Sammenlignet med andre byer i Europa, så er London ret dyr at besøge – eller det er i hvert fald, hvad rygtet siger. Er en tur dertil så egentlig det værd? Du vil trods alt hellere bruge dine penge på shopping end at brænde dem af på et dyrt hotel. Jeg vil vise dig den nemmeste måde at komme til byen, og jeg vil også guide dig til de seværdigheder, du ikke må misse. Du kan også læse, hvor du kan nyde den bedste udsigt over London uden at skulle dele den med masser af andre turister. Du vil blive overrasket over, hvad du kan opleve, der er gratis! London tilbyder en mangfoldig kultur, uanset om du er i det kunstneriske kvarter Shoreditch eller touristede West End – begge steder vil du være garanteret gode souvenirs og specielle øjeblikke.

Gør din London-tur perfekt med disse tips

En afslappet tur | Oplev London gratis

En gåtur i London

St. Paul’s Cathedral & Big Ben | London Eye | Buckingham Palace |

Dobbeltdækkerbus | Harry Potter Studio

Livssil og mere

Trendy område | Londons kulinariske højdepunkter | Nattelivet

London Girls Culture iStock_000038518396_Large-2

En afslappet tur til London

Du kan starte med at spare penge, så snart du lander i London Heathrow, for der er et godt alternativ til den dyre Heathrow Express. Der er en god undergrundsforbindelse på Piccadilly Line – det vil tage lidt længere tid at komme til din destination, men det er til en brøkdel af prisen. £35 vs. £11.40 for en returbillet – det er en stor forskel! Hvis du flyver til London med lavprisselskaber som f.els. Ryanair, så lander du højst sandsynligt i Luton, Gatwick eller Stansted, der er lidt længere væk. Her er der en Easy Bus shuttle service. De kører hvert 30. minut, men om morgenen og aftenen vil du skulle vente lidt længere.

Når du ankommer til byen, så betaler det sig at bruge undergrundsbanen. Alt du skal gøre, er at putte penge på dit Oyster-kort, der vil få dig til alle de vigtige steder, og for en meget rimelig pris også. Hvis du hellere vil rejse over jorden, så anbefaler jeg at tage bus nummer 4 eller 11. Disse to linjer kører forbi alle de vigtige seværdigheder og er meget billigere end de klassiske turist-sightseeingbusser. Bare få fat i et kort over London fra dit hotel – de vigtige seværdigheder vil helt sikkert være markeret på det.

Artikelbild_London_Big_ben_Roter_Bus (Exemplaar met conflict van MacBook Air van Gerwin 2016-03-08)

Oplev London gratis

London kan helt sikkert være en meget dyr by, men de vigtigste museer kan besøges gratis (selvom donationer selvfølgelig er velkommen!). Det gør en kæmpe forskel, især på store museer såsom British Museum eller National Gallery, hvor du normalt ville betale omkring £ 7 i entre i andre byer. Udover kunstgallerier, så er der også London Transport Museum, hvor du kan se de klassiske, røde dobbeltdækkerbusser eller verdens første underjordiske damptog. Hvis du har børn med, så er Victoria & Albert Museum anbefalesværdigt – der er masser af spændende attraktioner at kigge på. Udover musseer, så er der også et par andre seværdigheder, du kan besøge gratis.

Gratis seværdigheder i London

  • Houses of Parliament og Big Ben
  • Buckingham Palace
  • Tower Bridge
  • Westminster Abbey
  • St. Paul’s Cathedral
  • Speaker’s Corner i Hyde Park
  • …og meget mere!

Buckingham_palace_london_england_UK_28094773

På opdagelse i London

London har masser af seværdigheder – hvis det er din første tur i byen, så skal du bruge tiden på at stoppe op ved de vigtigste seværdigheder, så du virkelig kan sætte pris på arkitekturen.

Du kan opleve alle de primære seværdigheder på en gåtur. Først og fremmest: St. Pauls Cathedral, stedet, hvor prins Charles og Diana udvekslede ægteskabsløfter. Katedralens karakteristiske kuppel vil minde dig om Peterskirken i Rom eller Capitol i Washington, og det er en af de markante bygninger i Londons skyline. Vidste du, at domkirken er med i et væld af film som Mary Poppins, Sherlock Holmes og (selvfølgelig) Harry Potter? Husk at kigge efter næste gang!

