Dubai kan ikke beskrives med ord. Jeg vil alligevel prøve at introducere alle sider af denne utrolige by. Her er et hurtigt kig på mine tips til sightseeing, madoplevelser og natteliv.

Byen kan ved første øjekast virke overvældende, men jeg har nogle tips og tricks til Dubai, så du kan udvælge de bedste seværdigheder i den glitrende metropol, og opleve den rigtigt, selvom du kun har kort tid.

Dubai er simpelt hen fantastisk! Det ene superlativ følger det andet, og imponerende bygninger tårner sig op overalt. Når du sidder i taxaen på vej væk fra lufthavnen, kommer du helt sikkert til at spørge dig selv: Hvor i alverden skal jeg begynde min sightseeing?

The bedste tips til Dubai

Førstehåndsindtrykket | At komme rundt | Sightseeing

Palm Island | Burj Khalifa | Dubai Creek | ‘Do Buy’

Dubai Mall | Dubai’s kulinariske scene | Natteliv

Super Dubai

Dubai vokser og vokser

Beliggende i den Persiske Golf, er Dubai hovedstaden i Emiraten Dubai, og er også den største by i De Forenede Arabiske Emirater. 85% af befolkningen i Emiraten Dubai bor i hovedstaden, og stort set al økonomisk, social, kulturel og politisk aktivitet foregår her. Siden den økonomiske fremgang i 1960’erne og 70’erne, som skete på baggrund af nye fund af oliereserver, har byen ikke været den samme.

Nye verdensrekorder bliver konstant sat, med endnu mere pomp og pragt. Byen bygger højere og højere skyskrabere og kunstige øer i spektakulære former. Olie har gjort Dubai rig, og byen vokser stadig den dag i dag. Hvert år kommer ti tusinder af tilflyttere til byen, for at prøve lykken i landet med alle oliemilliarderne. Omkring 250.000 migrantarbejdere bor her i løbet af feriesæsonen.

Dubai 1

Turisme er en vigtig industri, og Emiraterne har længe tilpasset landet til at tage imod mange turister. I lang tid har man ikke behøvet at være så konservativt klædt, som man var før i tiden. Så længe man ikke går rundt i miniskirt, er der ingen der vil se efter en ekstra gang. Alligevel bør man holde sig til landets regler og love, og være respektfuld over for de lokale – man er stadig kun gæst i Dubai. Hvis man overholder disse få regler, kan man få en fantastisk oplevelse og tage gode minder med hjem. Den bedste tid på året at tage til Dubai er fra november til april, men man kan sagtens have en fantastisk ferie i den fantastiske by på andre tider af året også.

Bil eller metro – hvad er bedst?

Man kan komme rundt til de fleste steder i byen med bil. Vejnettet er den mest udviklede infrastruktur. Konsekvensen heraf er, at næste alle rejser rundt i biler. I 2010 var der omkring 1,02 millioner biler for ca 1,8 millioner indbyggere. Det betyder, at mere end halvdelen af byens beboere ejede en bil, og det tal er steget i mellemtiden. I hvert fald er det transportmulighed nummer et, ikke mindst fordi biler har aircondition, som er behageligt i det, til tider, ekstremt varme klima. Selv på tankstationer, bliver bilen tanket op for en, så man ikke behøver at stige ud af sin kølige bil.

At køre med metroen i Dubai

Udover de mange biler, er der også en meget moderne metro. Den kan slet ikke sammenlignes med de undergrundsbaner, som vi kender fra Europa. Den er bygget over jorden, og dens net er ikke så udviklet som fx metroen i London eller Paris. Der er to linjer, som forbinder de vigtigste seværdigheder i Dubai. På stationerne er der direkte forbindelse til de mere udviklede busruter og den behagelige sporvogn, som fører til JBR Walk. Metroen minder om den københavnske, da den føres helt uden chauffør. Man kan kigge ud af glasvinduerne foran, hvor man har en god udsigt til skyskraberne. Der er selvfølgelig aircondition på alle metrostationer og toge.

Dubai 2

Tip: Man kan købe guld- og sølvklasse-billetter. Guldklasse er lidt mere komfortabel og altid mindre fyldt. Man skal være forsigtig med ikke at tage fejl, og sætte sig i guldkupéen med en sølvbillet. Det kan resultere i en heftig bøde. Der er også sektioner kun for kvinder og børn, hvor mænd er forment adgang, og det skal man tage hensyn til. Før man kommer på toget, bliver ens billet valideret, og man skal scanne den igen, når rejsen er slut og man forlader stationen.

