Glæd dig til tips og idéer til Koh Samui i Thailand. Jeg har her samlet alt det, du som “nybegynder” bør vide om den smukke ø.

Den thailandske ø, Koh Samui, er ikke uden grund en af de mest populære øer i Sydøstasien. Her finder du alt, der vil få alle nyrejsendes hjerter til at springe et slag over – de, som har besluttet for første gang at rejse ud af Europa og forsøge sig med noget mere eksotisk. Men vær på vagt: Efter at have læst denne artikel kan intet stoppe dig, og du vil række ud efter din kuffert med det samme…

Ødrømmen

Jeg har tænkt mig at give dig et lille indblik i livet på øen, så du hurtigt kan orientere dig, når du er der. Thailands tredjestørste ø har stort set alt, der skal til for at fornøje besøgende fra hele verden – hvide sandstrande omkranset af grønne palmer, dejlige lokale og templer for en ekstra bid kultur. Fordi Koh Samui er en af de mest populære ø for turister, er der et særligt stort udvalg af ting at tage sig til her. Øen er delt op i syv distrikter: Chaweng og Lamai er de vigtigste hvad angår turister, og Nathon er den største by med sin lufthavn. Hvis du kan lide tingene lidt mere stille, så skal du tage til de små strande langs de sydlige og vestlige kyster.

Transport

Der er tre transportmuligheder til udforskning af øen – én mere eventyrlysten end den næste:

  1. Offentlig transport: en songthaeo er en modificeret varevogn med åbne sider, hvor du sidder bagi, og den fungerer som en slags delt taxa. Snak med chaufføren og hør, om han skal i samme retning, du gerne vil, og snart er du på vej! Pris fra ca. 7 – 37 kroner pr. tur.
  2. Taxa: Afhængigt af hvor god du er til at forhandle i udlandet, kan dette være en komfortabel og billig løsning – eller en komfortabel og dyr løsning. Hvis du formår at overbevise chaufføren om at tænde for taxameteret, har du allerede vundet. Ellers kommer du til at betale overpris. Det vil dog stadig være langt billigere end herhjemme.
  3. Knallert: Denne transportform vil jeg kun anbefale til de rejselystne, som er vant til at begå sig i fremmed trafik. Du vil have frihed til at smutte hen, lige præcis hvor du vil på øen, når du vil. Men du er oppe imod resten af trafikken – og husk, at de kører i venstre side!

Mad

Du finder både vestlige og asiatiske retter og delikatesser, så hvis du rejser langt for første gang, skal du ikke være bekymret for ikke at kunne finde noget, du kan lide. Mit Holidayguru tip vil dog altid være: Prøv madboderne – og de bedste findes i vejsiden. Det er lige netop der, du finder den billigste og mest autentiske mad. Hvis du er bekymret for, om din mave vil klare den eksotiske mad, kan du sagtens finde restauranter over det hele, hvor der serveres europæiske retter. Du bør dog sørge for at prøve den friskfangede fisk og skaldyr – eller de stegte insekter, hvis du føler dig modig. Velbekomme!

Hvornår rejse?

De perfekte måneder at rejse til Koh Samui er under vores europæiske vinter – det gør det kun endnu mere attraktivt at undslippe det kolde vejr. Resten af året regner det meget oftere, men det betyder, at der vil være færre mennesker på øen, og priserne vil falde lidt. Under alle omstændigheder betyder ‘regntiden’ ikke nødvendigvis, at du kommer til at opleve en sand monsun og blive fuldstændig gennemblødt. Oftest vil der bare være en kæmpe regnbyge midt på dagen, som vil passere lige så hurtigt, som den kom.

Ingen kedsomhed her!

Nu er det tid til de aktiviteter, der tilbydes her – og tro mig, det vil være umuligt at beslutte sig. Uanset hvad du ønsker, vil du finde det her. Undtagen måske sne. Men vi er jo i et tropisk paradis!

Palms on the beach, Ko Samui, Thailand iStock_000022017556_Medium

Strandene

Ønsker du at dase i solen og vende tilbage til kontoret med århundredets tan? Så har Koh Samui helt sikkert de smukkeste strande til formålet. Udsigten er himmelsk, der er restauranter overalt, og du vil helt sikkert aldrig kede kig. Chaweng Beach ligger på østkysten og er den smukkeste og længste strand på øen. Mod syd finder du Lamai Beach, hvor de talentfulde thailandske massørers hænder venter bare på arbejde med dine skuldre – sammen med det hvide sand og turkisblåt hav det er den perfekte kombination for afslapning. Hvis du foretrækker at undgå stress og jag, kan du rejse til nord eller vest på øen. Her er der meget mere stille og solnedgangene er helt vidunderlige.

Udflugter og aktiviteter

Eventyrerne blandt jer kan enten sætte sejl og udforske havet og de mindre øer eller dykke eller snorkle og hilse på fiskene. Ligegyldigt hvad dit hjerte længes efter, har Koh Samui det.

Der er mange andre aktiviteter også, såsom madlavningskurser eller nationalparker med tropiske vandfald, der venter på at blive opdaget af dig. Tempelkomplekser, såsom den Store Buddha eller Wat Plai Laem, gør dette thailandske ø-paradis perfekt. Du bør næsten også aflægge et kort besøg ved Hin Yai & Hin Ta, som for nogle blot er “nogle sten”, men som har en ret sød og humoristisk historie.

Hvis du kan lide at fejre livet, så vil du ikke behøve at bruge lang på at finde de perfekte barer – folk samles overalt med cocktails og afslappet attitude. Uanset om du gerne vil opleve afslappede strandbarer, smarte steder eller store diskoteker – hver natteravn vil finde sin plads.

Angthong national marine park close to Koh Samui, Thailand

Gode steder at bo på Koh Samui

Det betyder ikke noget, om du er en erfaren backpacker med alle de nødvendige tricks i ærmet, om du hellere vil checke ind på mellemklassehoteller, eller om du bare ønsker at nyde livet på et luksusresort. Der er en passende løsning til lige netop dine ønsker. Der er hoteller i alle prisklasser på Koh Samui, og du vil kunne finde vidunderlige steder at bo, selvom dit budget er til den mindre side.

Du finder det bedste udvalg af hoteller her. Hvis du har et passende budget, kan du eksempelvis tjekke ind på Four Seasons Koh Samui, og hvis ikke, kan du nyde billederne og en kort, mental tur til paradis.

Men der er ingen grund til bekymring – jeg ville trods alt ikke være din Holidayguru, hvis jeg ikke kunne finde et lignende paradis til en billigere pris! Bare tag et kig på denne perle, jeg har fundet! Bhundhari Spa Resort & Villas Samui vil ikke bare forkæle dig helt vildt, det er også fantastisk at se på. Jeg vil lade billederne tale for sig selv …

Ko Samui Hotel Thai House Beach Resort
Foto: tripadvisor
Ko Samui Hotel Thai House Beach Resort
Foto: tripadvisor

 

Hvis du godt kan kan lide lidt eksklusive ting, så vil du være sikker på at forelske dig i Thai House Beach Resort. Forkæl både dine øjne og dine sanser og begynd bare at drømme nu, for dette hotel vil slå benene væk under dig!

Der var dét! Uanset om du er en berejst backpacker eller en nybegynder mht. Asien, vil alle have rig mulighed for at finde ferielykken her. Hvis du har brug for lidt hjælp med din planlægning, er du velkommen til at søge blandt de mange rejser på siden eller smide en kommentar. Eller har du allerede været på Koh Samui og har nogle smartere tips i ærmet? Så lad mig det vide!