Find ud af hvordan, du får de billige rejser til Maldiverne

Drømmer vi ikke alle om at komme til Maldiverne, bare en enkelt gang i vores liv? Denne drømme destination, ø-paradiset Maldiverne, ligger nær Indiens sydlige spids, er klart en af de smukkeste steder på jorden. Palmedækkede øer med hvide sandstrande, krystalklart vand, utallige koralrev og unikke planter – det er virkelig et himmelsk fatamorgana. Maldiverne er også et af de dyreste steder at rejse til, men jeg ville ikke være jeres Holidayguru, hvis jeg ikke havde nogle tips til, hvordan du kan finde de billige rejser til Maldiverne. Når alt kommer til alt behøver man jo ikke et 5-stjernet hotel når man er omgivet at fantastiske landskaber, vel? Du kan også bruge din ferie på en ø med lokale og komme til at kende landet og befolkningen bedre.

Rejser til disse steder var tidligere umuligt, da der blev implementeret regler for at adskille turister fra lokalbefolkningen. Heldigvis er disse blevet løftet. Nu ikke mere snak, her kommer mine bedste tips til at realisere din drømmeferie til Maldiverne.

Dream trip to the Maldives

Et kort overblik over Maldiverne

Navnet Maldiverne betyder ‘en række af øer’ og når man flyver over Maldiverne kan man se at dette navn er meget passende. Hovedstaden på Maldiverne hedder Malé, men det er ikke her lufthavnen ligger – den er faktisk på naboøen Hulhule. Derfra er der busser og taxaer som får turisterne til vandflyverne som fragter dem til de forskellige resorts. De små vandflyvere giver en helt unik og vidunderlig overblik over øerne – så hav kameraet klar allerede der! Værterne på resortsne plejer deres kunder hvert skridt på vejen, og ledsager dem fra check-in og frem til de træder ind ad døren til de fantastiske villaer på pæle i havet.

Maldives

Hvornår skal man rejse

Hvor er det nu Maldiverne ligger? Tænker du måske – for beliggenheden har jo stor betydning for, hvornår man skal rejse til Maldiverne. Men fordi Maldiverne ligger på ækvator, er der kun meget små ændringer i klimaet, og derfor er det et fantastisk rejsemål hele året rundt. Men man skal være opmærksom på månederne maj-juli og september-oktober, da disse er i monsuntiden, hvor der er mange storme og regn. Efter min mening er det bedst at rejse til Maldiverne, når der er vinter i Danmark. I efteråret lige efter regntiden er vejret meget stille, hvilket er rigtig godt for dykkere, men knap så godt for surfere. Så hvis man er vild med surfing og gerne vil have nogle store bølger, skal man vente en måneds tid efter monsunen, hvor vejret på Maldiverne er helt perfekt.

Billige flybilletter og rejser til Maldiverne

Får dyre flybilletter og pakkerejser dig til at afstå fra at komme til Maldiverne? Har du problemer med at finde flybilletter som passer til dit budget? Så kan jeg hjælpe dig. Billige flybilletter er nemlig nøglen til at finde de billige rejser til Maldiverne.

Du kan løbende holde øje med vores tilbudsside over billige rejser til Maldiverne for at få de bedste tilbud til disse paradisøer.

Her kan du kan finde tilbud på billige rejser til Maldiverne

Alle fly lander tæt på hovedstaden Malé. Byen og øen den ligger på har masser at byde på, men længes du efter et rigtigt paradis skal du lede efter indkvartering på en af naboøerne. Alt efter hvilken ø du vælger, kan du måske få et lift dertil med en af de lokale. Ellers er der altid vandfly eller både man kan komme med – disse er naturligvis lidt dyrere.

OBS: En uge i slutningen af februar og starten af marts på Maldiverne inkl. fly t/r fra 6.113,- pr. person

sea plane in the indian ocean

Sightseeing – mere end bare strande og resorts på Maldiverne

Det er utallige fascinerende steder på Maldiverne! Besøg det travle fiskemarked i Malé for at opleve de lokales liv på egn hånd. De lokale fiskere tager deres fangst med på dette marked for at sælge til turister, restauranter og lokale, og der er også et frugt og grønt marked på stedet. Fordi der ikke rigtigt bliver dyrket noget på Maldiverne, bliver de fleste fødevare importeret fra Indien, Sri Lanka og Singapore. Så der er mange forskellige ting at prøve!

Den smukke Grand Friday Moské i Malé er den største moske på Maldiverne. Du kan bøge moskéen uden for bedetiderne og du skal selvfølgelig huske velegnet beskedne tøj. Stadig sulten efter flere kulturelle oplevelser, så besøg det lille Nationalmuseum i Malé, som huser nogle meget spændende og anderledes genstande, så som et sten fragment ved indgangen til museet, som førte en norsk forsker til at konkludere, at buddhismen var udbredt på Maldiverne før islam.

