Helt utrolige hoteloplevelser, du aldrig glemmer.

Nyd en luksuriøs oplevelse og føl dig ganske særlig – tilbring natten på et af disse drømmehoteller. Det er ikke hver dag, man får chancen for at have en jacuzzi på eget værelse. Vil du vide, hvor du kan finde hoteller med jacuzzi, så læs med her! Og du behøver ikke at rejse langt væk – Spanien byder på masser af dejlige destinationer med denne luksus.

Når der skal vælges hotel, har mange af os fokus på især placering, faciliteter og services samt værelsestype… Men hvad nu hvis du havde mulighed for at have din egen private jacuzzi på værelset? Det ville du sikkert med glæde booke! Jeg har tænkt mig at vise dig nogle værelser, der vil feje benene væk under dig. De er ikke verdens billigste hoteller, men det er også okay at belønne sig selv en gang imellem – måske til en særlig lejlighed? 😉

Hoteller med jacuzzi på værelset

1. Granada

Barceló La Bobadilla Hotel er 5-stjernet og ligger i Loja, Granada. Dette fortryllende andalusiske hotel beliggende midt i naturen giver dig alverdens ro samt fantastiske faciliteter såsom restaurant, spa og wellness. Deluxe-suiten King Bobadil kan prale af en jacuzzi, hvorfra du kan nyde den fantastiske udsigt over landskabet. Et ideelt sted at tilbringe et par dage med din elskede. En nat på dette hotel for to personer koster fra ca. 5450,- i den lækre suite med boblebadet.

bobadilla

2. Mallorca

Bare 4 minutters gang fra stranden ligger det 5-stjernet Pure Salt Port Adriano Hotel, som udelukkende er for voksne. Hotellet har ikke kun sin egen spa og fitnesscenter, det har også en panoramisk terrasse med pool og smuk udsigt. Superior Swim Up-værelset, som har udsigt over havet, garanterer et luksuriøst ophold med egen privat infinitypool. En nat på dette hotel i koster fra knap 2700,- for to personer i værelse med jacuzzi.

puresalt

3. Madrid

Gran Meliá Fénix ved siden af Plaza de Colón har sit eget fitnesscenter, men hotellet tilbyder også butler og sekretærservice. Penthouse Suites Red Level omfatter den komplette red level package, har et hydro-massagebadekar, TV, WiFi og iPod-dockingstation sammen med alle andre fornødenheder til et uforglemmeligt ophold. Oven i det er der også en terrasse med jacuzzi, så I kan nyde den utrolige udsigt og rigtig slappe af. I vil ikke være i stand til at modstå en sådan luksus, men det kommer til at koste jer godt 6300 kroner per nat per par. En fantasi ikke mange har råd til.

melia

4. Barcelona

I Hospitalet de Llobregat ved siden af Gran Via 2 indkøbscenter og tæt på Fire 2 kongrescenter, finder du 4-stjernet SB Plaza Europa Hotel. Det har en tagterrasse med swimmingpool, bar, fitnesscenter, sauna og dampbad. Alle værelser er lyse og moderne med fladskærms-TV, MP3-afspiller og iPod-dockingstation. Dette hotel er ideelt, hvis du ønsker at tilbringe natten med at slappe af i en privat jacuzzi på dit værelse til en rimelig pris – fra kun 1050,- for 2 personer kan du nyde en aften i den vidunderlige suite med hydro-massagebadekar.

sbplaza

5. Lanzarote

I Puerto del Carmen finder I  dette resort, som kun er for voksne og ligger lige ved havet. Lani’s Suites de Luxe Resort har en udsøgt restaurant, og alle dens suiter har egen terrasse eller balkon med udsigt over havet samt opholds- og spisestue. Hvis du leder efter en virkelig uforglemmelig oplevelse, vil deres Deluxe-suite med hydro-massagebadekar og udsigt over havet være perfekt. Tilbring natten i den rene idyl fra 3330,- for 2 personer.

lanis-suites

6. Gran Canaria

Lad mig præsentere det utrolige, 5-stjernet Radisson Blu Resort. Dette fantastiske hotel har ikke bar én men hele to udendørs pools, hvoraf den ene er med saltvand, samt 2 børnebassiner. Der er en spa med spabad, sauna, tyrkisk bad samt massage, fitness og tennisbaner til rådighed også. Og hotellet ligger kun 50 meter fra Aquamarina og Patalavaca strande. Hvis du vil have en jacuzzi for dig selv, så kan stedets Deluxe Room tilbyde dig præcis dette fra bare 2460 kroner per nat for to personer.

radisson

7. Benidorm

Det sidste hotel på listen er lidt af en joker, for det har faktisk slet ikke værelser med jacuzzi. Jeg vil dog lige vise jer Villa Venecia Boutique Hotel alligevel, for det er superfint! Hotellet ligger i hjertet af byen og kun et minut væk fra stranden, og det har en terrasse med jacuzzi og en betagende udsigt over havet. Værelserne er elegante og har panoramaudsigt over kysten og byen. De har også en Nespresso-kaffemaskine og valg af puder til at sikre, at du føler dig hjemme. En nat på Supreme Double Sea View-værelse med havudsigt koster fra 2300,- for to personer.

villa-venecia

Disse er altså mine 7 foretrukne hoteller med jacuzzi i Spanien. Hvilket foretrækker du? Eller har du allerede prøvet at bo på et eller flere af dem? Det kan også være du har boet på et andet lækkert hotel, der havde jacuzzi på værelset?