Denne drømmerejse går nordpå til Lapland, hvor det altid er jul. Her kan du læse mere om, hvordan du kommer til at falde i søvn i det grønne skær fra nordlyset, komme på slædetur og hilse på vilde rensdyr. Jeg viser dig også de hyggeligste hytter og luksuriøse igloer med glastag. I Lapland kan du nemlig både få hygge og total luksus.

Alle burde besøge Lapland mindst én gang i deres liv. Her venter nemlig et enestående snelandskab, der byder på moderne igloer  med glastag, vilde rensdyr og det smukke, grønne nordlys. Dét er da en julegave, der vil noget.

På denne tid af året udgør Lapland – området i det nordlige Finland – intet mindre end et fantastisk snelandskab, der om dagen byder på en klar, blå himmel og hvide, snedækkede marker så langt, øjet rækker, og det spektakulære nordlys efter mørkets frembrud. Lapland er et paradis for dem, der elsker skisport og at være aktive, men også for dem, der har brug for et nyde et par afslappende dage med en enestående udsigt. I denne artikel vil jeg fortælle dig alt om, hvad du kan lave i Lapland, hvordan du kommer derop og vise dig de aller smukkeste hytter og hoteller.

 

Lapland – vinterens drømmedestination

Rejsen til Lapland | Oplevelser i Laplands snelandskab | Laplands hyggeligste hytter | Igloer og byen, hvor det altid er jul

Rejsen til Lapland

Det er hverken nemt eller hurtigt at komme til Lapland, men det drømmeagtige snelandskab, der venter jer, når I ankommer, gør turen det værd. Der er ikke desto mindre mange forskellige måder at komme til Lapland på – som altid er det hurtigst at flyve. Både Finnair og Norwegian flyver til lufthavnen Rovaniemi fra København, men det er med et stop i Helsinki. Hvis du har tid til at gøre turen til en rundrejse, kunne du jo tilbringe et par dage her og udforske Finlands hovedstad. Denne storby byder på den guldbelagte russisk- ortodokse kirke Uspenski Katedralen samt stilrent, skandinavisk shopping. Fra Helsinki er det kun en kort flytur nordpå til Lapland. Når du er nået derop, vil jeg klart anbefale at leje en bil. Så kan du nemlig komme nemt fra lufthavnen til dit hotel eller hytte samt udforske landskabet i dit eget tempo. Hvis du har mod på det, kan du også gøre et roadtrip ud af det ved at medbringe din egen bil. Så går turen fra Danmark og tværs igennem Sverige, så dette ville være en god måde også at få set vores naboland efter i krogene.

Find billige flybilletter til Lapland her på Momondo.

Husky ride

Oplevelser i Laplands snelandskab

Især om vinteren er der så mange forskellige ting at tage sig til i Lapland, at I sikkert ikke kan bestemme jer for, hvad l skal starte med! En af Laplands aller mest populære aktiviteter er at se det spektakulære nordlys. Alle burde virkelig se det mindst én gang i deres liv! Vi har alle sammen hørt om dette fantastiske lysshow, der langsomt bevæger sig hen over den mørke himmel. Nordlyset, eller Aurora Borealis, har for det meste en flot grønlig farve, men nogle gange lyser det også rødt eller lilla – det kommer an på lysets bølgelængder. Hvis du begiver dig ud i snelandskabet, og dette naturlige vidunder viser sig for dig, er det garanteret at blive en oplevelse for livet.

Naturen i Lapland er intet mindre end fantastisk, så det er bare med at komme ud og opleve den. Én måde at gøre det på er ved at sidde i en lang sneslæde og blive trukket af en flok slædehunde. Bagved disse energiske hunde kommer du rundt i landskabet med hæsblæsende fart. Skal det gå endnu hurtigere, kan du også få turen bag på en snescooter.

I dette fine vinterlandskab er det også næsten obligatorisk at hoppe i et par skistøvler og prøve kræfter med skipisterne. Skiresortet Levi vil uden tvivl få adrenalinen til at køre hos diverse ski-entusiaster. Det er også meget populært at stå på langrendski eller at gå en vandretur i snesko. Det sker også om vinteren, at nogle af søerne bliver bundfrosne. Så er det bare med at finde skøjterne frem!

Hvis du vil prøve at leve som en vaskeægte finner, skal du helt sikkert give isfiskeri en chance og slutte dagen af med en tur i sauna – vel at mærke kun hvis du er indstillet på at hoppe i en af de iskolde søer bagefter – det er obligatorisk! Så du kan nok se, at dagene i Lapland flyver afsted med så mange forskellige ting at tage sig til.

