At tage på en feriemesse er som at rejse jorden rundt på utroligt kort tid. Det ene øjeblik står du og smager på spansk tapas, mens du i baggrunden kan høre den hyptoniserende rytme fra caribiske olietønder. Og i det næste øjeblik kan du være igang med at indrette din ferie i en campingvogn eller afprøve det aktive ferieliv med kajak i en pool.

Hvad er Ferie For Alle

Jeg er selv rigtigt glad for at bruge internettet, når jeg skal finde inspiration til rejser. Og ikke mindst finde billige rejser online. Men dét at gå rundt på en messe og bruge alle sanserne til at suge oplevelsen ind – dét vækker virkeligt mere end noget andet mit indre rejsegen.
Det ene øjeblik står du og smager på spansk tapas, mens du i baggrunden kan høre den hyptoniserende rytme fra caribiske olietønder. Og i det næste øjeblik kan du være igang med at indrette din ferie i en campingvogn eller afprøve det aktive ferieliv med kajak i en pool.

Spar penge på din næste ferie

Det er præcis det, som messen Ferie For Alle går ud på – at prøve ferierne af på egen krop, før du rent faktisk tager afsted. Ja, det lyder lidt utænkeligt, men på Ferie For Alle er det muligt. Over 1.000 udstillere fra alle rejserbrancher fordelt på mere end 400 stande i 13 messehaller fortæller vidt og bredt om, hvilke feriedestinationer der hitter i år.
Jeg behøver vel ikke engang nævne, at der penge at spare på at booke ferier?

Hvornår er Ferie For Alle

I år finder denne kæmpe feriemesse, som faktisk er Skandinaviens største feriemesse sted fra fredag den 23. februar til søndag den 25. februar i Messecenter Herning.

Åbningstider og adresse

  • Fredag 23/2: 10:00 – 18:00
  • Lørdag 24/2: 10:00 – 18:00
  • Søndag 25/2: 10:00 – 17:00
  • MCH Messecenter Herning
    Vardevej 1
    7400 Herning
  • Køb din billet

Med en messe på mere end 60.000 m2, kan det være svært at opleve det hele på én gang. Du kan derfor med fordel booke billet til flere dage, hvis du vil have hele oplevelsen med. Priserne for en dagsbillet er 100,- for en voksen og 10,- for et barn (5-12 år). Men det er også muligt at købe en efter-15-billet til 50,-

Og hvis du virkeligt er dedikeret til campinglivet, så kan du blive en del Vintercamp og booke én af de 1.500 campingpladser, der vil være i forbindelse med messen.

Du kan læse meget mere om Vintercamp, billetpriser og yderligere info på FerieForAlle.dk.

Ingen messer uden konkurrencer  – vind partout armbånd til Ferie For Alle eller rejser

Et lille gurutip: Deltag i deres sociale medie-konkurrencen og upload et selfie-billed på enten Facebook eller Instagram med hashtaget #ferieforalle18 inden den 21. februar klokken 18:00, så deltager du automatisk i konkurrencen om partout armbånd for fem personer til alle tre dage. Endda inklusiv gratis forplejning på udvalgte temarestauranter samt mulighed for gratis overnatning i egen campingvogn på pladsen bag hallerne.

Men her stopperne konkurrencerne ikke. Hvis du køber billet i god tid, så deltager du også automatisk i lodtrækningskonkurrencerne om:

  • 2 x 5.000,- gavekort til Small Danish Hotels – den 2. februar – Vinderne er fundet og blev Else fra Esbjerg og Randi fra Esbjerg V
  • 1 x 10.000,- gavekort til Africa Tours – den 16. februar

Hvorfor Ferie For alle

Det siger næsten sig selv. Udstillere fra alle grene af rejsebranchen kommer. Og de kommer både med tilbud, info og det, som jeg bedst kan betegne som hyggeligt gøgleri. At tage på en feriemesse er som at rejse jorden rundt på utroligt kort tid.
Du går bogstaveligt fra det ene hjørne af verden til det andet hjørne af verden på under et øjeblik. Samtidigt har alle udstillere hver deres måde, at fortælle, vise og ikke mindst overbevise om, hvorfor du skal på ferie til lige netop deres destination.

Mit bedste tip er, at du endeligt ikke skal holde dig tilbage. Det værste du kan gøre mod dig selv, og faktisk også udstillerne, det er at være beskeden. Smag på deres mad, prøv deres aktiviteter, lyt til musikken og stil alle de spørgsmål du har – det vil både du og udstillerne få en meget bedre oplevelse af.

En feriemesse er en feriefestival!

FerieForAlle_logo_2018_outline_DK