde hotel!

marina

Infinity-poolen på Marina Bay Sands Hotel

Hvis du søger på hashtagget #MarinaBaySands på Instagram, vil du finde næsten 1.5 millioner billeder med dette hashtag. Og utrolig mange af dem viser den smukke pool, hvorfra du har udsigt over det meste af Singapore.  Instagramers fra hele verden strømmer til hotellet, og mange rejser til Singapore bare for Marina Bay Sands Hotel. Poolen, der ligger på 57. etage (!!!), er blevet et symbol på den unikke eksklusivitet som Singapore byder på.

marina fnao

Kan man bade i poolen uden en hotelreservation?

Det spørgsmål spurgte jeg også mig selv. For en nat på hotellet kan koste 2.700,- (hvis man er heldig), så det kan godt være en lidt dyr svømmetur. Og mange hoteller i Singapore sælger adgang til deres poolområde for et større eller mindre beløb. Men det gør Marina Bay Sands ikke. Hotellets webside siger klart: ”Adgang til infinity pool er kun for gæster på Marina Bay Sands hotel.” Så for at nyde denne pool skal man have dankortet frem og sove på hotellet mindst én nat.

Så hvis du betaler for et hotelværelse kan du være sikker på, at du “kun” deler poolen med hotellets gæster. Men helt intimt bliver det nok alligevel ikke – der er nemlig mere end 2500 værelser på hotellet.

Billigere alternativer

Det er klart, at det er svært at finde alternativer til at svømme i en infinity pool på 57. etage, men hvis du ikke liiiige føler for at betale omkring 2.700,- for en dukkert i poolen, så er der tre billigere alternativer, hvor du kan opleve udsigten over Singapore.

Du finder en anden attraktion på 57. etage – Skypark Observation Deck. Turister kan booke billetter og nyde den imponerende udsigt over byen fra denne udsigts platform.

15197595

CE LA VI restauranten er også placeret på den 57. etage og tilbyder ikke kun kulinariske delikatesser, men også lækre cocktails med udsigt. Du bør absolut reservere bord her om aftenen, og især ved solnedgang. Den tilstødende SkyBar er også yderst populær. Et smart clubbing-outfit forventes efter klokken 18, berømte DJs varmer dansegulvet op – bare slap af og nyd din drink i en meget unik atmosfære.

På 55. etage venter der en buffet, som du godt kan glæde dig til: det fineste chokolade og de mest udsøgte oste. Men pas på – der er så mange delikatesser her, at du ikke vil vide, hvor du skal begynde. 😉 Club 55 er åben mellem klokken 20 og midnat, og du kan nemt bestille bord online. Når du ser buffetbordet, vil du være enig i, at en pris på omkring €50 er et røverkøb!

 

Tilbud til Singapore

16.10.18

Flyv billigt til Singapore

Mange afgange til metropolen i Asien fra København

Kan du ikke få nok af storbyer, ikonisk arktitektur, shoppingmuligheder og essensen af Asien? Så skal du helt klart en tur til Singapore. Den moderne storby i det sydøstlige hjørne af Asien er en pulserende storby, der byder på et utal af oplevelser – med alt og mere til end du kan forestille dig. I […]

09.02.18

Luksushotel i Singapore

Spar 35%: Bo på fantastisk hotel med vidunderlig infinitypool

Oplev spektakulære Singapore og bo på det helt fantastiske 5-stjernede hotel med rooftop og udsigt over byens skyline.