Er du dyreelsker, så skal du læse videre her! Jeg tager dig nemlig med til det ultimative dyreparadis i Kenya. På Giraffe Manor, et dejligt hotel hvor disse storslåede dyr stjæler al opmærksomheden, kan du dele din morgenmad med dem. Hvis du ønsker en absolut drømmerejse og en helt unik oplevelse, skal du tjekke stedet her ud. Alle med en interesse for den kenyanske flora og fauna kan nu få deres drømme opfyldt!

Giraffe Manor

Hvad venter dig her?

Dette unikke boutique hotel blev bygget i 1930’erne og har en smuk kolonial stil som minder en om forgangne tider. På de 140 hektar land er det 10 gæsteværelser og mindst lige så mange giraffer. Her har I masser af privatliv, undtagen til morgenmaden og ude i haven, eftersom en truet Rothchild giraf måske lige stikker hovedet ind for at se, om du nyder din mad. Men det er jo lige, hvad man gerne vil have på sådan et sted, ikke? Det er da ret vildt at kunne opleve disse store og smukke dyr på så nært hold!

Foto: tripadvisor
Foto: tripadvisor
Foto: tripadvisor
Foto: tripadvisor
Foto: tripadvisor
Foto: tripadvisor
Foto: tripadvisor
Foto: tripadvisor

Men nu må vi ikke glemme de andre naboer, I kommer til at have på Giraffe Manor – vortesvinene (ligesom Pumba) er de sjoveste beboere her på stedet. Små antiloper og et væld af fugle bor også her på stedet og er med til at gøre dit ophold uforglemmeligt.

Værelserne er smukke og spækket med luksus fra de tidlige tider, hvor europæerne kom til Afrika. Holdet bag Giraffe Manor bestræber sig på at sikre, at I har alt, hvad I behøver. I kan tage en gåtur i parken og få det nyeste girafsladder eller lære mere om girafferne fra personalet på redningscentret som ligger ved hotellet, hvis de langhalsede dyr endnu ikke har introduceret sig for jer. Det er også muligt at booke udflugter fra hotellet, og der er også et spa- og wellnesscenter, hvor I kan få behandlinger.

Foto: tripadvisor
Foto: tripadvisor
Foto: tripadvisor
Foto: tripadvisor
Foto: tripadvisor
Foto: tripadvisor
Foto: tripadvisor
Foto: tripadvisor

Priserne er ofte ret høje, og det er derfor I bliver mødt med første klasses luksus og privatliv, med helpension. I kan læse mere om Giraffe Manor på deres hjemmeside. Giraffe Manor er en del af “Safari Collection” og ejer dette og andre hotellet.

Turistattraktioner

Hvis I har nydt nok af kontakten med disse blide kæmper, kan I deltage i en udflugt til det nærtliggende Sheldrick Elephant Orphanage – et elefantbørnehjem som er dedikeret til det afrikanske dyreliv, og giver forældreløse elefanter og næsehorn omsorg, hjælp og et sted at bo. Personalet ligger virkelig deres sjæl i arbejdet med disse dyr og det kan I opleve på nært hold. I vil få indsigt i dyrenes liv, og også i parring og beskyttelse, som er nogle af de helt store temaer i Afrika pga krybskytter. Hvis I er heldige, kan I også få at se når babyelefanterne prøver at få styr på deres snabler – det er virkelig nuttet og sjovt!

De omkringliggende områder nær Nairobi giver også rig mulighed for at se dyrene i naturen, for der er talrige muligheder for at booke safariture og opleve områdets nationalparker. Og når I kommer tilbage fra jeres safari om aftenen, venter de sultne giraffer og en dejlig middag jer tilbage på Giraffe Manor.

Foto tripadvisor 10
Foto: tripadvisor

Det er simpelthen for fristende, så nu smutter jeg – Giraffe Manor er noget man ikke må gå glip af. Hvem vil med? 😉