Forårets kommen kan ikke udtrykkes bedre end ved at blomster springer ud. Se det imponerende farvespil af løgblomster i den store blomsterpark tæt ved Amsterdam. Læs alt om priser, åbningstider og hvornår det er bedst at besøge Keukenhof

Glemt alt om Jesperhus Blomsterpark, Keukenhof slår den med længder.

I den hollandske by Lisse, tæt på Amsterdam, ligger verdens største blomsterpark med 7 millioner blomster og med næsten halvanden million besøgende om året, til trods for den kun har åbent i en ganske kort periode. Og den periode er netop nu!

Bare se de flotte billeder herunder, og du forstår hvorfor turister fra hele verden strømmer til denne blomstrende park.

Besøg Keukenhof – Verdens største blomsterpark

Keukenhof | Info, priser og events | Bedste rejsetid | Planlæg din rejse | Læs mere om Holland

Keukenhof – tulipanparken “Køkkenhaven”

I slutningen af marts begynder foråret for alvor. Det ses tydeligt i en lille del af Holland, hvor blomsterparken KeukenhofKøkkenhaven – ligger, i byen Lisse tæt på Amsterdam.
Keukenhof er blevet kendt som tulipanparken, men faktisk er den mere end det. Her gror et utal, eller faktisk er der tal på det – cirka 7 millioner – løgblomster.
Først blomstrer krokussen, derefter påskeliljer og hyacinter og til sidst tulipanerne som giver det imponerende farvespil.

En del af Holland forvandler sig til et farverigt blomsterhav

På mere end 32 hektarer blomstrer de 7 millioner blomsterløg, herunder 800 forskellige arter af tulipaner. Nu kan du vist ikke længere være i tvivl om, at dette er verdens største blomsterpark.
Du kan svinge dig op på cyklen og se de imponerende blomstermarker, der ligger bag ved den ikoniske vindmølle. Jeg anbefaler også, at besøge de forskellige udstillinger og arrangementer. Her er spektakulære blomstershows, inspirerende haver og event som eksempelvis Rose-festivalen, eventyrfestivallen eller Den Gamle Hollandske Weekend.

blomstermarkerne bag vindmøllen i Keukenhof
Blomstermarkerne bag vindmøllen i Keukenhof

Info, priser og events i Keukenhof

Info om Keukenhof

  • Anrettet i 1641
  • En have til slottet Keukenhof
  • Åbnet for offentligheden 1950
  • 32 hektarer stor
  • 7 mio. løgblomster
  • 800 forskellige sorter af tulipaner
  • 1,4 mio. besøgende i 2017

Verdens største blomsterpark blev oprindeligt anlagt som en køkkenhave til brug for slottet Teylingen i det 15. århundred. I år 1641 blev slottet Keukenhof bygget lige ved siden af den blomsterpark vi i dag kender som Keukenhof.
Men det var først i 1857, at haven begyndte at antage lidt af det format, vi kender i dag. Landskabsarkitekten, Jan David Zocher, og hans søn Louis Paul Zocher, som også designede Vondelparken i Amsterdam, gendesignede Køkkenhaven i en engelsk stil

I 1949 fik 20 løg-botanikere en ny ide til gendesign af Keukenhof. De plantede simpelthen en masse blomsterløg i parken, for at styrke parkens image som en forårspark. I foråret 1950 åbnede Keukenhof op for offentligheden til et imponerende, farvestrålende skue. Og siden det år har parken kun vokset i sit omfang, farvespil og events.

Keukenhof i år 2018

I år, 2018, åbner Keukenhof torsdag den 22. marts og lukker igen søndag den 13. maj.

Entrepriser

Besøgende Pris
Voksen – Køb online 17€
Voksen – Ved indgangen 18€
Børn (0-3 år) Gratis
Børn (4-17 år) 8€
Grupper 20 – 200 personer – Køb online 14,75 €
Grupper 20 – 200 personer – Ved indgangen 15,50€
Grupper over 200 personer  På forespørgsel
Parkering, bil 6€
Parkguide 5€

Køb din billet på Tiqets.com og spring køen over

Events og arrangementer i Keukenhof

Igennem hele sæsonen, selvom den er kort, er der mange events i Keukenhof. Få et overblik herunder, så du ved, hvornår du skal besøgende parken.