Dubai 3

Traffikkaos og myldretid

Biler er og bliver det foretrukne transportmiddel i Dubai. “There’s a lot going on in the streets”, fortæller guiden mig. Hvis man vil køre igennem byen i bil, skal man regne med, at der er trafik, og man kan komme til at sidde i kø i en halv time, uden at bevæge sig. Byens beboere har indrettet sig efter trafikken og bor i nærheden af deres arbejdsplads, for at undgå trafikkaos. Ofte lejer de en dyrere, men mindre attraktiv lejlighed, udelukkende på grund af dens beliggenhed. Det er blot noget af det, der hører med til at bo i Dubai.

Hvis man er på udkig efter en behagelig måde at opleve Dubai, vil jeg anbefale Big Bus Tours sightseeing-tur. De fører en gennem byen i en stilet dobbeltdækkerbus med åbent tag, så man kan se alle seværdighederne i Dubai.

Sightseeing i Dubai

Dubai er en unik rejsedestination. Selv hvis man bare kører gennem byen, oser den glamourøst, og man kan ikke undgå at blive imponeret. Man vil højst sandsynligt spørge sig selv, “hvor skal man dog starte?”. Her finder du en kort oversigt over alle de tips, som man har behov for, for at få de bedste oplevelser i Dubai.

Palm Island – en kunstig ø

Den imponerende, menneskeskabte Palm Island bør ligge højt på listen over ting, som man skal se under opholdet. Her finder man Atlantis The Palm Hotel, en virkeligt betagende bygning. med en spektakulær kulisse! Aquaventure Waterpark er en del af Atlantis The Palm Hotel og dens fritidsfaciliteter. Hvis man er på udkig efter den ultimative badetur i Dubai, er vandparken et godt sted at starte. I midten af parken står et 30 meter højt “ziggurat” tårn med syv vandrutsjebaner.

Dubai 4

Her får man ikke bare et perfekt udsyn over de spektakulære omgivelser, men et adrenalinsus af de helt store!

Dubai 5

I Dolphin Bay, kan man, som navnet antyder, tage ud at svømme med delfiner. Dette er en af de mere rolige aktiviteter sammenlignet med de vilde vandrutsjebaner, men er helt sikkert en fantastisk oplevelse. Og man behøver ikke at bekymre sig om, om det er dyreplageri. Der stor opmærksomhed på delfinerne, som har masser af plads at lege og røre sig. Der er også strenge regler for gæster, når de svømmer med delfinerne. De er altid ledsaget af kvalificerede trænere.

Fra stranden i Aquaventure Waterpark er der en forrygende udsigt til det iøjenfaldende, sejl-formede Burj Al Arab Hotel.

Dubai 6

The Burj Khalifa – taget over verden?

Burj Khalifa er nuværende verdens højeste tårn med sine imponerende 828 meter. Det tiltaler stadig de lokale, og selv syv år efter indvielsen, er det stadig den største attraktion i Dubai! Udkigsposterne mellem 124. og 125. etage er virkelig et besøg værd.

“Udsigten over byen er fremragende!”

Man kan læse om begyndelsen og udviklen af tårnet, hvordan det blev bygget samt udviklingen af dets omgivelser. Udsigten over byen er fantastisk, og er især smuk, når natten falder på. Den 360° udkigsplatform er sensationel. Man skal også tage til Dubai Fountains, lige foran verdens højeste bygning, om aftenen for en ekseptionel vandforestilling.

Dubai 7

Dubai Creek – dyk ned i Dubai!

“Jeg vil virkelig anbefale en udflugt til gamle Dubai”, fortæller guiden mig. Kanalen, som løber gennem byen, adskiller den nye og gamle del af Dubai. Man kan afslappet sejle rundt i kanalen i en Abra, en lille, traditionel træbåd. Det bør man helt sikkert prøve. Det er ikke kun for turister, da mange lokale bruger kanalen for at komme fra a til b. På den ene side ligger det kendte Gold and Spice Souk. På den anden side er der et marked, hvor man kan købe tøj og mange andre ting.

