At rejse er at leve som H. C. Andersen sagde det. Og det har han ret i. Det er ikke noget som en tur ud i verden for at opleve noget nyt eller gammel som kan gøre en glad. Og der er masser af muligheder for at rejse året rundt. Derfor har jeg i denne ‘Hvor skal vi hen’-artikel samlet nogle af mine yndlingsdestinationer at rejse til i november. Om du er til storby eller strand, koldt vejr eller varme, så er der noget for dig.

Storbyferie

Vi starter med 2 storbydestinationer. En til dig som gerne vil holde storbyferie i varmen, og en til dig som gerne vil have kulde. Begge steder giver rig mulighed for oplevelser og en god omgang julegaveshopping!

Se alle mine tilbud på storbyferier

Dubai

Temperatur i november: 30 grader

Få en på opleveren med en ferie i Dubai – stedet hvor højhuse og ørken mødes. Dubai er en fantastisk by! Denne ørkenperle er opstået ud af ørkenens sand, og er en velbesøgt oase for såvel rige sheiker som børnefamilier. Skyskraberne, luksusbiler, strande, shopping, kultur, mad og arkitektur – Dubai har virkelig meget at byde på. Og især arkitekturen springer i øjnene i Dubai. Fra verdens højeste bygning, Burj Khalifa, med sin imponerende højde på 828 meter, til Palm Islands, de kunstige øer formet som palmer som er blevet bygget i den Persiske Golf. Det er vildt hvad de kan i Dubai! Penge er bestemt ikke nogen udfordring i Dubai.

På en ferie i Dubai anbefaler jeg en tur i Dubai Mall som er verdens største shoppingcenter (baseret på det totale areal). Her kan du shoppe til du segner i de 1200 butikker, stå på skøjter, eller tage i Dubai Aquarium and Underwater Zoo som også ligger inde i Dubai Mall. En anden kæmpe seværdighed i Dubai er Burj Khalifa – verdens højeste bygning! Her anbefaler jeg, at I køber billet til at komme helt op i bygningen, hvor udsigten er helt enestående. En tur ud i den store ørken er selvfølgelig et mus,t når man er et sted som Dubai. Her kører man igennem ørkenen i firhjultrækkere og der er rig mulighed for at komme ud og tage billeder som Palle alene i ørken verdenen i de uendelige sandbanker.

Se mine tilbud på ferier til Dubai

Hvor skal man overnatte? 

Også i forhold til hotellet har Dubai noget for enhver smag og enhver pengepung. I den dyre ende ligger Atlantis The Palm, et fantastisk luksus resort på den kunstige ø The Palm, til omkring 5000,- pr. nat. I mellemklassen anbefaler jeg Hilton Dubai Creek, hvor der fra poolen på tagterrassen er udsigt til Burj Khalifa, til en pris på ca. 1500,- pr. nat. Og i den billige ende har jeg valgt Copthorne Hotel Dubai som har et lækkert poolområde og en pris på ca. 600,- pr. nat.

Se liste over alle hoteller i Dubai her

Find flybilletter til Dubai her

dubai-skyline-with-beautiful-city-close-to-its-busiest-highway-on-traffic_shutterstock_429620146

New York City

Temperatur i november: 12 grader

New York, New York – Den ultimative storby med svimlende skyskrabere, myldrende gader og nye oplevelser rundt om hvert et gadehjørne! Uanset om det er jeres første tur eller om I er velkendte gæster, vil intet besøg hos verdens måske mest berømte by være ens. Og i november er New York også en fantastisk by, og i november er der ekstra dejligt. Det er nemlig Thanksgiving i november og i New York bliver der holdt Thanksgiving parade d. 24. november. Det er en årlig tilbagevendende begivenhed med kæmpe balloner, dekorerede vogne, cheerleaders, klovne, musikanter, skuespillere fra Broadway og andre berømtheder. Det er noget af en oplevelse, og det er gratis. Thanksgiving betyder også Black Friday, en af de største shopping dage i USA. Det finder sted fredagen efter Thanksgiving, og er I klar på at kæmpe jer igennem menneskemængden til de gode tilbud, så er der en del at spare på julegaverne.

I skal selvfølgelig besøge de ikoniske seværdigheder som Times Square, Frihedsgudinden, Central Park, MoMA og selvfølgelig Rockefeller Center hvor I kan stå på skøjter på den famøse skøjtebane. Byens bedste hemmeligheder finder I kun ved at gå igennem de mange, travle gader. Trendy spisesteder, kæmpe stormagasiner, historiske bygninger, smukke parker og interessante museer – New York er en by, man aldrig bliver træt af!

Se mine tilbud på storbyferier til New York City

Hvor skal man overnatte?

Der er rigtig mange hoteller i New York. New York er også en dyr by på mange områder og i forhold til hoteller, så har de fleste en pris på over 1500,- pr. nat. Jeg har her fundet 3 hotellet som har en central beliggenhed i Midtown området. Det første er Row NYC at Times Square. Som navnet hentyder ligger dette hotel ved Times Square og har en pris på omkring 1200,- pr. nat. Det andet hotel er The William, som ligger under 500 meter fra Grand Central Station. Her er prisen omkring 2700,- pr. nat. Det tredje og sidste hotel jeg har fundet er W New York – Times Square. Dette 5-stjernet hotel ligger på Broadway et stenkast fra Times Square og har en pris på omkring de 3800,- pr. nat.

