Opdateret 30. maj 14:57

Tyskland største forlystelsespark, Europa Park, blev lørdag den 26. maj ramt af en voldsom ildebrand. En brand brød ud i en lagerhal tæt på forlystelsen The Pirates of Batavia, som den siden bredte sig til. I alt kom fire personer, to brandmænd og to ansatte til skade ved branden i forlystelsesparken, der ligger i det vestlige Tyskland ved byen Rust. Alle fire var dog i stand til at forlade hospitalet efter en kort medicinsk behandling.

Vidner så flammer skyde op i helt op til 15 meters højde og røgen kunne ses fra mere end 30 kilometers afstand. Branden fra lagerhallen bredte sig til forlystelsen The Pirates of Batavia,
der siden brændte ned. Det samme gjorde store dele af det skandinaviske område. Områderne Norge og Holland er totalt nedbrændt.

Op imod 500 brandfolk og andre indsatskræfter kæmpede imod branden, som først kom under kontrol sent ud på natten til søndag. Næste dag kunne parken dog genåbne, naturligvis med det beskadige området afspærret for de besøgende.

Omkring 25.000 gæster besøgte parken, da branden udbrød. Men altså blot 4 personer, heraf ingen gæster, kom til skade.

Fakta om Europa Park

Europa Park er Tysklands største forlystelsespark, og den næst mest besøgte forlystelsespark i Europa efter Disneyland Paris®.
Parken, som ligger vest Rust tæt på Strasbourg og Freiburg, åbnede i 1975 og dækker et areal på 950.000 m2. i 2015 besøgte mere end 5,5 millioner parken – det svarer til hele Danmark.

Lige nu er det måske ikke så oplagt at besøge Europ Park, men Holidayguru.dk har også tilbud på andre forlystelsesparker i både Danmark og resten af verden. Se dem her