Det er ikke dyrt at sejle på kanalen. Det koster kun 1 Dirham (omkring 2 kr.). Her kan man få et lille indblik i, hvordan Dubai så ud, inden det store olieboom i 1960’erne og 70’erne. I løbet af turen, kommer man forbi store træskibe, som, i mange år, har bragt krydderier og tekstiler til landet fra Indien. Sømænd tager forskellige elektriske apparater med tilbage til Indien, så bliv ikke overrasket over synet, af hundredevis af moderne køleskabe på skibsstavnene – en vanvittig kontrast!

Dubai 9

Dubai’s perledykkere

De første perledykkere slog sig ned ved Dubai Creek for hundredevis vis af år siden. Perlerne var fundamentet for økonomisk udvikling i byen. I de gode gamle dage (og det er faktisk ikke så lang tid siden), var perledykning byens økonomiske motor. I dag, er det klart turisme.

Hvis man interesserer sig for Dubais oprindelse, må man ikke misse det historiske kvarter, Al Bastakiya! Her slog persiske købmænd sig ned i det 19. århundrede, og de opkaldte området efter deres hjemby, Bastak. I dag er de oprindelige bygninger blevet restaureret med originale materialer som ler, muslingeskaller og kalksten. Kvarteret står i fascinerende kontrast til det moderne Dubai. Det føles som en helt anden verden i de smalle gader, omringet af typiske arabiske huse. Nu til dags er Al Bastakiya mere blevet et kuntsnerdistrikt, hvor ateliers, gallerier og museer skyder op overalt. Her er også virkelig god mad at finde på restauranterne, så man skal helt sikkert prøve et par traditionelle arabiske retter.

‘Do Buy’ – en traditionel souk eller et blændende indkøbscenter?

Hvad kan man især foretage sig i Dubai? Shopping, selvfølgelig! Her er så mange indkøbscentre, at de ikke kan tælles! De er allesammen noget ud over det sædvanlige, og prøver at overgå hinanden i både luksus og originalitet.

Guru Tip: Hvis man vil til Dubai mellem november og april, kan jeg især anbefale fire spektakulære steder. Besøg Global Village på Sheikh Mohammed Bin Zayed Road, som er et multikulturelt mødested med alle former for underholdning og muligheder for shopping for hele familien. Man bør også aflægge den famøse blomsterpark, Dubai Miracle Garden et visit, samt lysparken, Dubai Garden Glow i Zabeel Park. Det er den første glødende forlystelsespark i Mellemøsten. Prøv også at tage til champagnebrunch på et af byens luksushoteller, her bliver man behandlet som en ægte sultan.

Shopping er en virkelig speciel oplevelse i Dubai. Her finder man ikke kun gode ting i de klimatiserede shoppingcentre, men også i de traditionelle bazarer og souks. Det er helt sikkert værd at tage en tur til mindst et af dem. Et besøg i Gold and Spice Souk er et must, når man er i Dubai. Her er uanede mængder af guld, og mange butikker sælger kringlet dekorerede smykker, som man ikke kan købe i Europa. Man bør også gå en tur rundt på krydderi-markedet, som dufter af røgelse. Man bliver totalt overvældet af det kæmpe udvalg af krydderier. Når først man har besøgt souk’erne, ved man hvorfra Dubai har sit andet navn, “byen af guld”. De mange boder sælger alt, hvad man kan drømme om i guld. Men pas på! Det forventes virkelig af man krejler sælgerne. Nogle tager det endda som en fornærmelse, hvis ikke prøver at forhandle prisen.

Dubai 10

Dubai Mall – shopping med hajer

Man får den fineste shopping-oplevelse i Dubai Mall. Det er det størte shoppingcenter, og imponerer besøgende med dets fire etager, mere end 1,200 butikker og et kæmpestort akvarium i midten af bygningen. Dubai Aquarium & Underwater Zoo gør det muligt at se på hajer, piratfisk og rokker mens man er på indkøb. Akvariet rummer næsten 10 millioner liter vand, og er tre etager højt. Man kan endda gå igennem det. Gennem en lille tunnel under jorden, kan man “dykke” ned under havets overflade – bogstaveligt talt. Dykning er rent faktisk muligt. Her er hajerne harmløse, da der er tale om sandtiger-, rev- og zebrahajer. Man kan fodre dem fra kanten af akvariet eller fra et bur under vand.