En unik verden under havet

Jeg tror mange er ivrige efter at prøve kræfter med at dykke, især på sådan et vidunderligt sted som dette. Maldiverne er kendt som et ægte paradis for dykkere og er et af de smukkeste steder at dykke i verden. Med koralrev, delfiner, farverige fisk, skildpadder og muslinger overalt, du vil helt sikkert blive hypnotiseret af den rige undersøiske verden. Dykkerkurser er tilgængelige for omkring 2200 kr. og der er store områder hvor man kan dykke på næsten hver ø, da næsten alle har deres egne koralrev.

På strandene er der også gode muligheder for at komme ud og snorkle. Maldiverne er også en af bedste steder at se delfiner og hvaler – ikke overraskende, når jeg fortæller dig, at der er omkring 20 forskellige arter at finde alene i det Indiske Ocean. Så oddsene for at spotte en delfin eller en hval er ret stor!

Woman Diver and South Pacific fish

Billige hoteller på Maldiverne

Det er muligt at finde et hotel på Maldiverne ved et smukt sted uden, at det skal koste en arm og et ben. Seahouse Topdeck hotel i Malé er et dejligt lille 3-stjernet hotel, bare 110 meter fra en lækker strand. På øen Maafushi ligger det 3-stjernede Whiteshell Beach Inn som kun koster mellem 400 og 750 kr. pr. nat. Virkelig en god deal! På øerne Villingili og Maafushi bor der en del lokale, så vær forbedret på at komme helt ind i den lokale kultur, og det at nyde solen i din bikini bliver lidt sværere end du tror. Men det kan du læse mere om længere nede i indlægget, hvor jeg fortæller om dresscoden på Maldiverne.

Embudu Village tilbyder mere luksus end de andre to hoteller, og det er lidt dyrere, men slet ikke så dyrt som de luksuriøse resorts. Der går dog ingen offentlige transportfærger til denne ø, så man skal tage en speedbåd, og det koster lidt mere. Et 2,5-stjernet hotel på Biyadhoo tilbyder hotel inklusiv lufthavnstransfer. Og Biyadhoo Island Resort er det bedste sted at snorkle og dykke på Maldiverne!

Malediven snorkeling iStock_000008472553_Large-2

Beklædningsregler på Maldiverne

Noget man skal være opmærksom på, når man er på Maldiverne er, at det faktisk et et muslimsk land med sharia lov. Alkohol er dermed ikke tilladt, og det er forbudt at bære bikini på de boede øer og i offentligheden. Når man skal ud og se seværdigheder eller andet i hovedstaden eller på de befolkede øer, skal man derfor have lange bukser og t-shirt til mændene og lange bukser eller nederdel til under knæene og en bluse med ærmer til kvinderne. På resortet er man dog fri til både at gå i bikini, badetøj og drikke alkohol.

Og prisen for at være det dyreste resort på Maldiverne går til…

Hvis du har pengene til det, så vil Maldiverne få dig til at føle som om du ejer dette paradis – ja hele verden faktisk. Tæt på 90% af hotellerne på Maldiverne har 5-stjerne og førsteklasses service! One&Only Reethi Rah er et af de bedste hotellet på øen. Du kender det: professionelt og venligt personale, masser af privatliv og lækker 5-stjernet mad! Du kan vælge at bruge din ferie på en af villaerne på stranden eller på havet. Dette guddommelige sted har også en imponereden pris – over 10.000 kr pr. nat!

koko

Vandet er Maldivernes fjende og ven

På én gang er det både det krystalklare vand og de lange, flade, hvide sandstrande som hvert eneste år lokker tusindevis af turister til det store ørige i det Indiske Ocean. Men desværre er det også det selvsamme vand og flade strande, som truer Maldivernes eksistens. Det skønnes, at øerne kan være oversvømmet totalt i begyndelsen af det 22. århundrede. Altså, om bare 100 år fra i dag af!

Det skyldes ganske enkelt, og trist, at verdenshavende stiger. Og i den takt, som verdenshavende stiger lige nu, så vil de flade øer være dækket af vand om hundrede års tid. Der arbejdes dog på en global løsning. Men for en sikkerhedsskyld, så har regeringen på Maldiverne startet en opsparing, så de kan købe en lille bid land på Sri Lanka, hvor befolkningen på Maldiverne kan flytte over. Der bor i dag cirka 400.000 mennesker på Maldiverne.

Man kan sige, at vandet både er Maldivernes fjende og ven.
Derfor så er det bare med at nyde Maldiverne, så længe vi har dem! Og heldigvis er der hele tiden mange billige rejser til Maldiverne.

Tilbud: En uges ferie på Maldiverne i midten af marts inkl. fly fra 6.048,-

Skynd dig afsted på ferie til Maldiverne

Nu kan du sikkert ikke vente med at komme afsted til dette paradis! Det lyder bare helt perfekt, ikke? Og nu har du har noget viden om Maldiverne og ved hvad du kan forvente af dette helt fantastiske sted, så er det bare med at komme afsted. Og måske har du også lært, hvordan du finder de billige rejser til Maldiverne? Det gør du nemlig her på min rejseblog.

Vil du vide mere om, hvad du kan opleve på Maldiverne? Så læs min artikel “Maldiverne – det rene paradis