Se liste over alle hoteller i New York her

Find flybilletter til New York her

Sunset At Times Square In New York City, USA

Strand og sol

Har du mere brug for noget afslapning under solens stråler, en tur i de blå bølger og at gå rundt med bare tæer i sandet, så kommer der her to destinationer til dig.

Mauritius

Temperatur i november: 29 grader

Paradisstrande med hvidt, blødt sand og et azurblåt hav. Det er kulisserne på Mauritius, der ligger i Det Indiske Ocean. Vejret på Mauritius er tropisk med varme og solskin hele året rundt. Mauritius gæstfrie befolkning er etnisk blandet af kreolere, afrikanere, kinesere og især indere, som hver især har påvirket Mauritius med deres kultur. Lidt over halvdelen er hinduer, mens der er større kristne og muslimske mindretal og kineserne også har fundet vej til øen. Dette ses især på ‘central market’ i hovedstaden Port Louis, hvor I får et indblik i de lokales dagligdag. Her kan der købes alt lige fra brugskunst, frugt til smagsprøver af øens smagfulde fusionsmad.

Der er masser af aktiviteter at give sig til. Der ligger flere golfbaner på øen, så der er rig mulighed for et slag golf. I kan også opleve den skønne natur på en hesteryg. Men det mest oplagte er selvfølgelig at tage ud at snorkle eller dykke og se det farvestrålende koralrev. Er I klar på at være lidt aktive, vil jeg klart anbefale en vandretur til Les 7 Cascades, de 7 vandfald. En anden og kortere vandretur er til den smukke Trou d’ Argent beach, og hvad der venter efter denne tur er helt fantastisk. Den lille Trou d’ Argent beach er det hele værd.

Se mine tilbud på ferier til Mauritius

Hvor skal man overnatte?

En ferie på Mauritius diktere næsten et hotel lige ved stranden, gerne et værelse med havudsigt eller måske egen lille hytte på stranden. Jeg har her fundet 3 hoteller frem, som alle ligger lige ved stranden. Det første er i den mere prisbevidste ende af skalaen, nemlig Hotel Cocotiers, med en pris på ca 500,- pr. nat. Dette hotel ligger lige ved stranden og byder på værelser med havudsigt og der er også et fint lille poolområde. Det andet hotel er det 4-stjernede Zilwa Attitude, som ligger direkte på stranden og har også pool, et lækkert spa og en pris på omkring 1700,- pr. nat. Det sidste hote,l jeg fundet frem, er Paradise Cove Boutique Hotel. Dette 5-stjernede hotel byder på smukke værelser med terrasse eller balkon, smuk strand og spa/wellnesscenter.

Se liste over alle hoteller i Mauritius her

Find flybilletter til Mauritius her

Loungers and umbrella on tropical beach in Mauritius
Loungers and umbrella on tropical beach in Mauritius Island, Indian Ocean

Gran Canaria

Temperatur i november: 21 grader

Gran Canaria er et fantastiske feriemål hele året rundt, men især i vintermånederne er det en populær destination. I november er der stadig en god temperatur på Gran Canaria, og hotellerne er en del billigere end i forårs- og sommermånederne. På Gran Canaria finder du alt, hvad hjertet begærer – her er både skønne strande, storslået natur og historiske seværdigheder. Der er en grund til, at den kanariske øgruppe bliver kaldt for lyksalighedernes øer. Danskerne har kastet deres kærlighed på de kanariske øer, og Gran Canaria er den foretrukne. Og det er slet ikke så mærkeligt! På den lille ø finder du forår året rundt, og øen byder en velkommen med masser af spansk gæstfrihed. Her kan du både slappe af eller holde aktiv ferie med vandreture og golf. Gran Canaria er også kendt for god mad! De traditionelle kanariske retter er en blanding af det spanske, portugisiske og mauriske køkken. Man har formået at sammensætte råvarer på en spændende måde. En af de største turistattraktioner på Gran Canaria er Playa de Maspalomas som er et kæmpe område med sand banker og en dejlig strand! På Gran Canaria er der også rig mulighed for at komme ud og lave en masse aktiviteter på havet. Der er surfing, windsurfing, paddle boards, bådture, dykning og snorkelture og meget andet!

Se mine tilbud på ferier til Gran Canaria

Hvor skal man overnatte?

Der er rigtig mange overnatningsmuligheder på Gran Canaria, og noget for en hver smag og prisklasse. Vil man bo inde i Las Palmas vil jeg anbefale Cantur City Hotel, som ligger på promenaden med en fantastisk udsigt over havet. Her får du et værelse fra ca. 900,- pr. nat. I Maspalomas vil jeg anbefale Villa Edén, som har en fantastisk placering lige ved Maspalomas-klitterne og 2 minutterss gang fra stranden. Her er prisen også ca. 900,- pr. nat. Det sidste hotel jeg vil anbefale på Gran Canaria, er Río Piedras som ligger i Puerto Rico kun 100 meter fra stranden. Her koster et værelse fra ca. 800,- pr. nat.

Se liste over alle hoteller på Gran Canaria her

Find flybilletter til Gran Canaria her

maspalomas_195123095

 

Nu håber jeg, at du har fået et svar på, hvor du skal rejse hen i november? Hvis du søger mere inspiration, så kan du måske finde et godt tilbud på min tilbudsside med vinterferier.

Hvis du søger en solferie, så tag et kig på min tilbudsside, hvor solen altid er en garanti!

Men I november er det også ved at være skisæson i landene omkring Danmark. Hold øje med min tilbudsside om skiferier, hvis du ønsker sne og fart under fødderne!