Der sker altid et eller andet i Berlin, så det er ikke overraskende, at den tyske hovedstad er en af de mest populære byer at rejse til. Uanset om du tager afsted for at opleve historiske seværdigheder, det vilde natteliv eller shoppe, så er en weekendtur i Berlin en god ide. Da der er en masse ting at opleve og opdage, har jeg samlet nogle tips, der sikrer to fantastiske dage i byen. Med disse kan du både se de vigtigste seværdigheder og nyde byens stemning.

Udover must-see-seværdigheder, så vil jeg også afsløre et par af mine hemmelige tips til Berlin. De er især gode, hvis du vil opleve nogle af de cool steder, der er lidt gemt væk. Hvad med et besøg på den tidligere jødiske pigeskole, der nu er et kulturelt forum med flere forskellige gallerier og restauranter. Kig forbi og bliv inspireret af det geniale koncept – lækker mad, hyggelige barer, interessante gallerier og museer – alt sammen indenfor i imponerende historiske bygninger.

a_berlin_schifffahrt

Overblik over mine Berlin-tips

  • Tur til Berlin | Seværdigheder i Berlin – highlights | Mad i Berlin – kulinarisk mangfoldighed
  • Berlin – et sandt shoppingparadis | Sommer i Berlin – Temeplhof – Svøm i vandet – Open-air klub
  • Berlins natteliv -Fest til den lyse morgen

Turen til Berlin

Vi ved allerede, at alle veje fører til Rom, men der er faktisk også rigtig mange, der fører til Berlin. Du kan besøge byen og dens 3,5 millioner indbyggere i bil, bus, tog og fly. Men – hvis du kun har en weekend i Berlin, så anbefaler jeg at flyve dertil. Det er den hurtigste og ofte billigste måde at komme til byen. Når du ankommer, vil du få en fantastisk udsigt over byen – Fjernsynstårnet på Alexanderplatz (den højeste bygning i Berlin med 368 meter) vil byde dig velkommen. Både Berlin Tegel lufthavn og Berlin Schönefeld lufthavn har gode trafikforbindelser, så efter din flytur kan du hurtigt komme videre ind til byen.

Fra Berlin Schönefeld lufthavn (omkring 18 kilometer fra byens centrum) kan du komme med regionalt tog ind til Alexanderplatz på cirka 20 minutter. Der er også bus 171, der kører direkte til Rudow U-Bahn station. Du kan også trygt rejse fra Berlin Tegel lufthavn med bus og U-Bahn. Bus 109 og 128 kører dig til Kurt-Schumacher-Platz U-Bahn station, hvor du kan skifte til linje U6 eller U7. Du kan også hoppe på en JetExpressBus TXL, der vil transportere dig hurtigt ind til byen og hovedbanegården. Hvis du skal i retning mod Berlin Zoo, så tag Expressbus X9, som kun stopper undervejs, hvis man spørger.

Artikelbild_Berlin_Brandenburger_Tor_Sonnenschein

Seværdigheder i Berlin – highlights

Før du starter din sightseeing, så skal du købe dig et Berlin WelcomeCard. Dette inkluderer gratis transport med bus og tog, rabat på kultur- og touristattraktioner og et kort over byen, der kan stoppes i lommen. Du kan købe Berlin WelcomeCard i touristinformationer og billetautomater.

Der er rigtig mange seværdigheder i Berlin – du kan ikke nå dem alle på en weekend! Mit råd for at få det bedste førstehåndsindtryk: tag bus 100 og kør forbi de vigtigste seværdigheder i hovedstaden, som Rigsdagsbygningen og Schloss Bellevue – en god og stor rundtur for få penge.

Du skal helt sikkert også se Brandenburger Tor på Pariser Platz.  Herfra har du udsigt hele vejen til Siegessäule (Sejrssøjlen), og hvis du kigger mod øst, kan du se ned af den smukke boulevard: Unter den Linden. Du bliver nødt til at huske at træde et par skridt tilbage, når du står foran Brandenburger Tor, for på toppen sidder den imponerende Quadriga statue. Du skal også opleve udsigten fra toppen af Rigsdagsbygningen. Når du er i området, skal du se Mindesmærket for Europas myrdede jøder – det er en bevægende oplevelse at gå stille og roligt igennem her.

