Hvis du placerer dine feriedage taktisk i forbindelse med helligdage – så feriedage og helligdage danner bro – så kan ni velfortjente feriedage for eksempel resultere i 17 dages fri.

I Danmark har medarbejdere ret til 25 feriedage om året. Og hvis man husker at tage weekender og helligdage i betragtning, når man bestemmer sine feriedage, så kan man faktisk få rigtig mange fridage ud af ens feriedage. Du får her en oversigt, som viser, hvordan du kan få mest ud af dine feriedage i 2018.

Hvis du placerer dine feriedage taktisk i forbindelse med helligdage – så feriedage og helligdage danner bro – så kan ni velfortjente feriedage for eksempel resultere i 17 dages fri.

Få mest ud af dine feriedage

I 2018 er der flere perioder, hvor bro-dagene kan bruges. I marts, i påsken, kan man taktisk tage 3 feriedage og få 10 fridage i streng. Hvis du nemlig tager 3 feriedage den 26., 27. og 28. marts, bygger disse feriedage bro mellem weekender og helligdage på den måde forlænger ferien. Derfor navnet ‘Bro-dage’. Der er fire perioder i 2018, hvor det giver god mening at bruge sine velfortjente feriedage.

bro-dage 2017

Konceptet med “bro-dage” er ikke raketvidenskab 😉 Men det er måske ikke noget, man husker på, når ferien skal planlægges. Jeg blev i hvert fald selv overrasket over, hvor stor en forskel, det kan gøre, hvis feriedagene placeres korrekt i forhold til helligdagene.

Men det gælder om at benytte sig af tricket med brodage, før din kollega får samme idé. Din chef kan jo ikke undvære alle kolleger.
Jeg har naturligvis også selv booket mine feriedage, før jeg skrev denne artikel.

Og nu hvor du har fundet ud af, hvordan du bedst kan få flest sammenhængende feriedage i 2018 – hvor skal du så rejse hen?