Skal du til Kroatien på din næste ferie, skal du bestemt overveje en tur til Krka Nationalpark, hvor et sandt paradis af vandfald venter på dig. Det er ofte rart at komme ud og opleve lidt på ferien, og med et besøg ved denne vidunderlige nationalpark, kan du stadig være nær vand og natur (og nyde solen!), mens du er på sightseeing.

Frodig, grøn skov, ikke en sky på himmelen, solens stråler på din hud og foran dig er utallige vandfald, som bruser gennem landskabet. Det lyder som den perfekte kulisse til en film, men det er ægte. Besøg Krka Nationalpark i Kroatien og oplev herligheden selv!

Fly: Forskellige danske lufthavne – Split, Kroatien

Hoteller: SkradinSibenik og Split

Krka Nationalpark – En tryllebindende nationalpark

I Krka Nationalpark finder du en stor del af floden Krka, som løber fra Knin til Skradin. Hvis du vil besøge parken, anbefaler jeg, at du afsætter to dage til det. I parken er der mange gode vandrestier, som tager dig til de smukkeste udsigtsteder. Det er muligt at opleve de mange vandfald med båd, men mit tip er at leje en mountainbike i Sibenik eller Skradin og udforske parken på to hjul. Så kommer du hurtigt rundt og oplever samtidig mere at den smukke natur, der er her.

Over alt i parken er der vandfald, og du vil nok føle trang til at spring i dem alle sammen – dette er dog kun tilladt i Skradinski Buk, som klart også byder på det bedste vand parken. Det er det længste vandfald i parken og løber over 17 trin ned til en lav pøl, hvor det er tilladt at bade. Med lidt held kan du endda møde en skildpadde her!

beautiful-skradinski-buk-waterfall-in-krka-national-park-dalmatia-croatia-europe_shutterstock_400464775
Skradinski Buk vandfaldet, her må du gerne bade

En anden stor attraktion i Krka Nationalpark er Visovac klosteret. Dette blev bygget i 1445 og står stadig den dag i dag på sin egen lille ø, Visovac, i en sø ved samme navn og huser en lille samling kunst.

visovac-christian-monastery-on-the-island-in-the-krka-national-park-croatia-aerial-view_shutterstock_460032256
Visovac klosteret på sin egen lille ø

Det, der virkelig fascinerer mig ved dette sted, er, at på trods af de mange besøgende og badende turister, er her stadig en helt speciel atmosfære. Brusende vand, solens stråler som bryder igennem bladene og sløve fisk, som slapper af i det krystalklare vand… Hvor ofte er det, man oplever sådan et betagende sted? Desværre er det ikke tit. Derfor anbefaler jeg virkelig et besøg i Krka Nationalpark – du kommer ikke til at fortryde det! Dette er bare et af mange fantastiske steder, du kan opleve i Kroatien. Så hvad venter du på? Kom af sted!

Hoteller og fly tæt ved nationalparken Krka

Nu tænker du måske, hvordan kommer jeg nemmest herned?

Krka Nationalpark ligger cirka 60 km nord for byen Split, hvor der også er gode flyforbindelser til fra blandt andet københavn. Priserne for et direkte fly ligger fra omkring 700,- tur/retur.

Og hoteller kan findes i de to større byer tæt ved parken, Skradinski som ligger lige ved indgangen til parken og Sibenik der ligger et par kilometer længere ude direkte ved kysten. Eller alternativt, i den store by Split. Se bare mulighederne for fly og hotel herunder.