Du burde også planlægge en tur til Checkpoint Charlie på Friedrichstraße, det verdenskendte checkpoint fra da Berlin var delt i to. Intet er, som det originalt var, da det blev revet ned i 1990. Men en kopi minder om den tidligere grænse mellem øst og vest. Tag på en rejse til fortiden med kunstneren Yadagar Asisi – på et 900 m² stort vægmaleri har Asasi skildret en fiktiv novemberdag i 1980’erne. Fra en meterhøj platform kan du suge alle de historieske minder ind.

Der er ikke meget tilbage at se af Berlinmuren – noget af det sidste er mellem Ostbahnhof og Oberbaumbrücke på Mühlenstraße. Denne del af muren er nu et stort udendørs galleri, East Side Gallery. Kunstnere har malet siden 1990, lige efter Berlinmurens fald. Tag U-Bahn eller S-Bahn til Warschauer Straße eller Ostbahnhof, køb drikkevarer på stationen og tag en spadseretur forbi de 106 kunstværker. Hvis du vil vide mere om Berlinmuren, så besøg mindesmærket for muren på Bernauer Straße 111.

Du kan tage på sejltur ned af floden Spree direkte fra East Side Gallery -der er masser af både at vælge mellem. Du kunne f.eks. stå af ved Museumsinsel, for kulturinteresserede er dette et must! Der er mange museer, der alle er omgivet af floden. Det er nærmest svært at vælge! Mit tip er: besøg DDR Museet. Det er ikke et kedeligt og støvet sted! Et af de mest populære musser i Berlin er Pergamonmuseet, hvis navn henviser til det kendte kunstværk: Pergamonalteret. Med dit Berlin WelcomeCard får du rabat på indgangen.

Hvis du vil på en lille gåtur, så er Hackeschen Höfe det perfekte sted at gøre det. Komplekset, der består af 8 sammenhængende baggårde i Spandauer Vorstadt (S-Bahn Hackescher Markt) er især hyggeligt at besøge om aftenen, hvor alle facaderne er lyst op. Her finder du små butikker, gallerier, en biograf og forskellige restauranter, natklubber, lejligheder og kontorer.

Mad i Berlin – kulinarisk mangfoldighed

Berlin tilbyder et enormt udvalg af kulinariske oplevelser. Du finder unikke restauranter overalt, og du kan finde mad fra hele verden i Berlin. Det er simpelthen en multikulturel by, og det er en af grundene til, at Berlin er så cool! Du kan få den bedste kebab ved Mustafa’s Gemüse Kebab, snup en krydret burger hos Zsa Zsa Burger, og det er værd at besøge Taleh Thai, hvis du er fan af thaimad, og… ja – Berlins liste med lækre spisesteder fortsætter! Men der er en ting, som du ikke må glemme. Hvad er et besøg i Berlin uden currywurst? Bare følg din næse og se, hvor den længste kø er. På den måde finder du helt sikkert et godt sted.

Berlin – et sandt shoppingparadis

For de fleste turister i Berlin er et smut i Kaufhaus des Westens helt i orden, og bestemt også en let måde at brænde sine penge af på. Jeg vil i stedet for anbefale Secondhand in the Garage – her er der masser af tøj til individuelle priser. Prøv det! Adressen er Ahornstraße 2 i Schönefeld.

Leder du efter den der helt specielle Berliner-stemning? Prøv at kigge forbi Boxhagener Platz i Friedrichshain. Boxi, som berlinerne kalder det, er placeret i det berømte område omkring Simon-Dach-Straße. Loppemarkedet er fyldt om søndagen. Selvom det ikke er så stort som loppemarkedet i Mauerpark, så har det mere charme og karakter med blandingen af kunstnere, gademusikere, lokale og turister.

Ved Alexanderplatz finder du Alexa shoppingcenter, der har det største udvalg af butikker i byen, og derude er der også et madhjørne med 17 forskellige madsteder. Og det er ikke kun shopping og mad, der er et underholdningsområde, hvor der sker forskellige events.