Et andet højdepunkt i byen er Big Ben. Hvis du er der, når klokken slår hel, så vil du høre præcis, hvorfor det hedder ‘Big’ Ben. Klokken har været været en kommunikationstjeneste siden 1859. Hvis man ser nøje efter, så vil man se, at tårnene skråner lidt – takket være nogle underjordiske anlægsarbejder er tårnet lidt skævt, men det er ikke farligt.

Hvis du har tid, så skal du bestemt tage en tur op i London Eye. Hvis vejret er godt, kan du se rigtig langt ud i horisonten. Men det er en smule dyrt – 30 minutter i attraktionen koster £19.35.

Mellem april og juli foregår der dagligt vagtskifte på Buckingham Palace kl 11:30. Hvis du planlægger dit ophold omhyggeligt, så kan du endda fejre dronningens fødselsdag til Trooping Colour paraden. Du vil ikke være i stand til at undslippe dronningens charme, især ikke, når hele byen forvandles til en parade.

Big Ben, the London Eye og Buckingham Palace kan klares på et par timer. Hvis du vælger en guidede tur på Buckingham Palace, så tager det lidt længere tid. Hvis du er træt i benene, så bare hop på en af de røde dobbeltdækkerbusser og lad dem tage dig til din næste destination. Hvis der er ledige pladser, så tag et sæde på toppen. På den måde har du et bedre overblik over byen. Jeg har allerede nævnt buslinje 4 og 11, som for få penge vil tage dig til alle de vigtige seværdigheder.

london_towerbridge_291439535_smaller

Harry Potter Tour i Warner Bros. Studio

Harry Potter og London går hånd i hånd – ingen andre bøger har fanget børn og voksnes fantasi i så høj grad i de seneste par år. Hvis du tør at gå bag scenerne fra de verdensberømte film, så skal du besøge Warner Bros studiet, hvor du både får set kulisser og rekvisitter. Uanset om det er den store sal, Gryffindor fællesværelse eller professor Snapes lokaler, så venter en lang række forskellige højdepunkter på dig. Priserne starter fra £ 33 pr. person. Læs mere om Harry Potter Tour i vores artikel: Harry Potters Studio Tour i London – Oplev magien fra Harry Potter filmene!

Hogwarts_Scale_ONLY-EDITORIAL_325013723

Trendy område i London

Ella, en god veninde og London-ekspert, anbefaler, at man besøger området Spitalfields og de markeder, der er her:

“”Spitalfields kan godt opfattes som en lokal hemmelig, hvorimod Camden Market er meget populær og kendt. Herover er Spitalfields mere trendy, der er færre turister, og alting er mere rimeligt prismæssigt. Der er også mange barer og restauranter i området. Der er faktisk tre markeder, og de er alle tre værd at besøge.”

Du kan rode gennem loppemarkeder hver dag i ugen, smage på et par delikatesser og – frem for alt – få et fantastisk indblik i London kunst- og kulturscene. Fantastisk underholdning på en regnvejrsdag!

Londons kulinariske højdepunkter

Det gamle stereotypebillede af engelsk mad, som noget værre skrald, det er nonsens. Hvis du ønsker at nyde typiske, engelske retter i den ældste restaurant i byen, så skal du gøre stop på The Rules, hvor der serveres traditionelle egnsretter i en meget speciel atmosfære.

Hvis du leder efter noget lidt mere hip, så tag til Shoreditch. Om søndagen på Up Market er der masser af forskellige madboder, og du kan gøre dig et unik fund i en af boderne med tøj, så det er det perfekte sted at slentre rundt i. Siden 2004 har unge kunstnere og designere kunne tilbyde deres nyeste kreationer på dette marked. Området med madboderne er også kendt uden for London. Forkæl dig selv med en lækker morgenmad og gå på jagt efter unikke tøjfund bagefter!

Couple Pärchen iStock_000084228187_Large

Nattelivet

Du er skør, hvis du ikke besøge en pub, mens du er i London – nyd et par øl og observer, hvorledes øl-elskere og festmennesker ligeså stille begynde at indtage byens gader og barer. Du kan derefter gå videre til en af de meget funky natklubber. Vertigo 42 Champagnebar tilbyder en enestående udsigt over byen, der er værd at se! Men du er advaret: priserne i West End har tendens til at være meget høje.

London er hip og trendy, og med de rigtige tips kan du virkelig få meget ud af din storbyferie. Og du skal endelig ikke være genert – bare spørg de lokale om deres foretrukne områder til at hænge ud i, og du vil finde flere gemte steder, der er værd at se og opleve.