Dubai 11

Jeg hørte en sjov historie, da jeg var på besøg. Mange indkøbscentre åbner kl. 6.00, selvom butikkerne først slår dørene op fra kl. 10.00. Det er så kondiløbere kan få sig en morgenløbetur. Hvad der lyder som en joke, er faktisk ret smart. Centrene er kæmpestore, og deres aircondition er slået til døgnet rundt. Om sommeren, og selv i de køligere vintermåneder, er det meget sundere at løbe i bygninger pga. den støvede ørkenluft udenfor.

Kulinariske Dubai – traditionelle måltider & moderne fusionskøkken

Når det kommer til gastronomi i Dubai, blev jeg virkelig overrasket. Der er virkelig alt hvad ens kulinariske hjerte kan begære. De uendelige valgmuligheder gør det næsten umuligt at vælge, hvad man skal have at spise. Man kan finde alt fra det traditionelle arabiske køkken, indisk, kinesisk og endda Tex-Mex til det trendy asiatiske fusionskøkken.

Der er utallige restauranter og bistroer i indkøbscentrene. Det er også meget populært at spise på hotelrestauranterne. Buffeterne, som er fulde af mange forskellige slags mad, er meget populære. Min absolutte favorit, er den asiatiske restaurant, Eau Zone i One&Only Royal Mirage, som har udsigt over hotellets himmelse poolområde. Jeg kunne også virkelig godt lide Thiptara, en thai-restaurant på det luksuriøse Address Hotel. Om aftenen kan man sidde lige foran poolen, for foden af Burj Khalifa. Når springvandene, Dubai Fountains begynder at danse til musik, føles det som at være med i en film.

Dubai 12

Det arabiske køkken – det skal prøves

Det traditionelle arabiske køkken bør helt sikkert være på listen over ting, som man skal prøve. Maden er som regel tilberedt med friske grøntsager, og med kikærter som base. Hummus’en er simpelt hen fremragende! Den er ofte serveret med lam og lækre salater. Jeg vil virkelig anbefale Barjeel Al Arab Restaurant i Bur Dubai. Her serveres friskgrillet, mørt kød, arabiske småretter som hummus, baba ganoush og ærtesuppe, samt fladbrød, fyldt med vinblade, og endda burgere med kamelkød… alle disse delikatesser smager utroligt godt!

Dubai 13

Kvaliteten på den gode mad har virkelig imponeret mig. Jeg var ikke på noget tidspunkt utilfreds, og maden smagte bare virkelig godt! Det er virkelig værd, at kaste sig ud i kulinariske eksperimenter.

Nattelivet i Dubai

De er også glade for at feste i Dubai, hvilket man måske ikke ville forvente i et land, hvor hovedparten af indbyggerne er muslimer. Nattelivet i Dubai blomstrer, men det er noget helt andet, end hvad vi er vant til i Europa. Det er ingen pubcrawls, da alkohol kun bliver serveret på hotellerne. Kun hotellerne kan få en speciel alkoholtilladelse, så de eneste barer og diskoteker finder man her. Her er dog mere en fart på! På de store hoteller, er der ofte flere forskellige barer og klubber, med forskellige genre af musik. Her finder man en blanding af arabisk musik og internationale hitlister. Det er temmelig dyrt at købe alkohol på hotellerne, men der er tit specialtilbud som happy hour, ladies night, og lignende.

Dubai 14

Mange af hotellerne i downtown Dubai har fantastiske tagterrasser hvor hvor man kan nyde aftnerne med cocktails og vandpibe. Hvis man leder efter en ekstraordinær udsigt, kan man reservere et bord på tagterrassen på TAJ Dubai. Man har direkte udsigt til det skinnende Burj Khalifa fra Treehouse Mediterranean Lounge & Bar. Når man først har sat sig ned her, får man lyst til at blive for evigt. Lige ved siden af, i samme bygning, finder man Milliardærpalæet. Hvis man vil se nogle splinternye luksusbiler, er en fantastisk aften sikret her.

Dubai 15

Dubai? Lad os komme afsted!

Et ophold i Dubai er helt sikkert meget specielt, og vil nok være temmelig usammenligneligt med tidligere rejseoplevelser. Byen er fuld af luksus, og bliver stadig ved med at overgå sig selv. Hvis man elsker shopping og glamour, er man på rette sted i den arabiske storby. Hvis du lige pludselig har fået en nyfunden lyst til at tage til Dubai, kan du finde alle de bedste deals på min blog. Jeg har fundet nogle gode last-minute-ture og hoteller i den vidunderlige arabiske metropol.