Den tyske sanger Lotto King Karl havde ret, da han sagde, at Hamborg var en ægte perle. Hvis du rejser sydpå, så kan du godt glæde dig, for Hamborg er en by fuld af oplevelser. Hamborg har ikke kun den andenstørste havn i Europa, men kan også prale med at være den største by i Europa, som ikke er en hovedstad. Selvom byen har omkring 1,75 millioner indbyggere, så føles det meget lokalt og landligt i mange af byens kvarterer. Denne følelse findes især i de brostensbelagte sidegader, hvor du kan slå dig ned på en hyggelig café. Og i gaden ved siden af, kan du gå på opdagelse i et enormt shoppingcenter. Du kan stå på skøjte på Binnenalster om vinteren, og i foråret kan du nyde solens stråler ved søens bred.

Da jeg gik gennem byens gader, slog det mig pludseligt: Der er ikke mange mennesker, som dytter i deres biler, og alle – både billister og gående – kommer godt ud af det med hinanden. Det gjorde min gåtur meget mere behagelig. Hamborg er en af de der byer, du besøger og senere siger: “Jeg kunne godt se mig selv bo her i et par år”. Hvis du har lyst til at vide, hvilken type af mennesker, der bor i Hamborg, så bare tag til en fodboldkamp, hvor FC St. Pauli spiller hjemme. Teenagere sidder ved siden af bankfolk i stive jakkesæt, og de drikker alle en Astra (lokal øl) sammen, mens de hepper på de undertippede spillere på banen.

Nu vil jeg vise dig, hvilke ting og seværdigheder, du skal opleve, og hvor du finder de kulinariske højdepunkter i Hamborg.

Turen til Hamborg  l  Rundt i Hamborg  l  Højdepunkter i Hamborg  l  Spis og drik  l  Hamborgs natteliv

 

ab_hamburg_1

Turen til Hamborg

Mange af jer vil nok tage bilen til Hamborg. Fra den dansk-tyske grænse tager turen et par timer i bil, men der er også bus- og togforbindelser fra f.eks. Aarhus til Hamborg. Busselskabet Abildskou kører igennem forskellige jyske byer mod den tyske storby. Fra København kan du rejse med Eurolines, som tager dig til Hamborg. Hvis du rejser med fly, så lander du ikke længere væk end en halv time fra byens centrum, og du kommer hurtigst til banegården, hvis du tage linje S1. Når du ankommer, så vil du hurtigt opleve, at Hamborg er en let byen at navigere rundt i.

Rundt i Hamborg

Ligesom mange andre storbyer i Europa, så tilbyder Hamborg også en rejse-billet, som lover at spare dig for en masse penge, når du benytter offentlig transport. Hamborg-kortet, der er gældende i tre dage og koster omkring 23 euro, giver dig indgangsrabat til en række forskellige seværdigheder og musseer. Du får også lov til at rejse gratis med offentlig transport og færger, så du kan opleve byen fra en anden side. F.eks. kan du boooke en tur fra Landungsbrücken mod Elbphilharmonie. Derfra sejler der også færger mod Fischmarkt  og op mod det lille natur-reservat ved Flottbektal, hvor du kan nyde de idylliske omgivelser. På HADAG finder du alt vigtig information om færge-ruterne.

Mine favoritbyer er altid dem, hvor jeg kan cykle rundt. Hamborg har været et af disse steder i lang tid. Fra utallige stationer kan du leje en rød bycykel, som er gratis den første time. Registreringen er ikke kompliceret og tager kun et par minutter. Bare download app’en fra App Store, og du kan med det samme se, hvor den næste station er. På cykel har du mulighed for let at komme til byens mange seværdigheder.

a_hamburg (2)

Højdepunkter i Hamborg

St. Michaeliskirche

En af de første ting, de skal gøre, er at kigge på det bykort, der helt sikkert er i lobbyen på dit hotel – her får du et perfekt overblik over byens seværdigheder. St. Michaeliskirche er et perfekt udgangspunkt for en skøn tur, især hvis dit hotel er i nærheden. Du ankommer til udkigs-platformen efter 452 trin, og her har du en flot udsigt over byen. En speciel oplevelser er  ”Nachtmichel’, hvor du bestiger tårnet i mørket og nyder udsigten over byen om natten. Du kan besøge tårnet tidligt om morgenen efter morgenmad og igen om aftenen, inden du rammer Hamborgs natteliv. Så får du mulighed for at opleve byen i alle lys.

