Sommerhuse ved Vesterhavet, husbåde i Kbh S, charmerende huse på Fyn eller nyrenoverede lejligheder i Aarhus. Dét og mere findes i denne artikel om Danmarks bedste Airbnb’s

Danmark er dejligt om sommeren. Uanset om du er til et hyggeligt sommerhus på Bornholm, en feriebolig ved Vestkysten eller en ferielejlighed i København er det dejligt at holde ferie i Danmark. Det eneste du skal er at pakke bilen og så sætte dig bag rettet. Som inspiration har jeg fundet nogle af Danmarks bedste ferieboliger til dig. Jeg har sørget for at finde lidt forskellige boliger frem fra gemmerne, så der er noget for enhver smag.

Mangler du yderligere inspiration til, hvor i Danmark du skal holde ferie, kan du læse min rejseartikel med Danmarks smukkeste byer.

Danmarks bedste AirBnB’s

Husbåd i København SLoftslejlighed i KøbenhavnStråtægthus ved Vesterhavet | Central lejlighed i Aarhus | Sommerhus ved Rågeleje |
Bindingsværkshus i Det Sydfynske ØhavFerielejlighed i Gråsten | Sommerhus på Bornholm |
Historisk hus på LangelandSommerhus ved Løkken |  Lejlighed i København | Byhus i Ebeltoft | Feriebolig i Skagen

Husbåd i København S

Charmerende husbåd i Københavns Sydhavn der er moderniseret indvendigt. Beliggende i havnen er der naturligvis et unikt view over vandet, men samtidigt er I kun 15 minutter fra lufthavnen, 15 minutter fra hovedbanegården og 5 minutter fra lækker natur.

Der er plads op til 4 gæster på husbåden, når sovesofaen foldes ud og madrasser tages i brug. Husbåden er i to plan, hvor underdelen har en hyggelig stue med tv og bibliotek. I kan ligeledes sole jer på dækket på én af de to terrasser.

Prisen er fra 970,- pr. nat.

 

Lækker loftslejlighed i København

En super smuk loftlejlighed i centrum af København. Her bor I tæt på Kongens Nytorv, Kongens Have, og begge gågader. Den perfekte lejlighed hvis du vil på en shoppetur eller sightseeing tur til hovedstaden. Lejligheden er stor og lys, og den er hyggeligt indrettet. Jeg er helt vild med hvordan du kan se træbjælkerne i væggene og i loftet, det har en helt særlig charme! Lejligheden har plads til 3 personer, og har en stor dobbeltseng og en sovesofa. Der er både badeværelse og køkken i lejligheden.

Lejligheden koster fra 720,- pr. overnatning.

Stråtægthus ved Vesterhavet

Det klassiske, danske sommerhus ved Vestkysten. Bliver det mere idyllisk? Dette store sommerhus ligger bare 300 meter fra Vesterhavet og strandstrand i Søndervig ved Rudkøbing. I derfor I køreafstand fra hyggelige Hvide Sande og. Fra husets terrasse kan du sole dig om dagen og lytte til havets brusen med et glas vin om aftenen. Huset har 3 værelser og plads til 6 gæster. Derudover har huset et køkken og et badeværelse. Sommerhuset scorer 5 ud af 5 stjerner på AirBnB fra tidligere gæster, der har holdt ferie her.

Sommerhuset koster fra 600,- pr. overnatning.

Central og nyrenoveret lejlighed i Aarhus

Hvornår besøgte du sidst Aarhus – den europæiske kulturhovedstad i 2017? Aarhus er en skøn by med masser af oplevelser, der bare venter på jer. Jeg har derfor fundet denne centrale lejlighed, der er helt perfekt til et romantisk weekendophold. Lejligheden er nyrenoveret og ligger centralt ved den botaniske have. Herfra er der ikke langt til ARos kunstmuseum, midtbyen og Latinerkvarteret.

Lejligheden har et enkelt soveværelse samt eget køkken og badeværelse. Her er plads til 2 gæster, og den koster kun fra 300,- pr. nat.

Sommerhus ved Rågeleje

Dette sommerhus ved Rågeleje ligger i et af Nordsjællands mest populære sommerhusområder, tæt på de lækre sandstrande ved Rågeleje, Tisvildeleje og Gilleleje samt den hyggelige havn i Hundested. Huset ligger i idylliske, grønne omgivelser og har en lys, moderne indretning.

Lejemålet her består faktisk at to huse, der tilsammen har 4 soveværelser og plads til helt op til 9 gæster. Der er derfor plads til hele familien eller en stor gruppe venner. Derudover har husene eget køkken, trådløst internet og en hyggelig pejs.

En ferie her i sommerhuset ved Rågeleje koster fra 790,- pr. overnatning.

Bindingsværkshus ved det Sydfynske Øhav

Dette idylliske hus ligger i smukke landlige omgivelser og har en skøn udsigt over vandet til Langeland. På trods af at være blevet renoveret indenvendigt i 20158, er huset så idyllisk, som noget kan være og er den perfekte base for en hyggelig efterårs- eller juleferie med familien.

