Få op til 600 € i kompensation hvis dit fly har været forsinket i 3 timer eller mere inden for de sidste 3 år – læs mere om din rettigheder og muligheder her

Vi har næsten alle oplevet det. At stå i lufthavnen og eksempelvis være på vej på ferie eller på vej hjem, og så er flyet forsinket eller aflyst. Det sker ofte, og med forskellige årsager. Men vidste du, at du i mange tilfælde kan have ret til ikke bare erstatning men en kompensation på helt op til 600€ (4.500DKK) per person?

Grundet EU-loven EC 261 kan du i mange tilfælde være berettiget en flykompensation, hvis dit fly er forsinket, aflyst eller du bliver afvist i boardingen. Reglerne er komplekse og fyldt med gråzoner, men herunder kan du få et overblik over de mest gængse regler. Samtidigt giver jeg dig også links til selskaber, som hjælper dig med at gå rettens vej og gøre krav på din kompensation – de har en utroligt høj succesrate!

Reglerne for kompensation | Det skal du gøre | Ekstraordinære omstændigheder | Selskaber der hjælper dig| Hvor lang tid tager det?

 

Airplane in the sky at sunset_shutterstock_110793839

Reglerne for kompensation ved flyforsinkelse

Som udgangspunkt gælder reglerne for flyvning i EU-forordningens medlemslande. Foruden de 28 medlemslande tæller det blandt andet Norge, Island, Schweiz med flere – se hele listen HER.
Reglerne gælder ved ankomst i eller afgang fra et medlemsland. I sjældne tilfælde kan man også være berettiget kompensation for flyvninger uden for EU – typisk vil kompensationen være halvveret med 50%

Men hvad er reglerne så?
Ved flyforsinkelse gælder følgende regler

Vilkår Kompensation (tal fra 2018)
To timer eller mere ved flyvninger under 1.500 km  Op til 250 € (1.875 DKK)
Tre timer eller mere ved flyvninger inden for EU på mere end 1.500 km Op til 400 € (3.000 DKK)
Fire timer eller mere ved flyvninger uden for EU på mere end 3.500 km Op til 600 € (4.500 DKK)

Ved flyvninger uden for EU kræver det stadig, at ankomst/afgangslufthavnen er i EU-land eller et af EU-forordningens medlemslande.

Regler for aflyst fly eller nægtet boarding

Men du kan også få erstatning eller kompensation, hvis dit fly bliver aflyst. Eller hvis du bliver nægtet boarding.

  • Reglerne for kompensation er som følger
    • Dit fly bliver aflyst mere end 14 dage før afgang – og du ankommer mere end fire timer forsinket til destinationen
    • Dit fly bliver aflyst 7 dage før afgang – og du ankommer mere end to timer forsinket til destinationen
    • Hvis du bliver nægtet boarding af flyet – grundet overbooking
    • Hvis flyet er forsinket mere end 5 timer før afgang – tæller som aflysning af fly
    • Hvis flyet er forsinket mere end 3 timer ved ankomst – tæller som aflysning af fly

Som du kan se, er der mange regler, og inden for regelsættet er der også mange gråzoner. Men som udgangspunkt er ovenstående regler de mest sort/hvide guidelines, du kan forholde dig til, hvis du oplever at dit fly er forsinket eller aflyst.

Hvad har du ret til ved et aflyst fly?

Hvis dit fly bliver aflyst har du ret til én af følgende muligheder:

  • Fuld refundering af billetprisen.
  • Ny billet, hurtigst mulige afgang, til dit endelige rejsemål. Flyselskabet skal dække udgifterne, også selvom du rejser med et andet selskab.
  • Ny billet til en senere dato efter eget valg, hvor der er ledige pladser. Flyselskabet dækker udgiften.
  • Hvis flyselskabet ikke vil hjælpe dig med at finde en billet, har du ret til selv at finde en billet og få flyselskabet til at dække de ekstra udgifter.
  • Ved mellemlanding har du krav på en returflyvning til din første afgangslufthavn så hurtigt som muligt. Flyselskabet dækker udgiften.
  • OBS: Hvis du først har valgt én mulighed, kan du ikke vælge en anden!

Du har ret til blive udbetalt kontant, bankoverførelse eller bankcheck. Flyselskabet kan tilbyde at kompensere dig med rejsekuponer eller lignende, i det tilfælde skal du give en skriftlig accept.

Du kan ikke søge kompensation, hvis du bliver nægtet boarding som følge af:

  • For sent check-in
  • Afvisning grundet sikkerheds- eller helbredsmæssige årsager
  • Mangelfuld legimation
  • Manglende visum eller indrejsetilladelse
  • På anden vis ikke har overholdet flyselskabets vilkår og betingelser

Selv hvis flyet er aflyst på forhånd, skal du stadig møde op i lufthavnen inden planlagte afgang, med mindre flyselskabet på skrift har meddelt dig andet, hvis du vil gøre krav på din erstatning.