 

Sommer i Berlin

Selvom sommeren i Berlin ikke længere er en hemmelighed, så er der stadig mange turister, der ikke er klar over, hvor fantastisk sommeren i Berlin kan være. Når det bliver varmere, bliver Berlin blot mere cool og smukkere end før. Folk tager i parker for at grille, solbader ved pools, sidder på caféer og restauranter og hygger sig indtil den lyse morgenstund. Om morgenen, når de lyserøde skyer kommer frem, og solen stiger op, så får du det smukkeste Berlin at se. Før jeg viser dig 3 gode steder at tilbringe sommeren i Berlin, har jeg et andet lille tip til dig: Når du er i Berlin, så læg vejen forbi Tanne B. Denne café er rigtig god, og så har den endda is, der er veganer-venligt!

Tempelhof Field

Den tidligere lufthavn i Tempelhof er i dag en park i centrum af byen. Tempelhof Field strækker sig over 303 hektar, og der er masser af plads til afslapning, forskellige aktiviteter som fodbold, minigolf, badminton, cykling og skating. Der er tre områder, der er dejlig rene, og hvor du kan grille, som er perfekte til en lækker frokost. Den nemmeste måde at komme hertil er med S-Bahn til Tempelhof station -herfra er der kun 3 minutters gang til indgangen på Tempelhofer Damm. Parken er åben hver dag fra 7.30 til 17.00.

Berlin_Tempelhof_72316126

Svøm i vandet

Wahnsee er en stor sø, som tiltrækker utallige svømmere og solbadende mennesker hvert år. Ved Wannsee er der en 1,000 meter lang strand med masser af solsenge, og du kan også leje en båd. Der er plads til alle, uanset om du kommer med dine venner eller familie. Der kan blive lidt fyldt med mennesker, men søen er trods alt placeret ved en storby. Men selv når der er mange mennesker og travlt, så kan du stadig nyde nogle dejlige timer i solen. Entre er 5,50 euro pr. person.

Haubentaucher Open-Air Klub

Dette er det nye sommersted i Berlin. Ved siden af den 20 meter lange pool, der kan benyttes i løbet af dagen, er der en øl-have og et lounge-område, hvor du kan slappe af og nyde en kold øl. Der sker også en masse forskellige events her. Et godt alternativ til Badeschiff Berlin.

Berlins natteliv – Fest til den lyse morgen

Alle ved, at denne livlige metropol ikke sover om natten. Der er pubber og klubber i stort set alle områder af Berlin – nogle gode eksempler er  Zur letzten Instanz, en af de ældste pubber gemt i slutningen af  Parochialstrße, og Ritter Butzke, som er gemt væk i et massivt bygningskompleks i Kreuzberg (Ritterstraße 24).

Et hemmeligt tip: Jeg anbefaler på det kraftigste Cassiopeia i Friedrichshain. Det tidligere tog-lager er blevet omdannet til et sted, der er helt unikt – to klubber med livemusik, fester og festivaler, der alle sammen sikrer, at du får en sjov aften. Du kan også slappe af i den hyggelige øl-have.

Biograf-elskere vil få valuta for pengene i Insel open-air biograf, og til de af jer, der godt kan lide at være lidt mere aktive, I kan vælge mellem at stå på skateboard i Skaterhalle eller prøve kræfter med Kegel, et tidligere vandtårn, du kan kravle op ad.

Hvis du stadig ikke vil i seng om morgenen, så kan du i weekenderne feste videre på Golden Gate (tag S-Bahn til Alexanderplatz eller Jannowitzbrücke). Der er endnu en ting, du heller ikke må misse. En bar med tag-terrasse, hvilket bliver mere og mere populært. Min favorit er Roof Garden på toppen af House of Weekend. På den 26 meter lange tag-terrasse på 15. etage kan du feste på House of Weekend club. Og selvom temperaturen daler en smule, så kan du sagtens blive heroppe – der er varme i bænkene.

Hvis du er ligesom mig, så vil du ikke kunne vente på at komme tilbage til Berlin efter dit første besøge i denne levende og mangfoldige by – lad os se det i øjnene, en tur til Berlin er altid et hit!