Laplands hyggeligste hytter

Det er nemt at blive overbevist om, at Finland har de smukkeste overnatningsmuligheder, når man kigger på disse ekstraordinære hytter, som jeg har fundet frem. Noget af det bedste ved dem er, at de fleste har plads til op til 10 personer. Så hvis du har planer om at samle vennekredsen, kan I bo i seriøs luksus for under 400 kroner per person per overnatning. Se for eksempel dette hyggelige sommerhus, der har 5 soveværelser, en enorm spisestue og privat sauna.

Rejser I som et par, er der også denne mindre, men lige så lækre ferielejlighed med udsigt til en lille sø. Vil I tættere på naturen og have noget lidt mere rustikt, er denne hytte helt perfekt. Her er det ikke ualmindeligt at vilde rensdyr går tæt forbi hytten og hilser på.
Omkring 6 kilometer længere nordpå, i Sirkka, findes der endnu to styks enestående AirBnB sommerhuse, hvor I kan gå i et med Laplands smukke natur.

Denne smukke røde hytte ligger midt i skoven og har plads til 6 personer. Det er det perfekte sted at slappe af i ro og mag. Rejser I i en større gruppe, huser dette summerhus op til 10 personer. Her er I tæt på skiresortet Levi og kan tilbringe dagene på ski.

Jeg er sikker på, at der blandt disse AirBnB sommerhuse er noget til enhver smag.

Igloer og byen, hvor det altid er jul

Nu har jeg introduceret dig for nogle af de smukkeste hytter i Lapland, men personligt synes jeg godt, at der må skrues lidt op for charmen på en drømmerejse som denne. Så hvis den skal have alt, hvad den kan trække, kan I skifte de hyggelige hytter ud med en moderne iglo med glastag eller bo i byen, hvor det altid er jul. Der er massere af muligheder for at gøre rejsen til Lapland helt  uforglemmelig.

Santa Claus Holiday Village

I Danmark ved vi godt, at julemanden bor på Grønland. Det er der ingen tvivl om. Der er dog nogen, der mener, at han også er blevet set i Lapland. Måske han har et sommerhus der – det er ikke til at vide. Finnerne har i ihvertfald opført Santa Claus Holiday Village i hans ære, hvilket giver dig mulighed for at bo i byen, hvor det altid er jul. Her kan I bo i en rustik lille hytte, gå en tur igennem vinterlandskabet og nyde juledekorationerne. Hvis der skal mere til for at få jer i julestemning, er der også en enorm juleudstilling.

Book her og kom i julestemning.

142157104_x
Kakslauttanen Igloo West Village

Hvor skønt må det ikke være at blive vugget i søvn af nordlysets bølgende, grønne lys? Det kan du jo finde ud af ved at tilbringe en nat eller flere i en glasiglo midt i Lapland. I Kakslauttanen Igloo West Village har du udsyn til nordlyset fra din seng. Når andre må stå ude i kulden og fryse for at se nordlyset, kan du nyde det under dynen. Området omkring Saariselkä er også underholdende om dagen. Her kan du stå på langrend, vandre igennem sneen i snesko eller blive trukket  igennem landskabet på slæde af rensdyr eller hunde. Det er en helt unik oplevelse, som I aldrig vil glemme!

Læs mere om hotellet her.  

17600690_y@2x

Golden Crown Levin Iglut Levi Igloos

Bare et par kilometer fra Laplands mest populære skiresort ligger Golden Crown Levin Igloos, som også tilbyder en helt speciel udsyn over nordlyset. Igloens glastag gør, at du også her kan opleve det spektakulære naturfænomen fra din seng. Selvom en nat i disse glasigloer er lidt dyrere end andre, mere typiske hoteller i Lapland, er pengene givet godt ud. Oplevelser som denne er simpelthen ikke nogle, man falder over, og her kan du virkelig nyde alt det bedste, Lapland har at byde på.

100204410

Hvem er allerede gået i gang med at pakke vinterjakker og uldne sokker? Jeg melder mig gerne frivilligt til at tage med, hvis det er? Fordi ærligt talt, så kan den danske vinter godt være noget trist, og vi kan aldrig være 100% sikre på en hvid jul. Så hvis julestemningen skal have et ekstra nøk, og du vil være sikker på hvid jul, så er det helt sikkert værd at tage til Lapland.