Drøm dig væk til varmere temperaturer, kridhvide sandstrande og det klareste havvand i verden. Læs her top 5 over destinationer med det smukkeste vand, så du kan få inspiration til næste drømmerejse!

Har du brug for lidt dagdrømmeri? Forestil dig en kridhvid strand med krystalklart vand, hvor du kan se små fisk svømme rundt. Det lyder himmelsk, ikke? I denne lille top 5 vil jeg vise dig de mest magiske steder med det klareste havvand i verden. Rejs med mig Jorden rundt fra Bora Bora til Maldiverne til Japan og tilbage til Europa.

De fem steder med verdens klareste havvand

 

Bora Bora – Fransk Polynesien

Man kommer ikke uden om Bora Bora i Fransk Polynesien, når det gælder krystalklare vande. Hvor ellers finder man så vidunderlige tyrkise laguner, lysende hvide sandstrande og smukke koralrev? Hvis du elsker farverigt dyreliv i havet, er dette det ypperste! Du kan svømme med skildpadder og se små Nemoer svømme ved siden af dig.

bora-bora-hangematte_205241662

Panari, Okinawa, Japan

Hvem ville have troet, at Japan ville være at finde i top 5? Men det er tydeligt at se på de farverige billeder fra Panari Island, at du her kan finde måske et af de bedst skjulte paradis i verden. Dykkerområdet er et af de bedste i verden, og det er ikke for ingenting! Hvis du elsker at dykke, burde du booke et fly til Panari hurtigst muligt, så du kan tjekke de 400 forskellige typer koral, fem forskellige slags skildpadder, hajer og hvaler ud.

shutterstock_176631158

Cala Macarellata – Menorca, Spanien

Nej, du behøver ikke flyve halvvejs rundt om Jorden for at finde dit paradis! Hvis du allerede har været på Menorca, ved du, hvad du kan forvente – øen fortryller med sine utallige drømmestrande. Cala Macarellata-bugten kommer ind på en tredjeplads på min liste over steder med det klareste havvand. Det er næsten som at svømme i en kæmpe swimmingpool omgivet af træer – helt perfekt!

cala-macarelleta_menorca_114611134

Maldiverne

Selvfølgelig er Maldiverne nødt til at få en plads på listen. De 23 atoller i Det Indiske Ocean er alle omgivet af det mest krystalklare vand. Der er nærmest ikke et andet sted i verden, hvor du kan finde så skønt badevand. Du kan også lære mere om den undersøiske verden ved at snorkle og kigge på de farverige fisk.

malediven_schnorcheln_maldives_snorkeling_112803988

Mauritius

Det afrikanske øparadis findes øst for Madagaskar og, eftersom det er en af de lækreste øer i hele verden, har den naturligvis fortjent en plads her på listen. Bløde, hvide sandstrande og det klare havvand, som glimter i forskellige blå nuancer, gør en ferie på Mauritius til en ekstraordinær oplevelse, som du sent vil glemme.

indian-ocean-mauritius-istock_000023309639_large-2