Dato Event
24/3 – 25/3 Forårsfestival
28/3 – 13/5 Eventyrfestival
30/3 – 2/4 Den Gamle Hollandske Weekend
6/4 – 8/4 Keukenhof blomstermarked
12/4 – 15/4 Romantiske rosefstival
21/4 Blomsterparade
28/4 – 29/4 Kærlighed er…
3/5 – 6/5 Blooming Romance Festival
12/5 – 13/5 Romantik i Keukenhof

Denne dronevideo giver dig et indblik i, hvad du kan forvente i Keukenhof. WAAUV!


Video: Wiebe de Jager

Bedste rejsetid

Selvom Keukenhof kun er åbenbart i cirka 6 uger. Så er der faktisk nogle tidspunkter, der er bedre at komme på en andre. Jeg vil sige, at det er fra cirka midten af marts og frem mod slutningen af april. Det afhænger selvfølgelig utroligt meget af vind og vejr. Et par dag med kraftig regn eller blomst, og tulipanerne kan have mistet deres kronblade og dermed prompt og pragt.

Sidste år besøgte jeg selv parken i starten af maj måned, og her var selve parken stadig flot og farvestrålende. Men tulipanmarkerne bag ved Køkkenhaven og møllen var høstet – tulipanerne er jo en stor eksportvare for Holland.

Og nu du er på disse kanter, så kan du også tage en tur langs Haag-kysten og se tulipanmarkerne ved byerne Leiden og Alkmaar.

Planlæg din rejse

Beliggende umiddelbart sydvest for Amsterdam, cirka 35 km, og lufthavnen Schiphol, er det oplagt at kombinere storbyferie med blomsterparken, eller omvendt.

Blomsterparken er ikke kun for de voksne og blomsterinteresserede. Her er også en stor legeplads, en labyrint for børnene samt en petting zoo, hvor børnene kan komme tæt på dyrene. Keukenhof er perfekt for en familieferie!

Med sin beliggenhed tæt på Schiphol lufthavn, er det oplagt at flyve hertil. Find billige flybilletter på Kiwi.com.
Fra lufthavnen kan du tage bus 361 til Lisse, Vreewijk, tager cirka 40 minutter – hvorfra der er ca en halv kilomter til fods til blomsterparken. Bus 361 kører også fra Amsterdam centrum, eksempelvis banegården. Denne bustur tager cirka en time.

Flere tilbud

28.08.18

Smuttur til Amsterdam

3 nætter på moderne hostel i Amsterdam inkl. fly fra København

Har du endnu ikke besøgt smukke Amsterdam?  Gået en slentretur langs kanalerne, måske endda være på kanalrundfart med den, du holder af? Shoppet i de trendy butikker, besøgt et af byens utallige museer eller set Anne Franks hus? Nu har du muligheden! Jeg har nemlig sammensat denne billige storbyrejse til Amsterdam med flybilletter fra København og 3 […]

16.08.18

Storbyferie i Amsterdam på nyt 4* hotel

2, 3 eller 4 overnatninger på 4-stjernet hotel inkl. morgenmad og fly t/r

Jeg er fan af Amsterdam- så er det sagt! Amsterdam er en enormt populær destination for storbyrejsen, og det er med god grund. De traditionelle, noget skæve, huse, de hyggelige kanaler og de skandaløse fester. Her er virkelig noget at komme efter. De fleste af byens attraktioner er i gå-afstand, og hvis du bliver træt af at […]

14.07.18

Spar 41% på Storbyferie i Amsterdam

Spar 41%: 3, 4 eller 5 dage på centralt hotel inklusive morgenmad

En storbyferie i Amsterdam er altid en god idé. Den hyggelige atmosfære, kanalerne, de små caféer og de mange shoppingmuligheder. Det er en af de mest populære hovedstæder at tage på storbyferie i i Europa, og det er forståeligt. Alt er i gå-afstand, og hvis du bliver træt i benene, kan du hoppe på en kanalrundfart […]

07.06.18

Miniferie i Amsterdam

3 overnatninger på et centralt ved Vondelspark samt fly t/r fra Kbh i juleperioden

Amsterdam: en populær destination for storbyferie i Europa. Det er ikke overraskende, når man tænker på, hvor kompakt og alligevel forskelligartet den hollandske hovedstad er. Byen tilbyder et væld af oplevelser. Verdensklasse museer, hyggelige caféer og masser af shoppingmuligheder. Det er svært at kede sig i den skønne, hollandske by. Jeg har samlet mine bedste […]

Læs mere om Holland