Børn under 2 år, som rejser uden flybillet (eksempelvis sidder på forældrenes skød) har faktisk også ret til fuld kompensation!

Læs også: Tips til at rejse med håndbagage

Det skal du gøre for at få kompensation for flyforsinkelse

Det skal du gøre ved en flyforsinkelse

Først og fremmest så skal du gemme alle dine kvitteringer, boardingpas og meget gerne tage billeder som dokumentation – det kan være behjælpelig i en eventuel retssag. Tag især billeder, der beviser hvor meget forsinket, du er, eksempelvis af dit ur i flyet.

Hvis du er forsinket i mere end to timer, har du krav på mad, drikke og to telefonopkald via dit flyselskab. Hvis du er forsinket i yderligere tid har du også krav på indkvartering på et hotel samt transporten til og fra hotellet. Enten booker flyselskabet det for dig, eller også kan du selv gøre. Under alle omstændigheder, så gem alle de kvitteringer, du har.

Retten til indkvartering på et hotel afhænger af flere ting. Eksempelvis tid på døgnet, evt. handicap eller de rejsende omstændigheder – eksempelvis hvis du rejser med små børn.

Under alle omstændigheder skal du ikke modtage yderligere kompensation på stedet fra flyselskabet – det forringer kun dine chancer for at få ret til den store økonomiske kompensation.

Ekstraordinære omstændigheder hvor du ikke kan få kompensation

Det kan dog ske, at der er ekstraordinære omstændigheder, som gør, at du ikke er berettiget til en kompensation for et forsinket eller aflyst fly.

  • Disse omstændigheder kan være:
    • Dårligt vejr
    • Naturkatastrofer
    • Terrortrusler
    • Eller ulovlige strejker (strejker der ikke er varslet på forhånd)

Der kan være flere omstændigheder, end dem der er listen ovenfor. Der findes mange selskaber, som gerne hjælper dig med at søge erstatning og eventuelt gå rettens vej om nødvendigt. Se bare mulighederne i næste afsnit.

info of flight on billboard in airport

Selskaber der hjælper dig

Siden reglerne er så komplekse og fyldt med gråzoner, så har flere og flere firmaer specialiseret sig at hjælpe forbrugeren og søge erstatning og kompensation. Og om nødvendigt, så går de også rettens vej.

Du vidste måske ikke, at du faktisk er berettiget til erstatning på et fly, som var forsinket for op til tre år siden? Hvis blot du stadig har kvitteringer og/eller boardingpas, så har du en chance for at få en kompensation på det forsinkede fly, også selvom det er flere år siden.

Ét af de selskaber, der står klar til dig at hjælpe dig med spørgsmål omkring kompensation i tilfælde af forsinkelse er Flyhjaelp.dk, de fører også gerne en sag for dig, hvis det er nødvendigt. Deres succesrate er på 92% vundne sager, heraf tager de et salær på 25% inklusiv moms af den kompensation, du får. Flyhjælp har fået scoren 9,6 ud af 10 på Trustpilot.

Et andet selskab, også med danske rødder, er Airhelp.com, som har hjulpet over 5 millioner rejsende siden 2013. Airhelp opkræver et servicegebyr, der afhænger af den kompensation, du får. Du kan læse mere om deres prisliste på deres hjemmeside. Airhelp har fået scoren 9,5 ud af 10 på Trustpilot.

Hvor lang tid tager det?

Flyselskaberne vinder ikke ligefrem guldmedaljer i at være hurtige til at udbetale erstatning og kompensation til forbrugerne.
Deres interesse ligger oftest i, at trække sagerne i langdrag og derved håbe at forbrugeren opgiver at gøre krav på sin erstatning.

Undersøgelser viser også, at langt de færreste forbrugere, som faktisk har krav på en erstatninger, også søger den. Faktisk er det kun omkring 1/10 af de penge, som forbrugerne har krav på, som bliver udbetalt.

Det har også vist sig, at det kan tage alt fra måneder til år, før flyselskaberne udbetaler din kompensation og refusion af eventuelle flybilletter.

De tre langsomste flyselskaber er:

  • EasyJet
  • TAP Portugal
  • SATA International

De tre hurtigste flyselskaber er:

  • Lufthansa
  • Austrian Airlines
  • AirBaltic

Husk på, at du kan søge erstatning for fly, der har været forsinket eller aflyst i op til to år tilbage i tiden!