Jeg har alt til jer her – fra bittesmå antiloper til de mest mystiske øboer. Naturens kreativitet vil ingen ende tage. Oplev et par ekstraordinære dyr rundt omkring på kloden, og find ud af, hvem der bygger små hovedpuder af græs, under sovende mennesker om natten.

Nogle gange må man gnide sig i øjnene af forbløffelse. Er det virkelig et dyr, eller ser jeg bare dårligt? Jeg har rejst rundt i verden og mødt nogle lodne, men også mindre behårede indfødte, som du simpelt hen bliver nødt til at møde.

De indfødte dyr

Dik-dik | Dovendyr | Dassie | Tarsier | Fennec Ræv

Quokka | Aye-aye | Loris | Wombat | Toddykat

Dik-dik

Denne lille, sjældne afrikanske antilope er lige så sjov som dens navn. Det betyder i øvrigt lillebitte – en dik-dik er bare på størrelse med en hare. Siden næsten alle andre dyr på stepperne er rovdyr, hvilket går ud over de små antiloper, er de ekstremt sky. Når de føler sig truet, slår de alarm, og løber væk i zig zag.

Female Dik-Dik

Dovendyr

Hvor ofte ser man ikke denne usædvanlige indbygger, og virkelig får lyst til at bytte plads med den? Den tropiske regnskov i Central- og Sydamerika inviterer også dig til at dovne rundt og slappe af. Da dovendyr er inaktive 20 timer om dagen, behøver de kun at bevæge sig mod jorden omkring hver ottende dag, for at klare deres gøremål. Det er så doven, du behøver at være. Hvis du har lyst til at gøre det samme som ham her, er det bedste sted at slappe af, Costa Rica.

Faultier

Dassie

Denne lille fyr er faktisk beslægtet med elefanter og søkoer, hvis du kan tro det! Dette nuttede, hare-lignende pattedyr, kendt som en Dassie, er indfødt af Sydafrika. Chancerne for at møde dassier ansigt til ansigt er gode ved Table Mountain i Cape Town.

Cute Rock Hyrax Animal

Tarsier

Det ligner, at denne lille primat, som man finder på Filippinerne, kommer fra en anden planet. Selvom at dens øjne næppe kan blive større, bliver det lille dyr kun op til 15 cm langt. På øen Bohol kan du besøge den komiske beboer, og selv se.

Koboldmaki

Fennec Ræv

Denne blanding af hund og ræv med kæmpestore ører, får vores hjerter til at smelte. Det er grunden til, at mange mennesker i Nordafrika holder Fennec Ræven som kæledyr. Den er nævnt i mange arabiske historier og digte. Tidligere blev den dog jagtet for dens kød.

fennec fox

Quokka

Ferieselfies er blevet et must på alle ferier, men der er nok ikke nogle som Quokkaen, der har fået så mange Instagram likes. Quokkaen bor i Vestaustralien. Men pas på – dyrene er allerede truede, og turister forstyrrer deres livsstil. Det er bedre at betragte dem på afstand, i stedet for at komme for tæt på og fodre dem med menneskemad, som de ikke kan tåle.

Young Quokka sitting in the Shade, Rottnest Island, Australia

Aye-aye

Føj, hvem har vi her? En aye-aye ser virkelig mærkelig ud! Der er mange myther og historier om dette dyr fra Madagascar. For nogle er de ondskabens lakajer, mens de for andre bringer lykke. En af myterne fortæller, at aye-aye’er bygger græspuder under enhver, der sover i skoven. Det kommer dog an på, om puden er under hovedet eller fødderne, når man vågner. Hvis den er under hovedet, betyder det at man bliver velhavende, men hvis den er under fødderne, bliver du offer for sort magi. En anden myte siger, at hvis man dræber et af dyrene, så dør man selv inden for et år. Pyha – vi må hellere holde os væk. Eller bare lade være med at sove i skoven.

fingertier

Loris

Som en mindre slægtning til dovendyret, bliver en Loris også kaldt en “dovenabe”, efter dens langsomme bevægelser. Lorises er dog virkelig yndige, og ser altid helt uskyldige ud med deres utroligt store øjne. Primaten er indfødt i Asien. De er især eftersøgt som kæledyr. Ikke at bevæge sig skulle, fra naturens side, være en forsvarsmekanisme, men medvirker til deres ufrivillige accept af et liv i fangenskab.

slow loris

Wombat

Selvom kænguruer indtager Australiens førsteplads, er en wombat kontinentets hemmelige stjerne. Kendt for deres veludviklede hulebyggeri, sover de for det meste om dagen, og kommer kun ud om natten. Stik dog ikke hovedet ind i deres hule – man skal ikke undervurdere deres kløer. Alligevel vil jeg stadig gerne kæle med en.

Wombat

Toddykat

Nu bliver det lidt mærkeligt. Alle kender til kaffebønner. Med så mange kaffesorter, påstår enhver kaffeproducent, at netop de har de bedste bønner. Det der sker i Indonesien, skal man fordøje (i bogstavelig forstand). Så godt som kaffen dufter, når den er blevet fremstillet, er du måske interesseret i at høre om hvordan den rent faktisk bliver fremstillet. Kopi Luwak er navnet på denne type kaffe, og den bliver til noget helt specielt på grund af toddykatten. Dette kattelignende dyr spiser rent faktisk kaffebønnerne først, og fordøjer dem, før de bliver bearbejdet yderligere. Det gør åbenbart bønnerne særligt aromatiske. Hmm… Det er lidt specielt.

Luwak

Moder Natur overrasker os gang på gang med sine utallige arter og grænseløse kreativitet! Kender du til et særligt spøjst, nuttet eller atypisk dyr? Så lad mig det vide, så jeg kan lære det at kende så hurtigt som muligt!