Reeperbahn

Hvis du vil opleve et af de mest syndfulde steder i verden – Reeperbahn – og også i dagtimerne, så gå direkte fra St. Michaeliskirche mod Kiez. Så kan du gå langs den ene side den ene vej, og på vejen tilbage kan du gå over på den anden side af vejen. På den måde får du set alle butikkerne og barerne. Reeperbahn er ikke så umoralsk, som det var engang, og i dag er det også opdelt, så der er gader, der kun er forbeholdt mænd. Det er ikke en decideret lov, men mere en uskreven regel, at kvinder ikke har adgang til den berygtede Herbertstraße.

Du har måske allerede læst om Reeperbahn, den berømte tankstation og Politi-bygningen (Davidwache). Politistationen er placeret i en rød murstensbygining på Spielbudenplatz 31, den ældre tyske generation genkender den ofte fra en populær dramaserie ‘Großstadtrevier.’ St. Pauli området er for tiden igennem en større forandring. Byplanlæggere prøver at ændre det suspekte billede af bydelen, så flere velhavende mennesker finder boligområdet attraktivt.

Hvis du bevæger dig ud i området i de sene nattetimer, og du forventer et optog af langhårede, velnæret alfonser, så er jeg bange for, du kommer til at blive skuffet. I dag er Reeperbahn fuld af turister. De gamle tider, hvor alfonser ankom i Ferraris og vinkede med deres massive stakke af kontanter, er forbi.

Landungsbrücken og havnen

Efter Reeperbahn kan du tage en gåtur mod Landungsbrücken. Her finder du en fantastisk udsigt over Hamborg havn. Du kan se de endeløse rækker af kraner på den ene side af havnen, og hvis du kigger videre, så kan du se teltet, hvor Løvernes Konge, den berømte musical, bliver vist. Hvis du kan få fat i billetter, så skal du se den. Det er en vidunderlig musical. Jeg kan synge med på alle sangene, og jeg har en cd i bilen, men jeg vil se musicalen hver gang, jeg har chancen!

Hvis du vil se et af de gigantiske krydstogtskibe tæt på, så kan du gøre det, når du besøger Hamborg. AIDA og andre krydstogtselskaber lægger til ved  Hamburg Cruise Center HafenCity eller Cruise Center Altona på forskellige datoer. Jeg kunne stå på kajen i timevis og kigge på skibe og mennesker.

Hamburg am Abend

Elbphilharmonie

Hvis du kigger mod venstre, vil du ikke kunne undgå at se det ufærdige arkitektoniske mesterværk Elbe Philharmonic Hall. I de sidste par år har byggeriet været årsag til forargelse og latterliggørelse fra hele landet, fordi det ikke blot ser spektakulær ud, men også, fordi det indtil nu har kostet 789 millioner euro. Oprindeligt var dett budgetteret til 77 mio. Ingen overraskelse, at byggepladsen har udviklet sig til en populær turistmagnet. Om søndagen kan du deltage i de offentlige ture rundt i området – 90 minutter koster 8 euro pr. person. Turene er så populære, at du skal købe billetter op til to måneder i forvejen.

Hafencity og Speicherstadt

Gå forbi den ufærdige Elbe Philharmonic Hall mod Hafencity og Speicherstadt. Denne del af Hamburg er et stykke kunst, fordi du ved siden af de oprindelige lagerbygninger finde nye huse, der er næsten identiske. Det er værd at tage en gåtur i området og se på bygningerne. Her finder du også Miniature Wunderland, og når du er i Hamborg, så skal du helt bestemt besøge denne attraktion, der lever op til dens navn, da det i særdeleshed er et ‘wunderland’. Du vil opleve små deltajer i hvert et hjørne, og en dag er næsten ikke nok til at se det hele. Lige ved siden af er Hamburg Dungeon – hvis du ønsker at skræmme livet af dig selv! Her bliver de mørke historier fra middelalderen i Hamborg bragt til live. Attraktionen anbefales for folk fra 10 år og op.