Selve huset har ét soveværelse, ét badeværelse og eget køkken. Huset har plads til 4 gæster, der alle har fri adgang til at benytte haven og havemøblerne – dette inkluderer en grill. I haven finder I desuden en lille sti, der fører ned til vandet. På gården bor der, foruden udlejeren Lise, også hendes 3 venlige hunde, flere katte, 9 får og nogle høns. Så hvis dyr og smuk natur er noget for familien, er dette det perfekte sted at holde ferie.

En overnatning koster fra 500,-

Ferielejlighed i Gråsten med biograf og jacuzzi

Det sydlige Jylland kan altså noget særligt. Her er en helt speciel afslappet og hyggelig tilgang til livet, og en meget unik dialekt. Og så er det mere end bare grænselandet til Tyskland. Der er ikke uden grund, at Kongefamilie har boet her i mange år.

Netop Gråsten, hvor jeg har fundet en lækker ferielejlighed, husede Dronning Ingrid i mange år.

Lejligheden har plads til 4 personer, som kan nyde godt af blandt andet en hjemmebiograf, jacuzzi på badeværelset og en beliggenhed tæt på både strand og golfbane. Og hvis man vil på dagsture herfra, ligger Sønderborg og Flensborg ikke mere end 20 km væk.

Sommerhus på Bornholm

Jeg ELSKER at holde ferie på Bornholm. Her tilbragte jeg mange gode sommere, da jeg var barn. Svaneke er min absolutte yndlingsby, men Gudhjem er også helt særlig med de hyggelige bindingsværkshuse og udsigten over havet fra den store klippe.

Den første feriebolig på denne liste er da derfor også et sommerhus ved Gudhjem. Her bor I i smukke, grønne omgivelser samt tæt på Østerlars rundkirke.

Sommerhuset har plads til 2 gæster og koster fra 350 kroner per overnatning.

Historisk hus på Langeland

Sikke et fint hus! Dette er Rudkøbings ældste hus, hvilket blev bygget i 1600-tallet. Og nu har du muligheden for at tilbringe din ferie her. Huset har 2 soveværelser, plads til 4 gæster, badeværelse, stue og køkken og er på idyllisk vis kun opvarmet af en brændeovn. Huset har desuden en hyggelig, lille baghave, hvor I kan nyde en kop aftenkaffe.

Her i Rudkøbing og i omegnen kan I leje cykler, udforske de mange vandrestier, fiske eller ride på islandske heste.

Sommerhus ved Løkken

Løkken ved Vestkysten i Nordjylland er også en af Danmarks klassiske feriebyer, hvor man kan holde en skøn sommerferie. Her kan I gå på opdagelse i “ørkenen” ved Rubjerg Knude eller tage en tur i Fårup Sommerland. Derudover er der massere af muligheder for at tilbringe dage på stranden og spise masser af vaffelis.

Sommerhuset har god plads med hele 4 soveværelser og koster fra 669 kroner pr. overnatning.

Lejlighed i København

Står den på en storbyferie i København? Så kan man spare rigtig mange penge ved at leje en ferielejlighed i stedet for at bo på hotel i København. Jeg har derfor fundet denne lækre Frederiksberg-lejlighed, der ligger i den eftertragtede kommune og tæt på Københavns attrationer. 

Lejligheden har 1 soveværelse og plads til 4 gæster. Den koster fra 602 kroner pr. nat. Med i prisen får I daglig morgenmad og gratis wifi.

Mangler I inspiration til jeres tur, kan du læse min rejseguide til København lige her.

Byhus med havudsigt i Ebeltoft

Ebeltoft – en af Danmarks hyggeligste byer. Dette idylliske hus ligger i Ebeltofts bymidte, ikke langt fra Ebeltofts fine rådhus samt adskillige bindingsværkshuse. På bagsiden af huset ligger en ugeneret terrasse med havudsigt til Vigen. Holder I sommerferie i Ebeltoft skal I huske at komme forbi ruinerne af Kalø Slot samt tage en tur i Skandinavisk Dyrepark. Lige nu kan I spare penge på éntrebilletterne til Skandinavisk Dyrepark med dette tilbud, jeg har fundet.

Huset har med 1 soveværelse plads til 2 gæster og koster fra 476 kroner pr. overnatning.

Feriebolig i Skagen

Denne feriebolig ved Kattegat har plads til hele 12 gæster! Det er derfor muligt at tage hele familien med på ferie. Boligen er fordelt på 2 etager og ligger oven på en bagerforretning. Man skal derfor ikke gå langt efter morgenbrød. Lejligheden har en enorm tagterrasse, der er perfekt til solbadning. Her er I desuden kun 5 minutter fra strand, havn og bycentrum.

Lejligheden koster fra 1.000 kroner pr. nat.

Har I fundet en fed airbnb som endnu ikke er på denne liste? Så giv min en kommentar i feltet herunder 🙂