Schanzen Quarter og Fischmarkt

Hvis du ønsker at suge nogle solstråler til dig, så læg vejen forbi Binnenalster sø og sæt jer ved bredden. Du kan kigge på folk, der går forbi og se frem til din kommende sightseeing. Et område, der var lavet til slentre-ture, er Schanzen-kvarteret. Det er et stykke tid siden, at området var en hemmelighed blandt kunsterne og kreative sjæle, men det har nu ikke taget charmen fra kvarteret. Du kan besøge alle de forskellige kunstnre i deres gallerier, og kigge i de små butikker for sjove fund. Du finder faktisk alt, hvad dit hjerte længes efter her. Ved siden af typiske Hamborg-pubs er der hippe barer og små og fantastiske restauranter, der serverer vegetariske og veganske madretter. De andre kvarterer i byen er lige sådan – hvert kvarter har sin egen rytme, som var det en lille by. Derfor føles byen aldrig overvældende med millioner af indbyggere.

Et andet vigtigt område er Fischmarkt. Det bedste tidspunkt at komme forbi er om morgenen, når du er på vej hjem mod dit hotel efter en bytur. Du kan forkæle dig selv med en traditional rulle med sild (Bismarkbrötchen), og gå glad og mæt i seng. Hvis I har mod på det, så kan i besøge de forskellige stande, men der er andre markeder i byen, som er værd at besøge, der ikke er så oversvømmet med mennesker.

Airtikelbild_fischautionshalle_hamburg (Exemplaar met conflict van MacBook Air van Gerwin 2016-03-08)

Spis og drik i Hamborg

Hamborg er et unik kulinarisk centrum. Det er ligegyldigt, hvilket område, du er i, du vil altid kunne finde restauranter med lækre menuer. Hvis du vil spise et sted i centrum, som i særdeleshed er chic, så vil jeg anbefale East. Her spiser trendy mennesker rigtig god sushi eller smagfulde schnitzler, og indretningen er som taget ud af et bolig-magasin. Hvis du foretrækker typiske fiskeretter, så jeg har præcis det rigtige for dig: Liman Fisch Restaurant (Mühlenkamp 16), der serverer lækker fisk uden alle mulige dikkedarer. Bordreservation er nødvendigt.

Hvis du vil spise fantastisk pizza, så besøg Mehl. Her er der et lille udvalgt af pizzaer, prøv f.eks. ‘The Dark Side of Power’. Pizzadejen har en mørk farve, og toppingen er et miks af frugt, gedeost, urter og rødbeder. Intet Hamborg-besøg er fuldendt uden en Astra eller to, den lokale øl. Hamborg-bryggeriet er også populært i resten af landet, men det er mere autentisk at drikke den her med udsigt over havn. Eller endnu bedre – på Millerntor Stadium.

På Cafe vju kan du sidde på tagterrassen og nyde udsigten. Her er endda barista-kurser, og der serveres en rigtig nordisk aftensmad med musikalsk akkompagnement fra tid til anden. En dejlig, afslappende aften med en formidabel udsigt. Hamborg har også plads til restauranter, der tilhører tyske stjernekokke. Tim Mälzer, Christian Rach og Steffen Henssler serverer alle fantastisk mad i skønne omgivelser. Hvis du er heldig, vil stjerne-chefkokken endda være til stede i restauranten og ikke på vej til et interview et sted i Tyskland. Tim Mälzer har for eksempel et åbent køkken i sin restaurant Die Bullerei, så du kan kigge over chefens skuldre, mens han forbereder din mad.

Hamborgs natteliv

Du forventede måske, at jeg ville anbefale Reeperbahn, som det perfekte sted, hvis du vil have en god bytur. Men min klare favorit er Club Golem. Der er en meget simpel grund: om aftenen er der højtlæsning og koncerter. Når disse arrangementer er færdige, åbner en dør sig, og du bliver ført ned til den hemmelige cocktailbar i kælderen. Lidt mærkeligt, men meget underholdende. China Lounge tilbyder en hel anden stemning. Her kan du feste på forskellige etager og slappe af i en smuk have. Du kan være heldig, at der serveres små, gratis asiatiske snacks.

Som jeg sagde i starten, så er Hamborg en ægte perle. Du finder ikke blot smukke og historiske seværdigheder, men også en fantastisk stemning. Hvis du cykler igennem gaderne og holder en lille pause ved havnen, så finder du ud af, hvorfor de lokale elsker Hamborg så meget. Du får beskidte og charmerende Reeperbahn, og du oplever lokal og autentisk stemning i Schanzen-området. Fra det smarte til det mærkelige til det enestående – Hamborg har det hele, og det er derfor, jeg holder så meget af byen.