Er du forelsket? Så jeg har en perfekt idé til dig. Jeg er sikker på, du allerede har set alle de forskellige broer med farverige hængelåse på? Det er “kærlighedslåse,” der symboliserer evig kærlighed.

Normalt vælger et par en fin lås sammen og får deres navne og måske en speciel dato indgraveret på den, før de begiver sig mod den udvalgte bro. Et eller andet sted i udlandet ville være ret cool, ikk? Forestil dig at forevige jeres kærlighed på en bro i jeres yndlingsby … Hvor romantisk!

Artikelbild_Paris_Liebesschloss-707x471

7 steder hvor I kan hænge jeres kærlighedslås

Selvfølgelig behøver I ikke at begrænse jer til kun ét sted, I kan sætte en kærlighedslås op hvert sted! Jeg har fundet de fedeste steder her …

Köln | Helsinki | New York | London | Paris | Prag | Tokyo

Kölns Hohenzollernbrücke

Hvis Tyskland er dit yndlingsland, hvorfor så ikke vælge en af Tysklands store byer til at forevige jeres kærlighed? I Köln vil du være tryllebundet af kærlighedslåsene fra det øjeblik, du ankommer! Hvis du kommer med tog, så vil kærlighedslåsene komme til syne, før toget standser ved hovedbanegården. Hohenzollernbrücke er nok det mest berømte sted i Tyskland til at hænge din lås. Tilbring dagen med en romantisk gåtur langs Rhinen og besøg Kölns Domkrike, før I placerer jeres lås. Den perfekte dag for et forelsket par! Alternativt kan du vælge Thalkirchner Broen i München, eller Oberbaumbrücke i Berlin eller Michaelisbrücke eller Schwanenwikbrücke i Hamborg.

Artikelbild_Köln_Dom_Breucke_Sonnenuntergang_mini-707x471

Helsinkis kærlighedsbro

En kærlighedslås i Helsinki? Hvor romantisk! Kærlighedsbroen – Rakkauden Silta –  i Helsinki lyder ikke blot godt, den er også flot at se på. Her finder du hundredvis af kærlighedslåse hængende side om side. Hvis du planlægger en ferie i den finske hovedstad, så bør du helt sikkert holde pause her for at placere en lås. I lang tid var det forbudt at sætte låse på broen, men nu er det officielt tilladt. Hvor dejligt for alle de forelskede par, og derover så ser det bare sødt ud!

Artikelbild_Helsinki_Stadt-2-707x471

New Yorks Brooklyn Bridge

Ville det ikke være fantastisk, hvis du vidste, at din lås hang på Brooklyn Bridge i New York? Det ville faktisk være det perfekte bevis på kærlighed … Så hvorfor ikke ?! Du kan vedhæfte en lås på Brooklyn Bridge, selvom det faktisk ikke er 100% tilladt … Hvis du er uheldig, kan det være, at din lås bliver skåret af, fordi alt for mange låse lægger pres på broen og forårsage skader. Om det er et dårligt varsel eller ej, er jeg ikke helt sikker på!

Artikelbild_New_York_4-707x471

Londons Millenium Bridge

Er du forelsket i London? Et andet hotspot for kærlighedslåse er Millenium Bridge i London. Siden genåbningen har du kunne se masser af kærlighedslåse her, der har de sødeste budskaber om kærlighed på sig. Vær sikker på, at din lås har plads omkring sig, så du kan finde den igen i fremtiden!

London-707x471

Pont des Arts, Paris

Selvfølgelig! I Paris er der også et sted til kærlighedslåse, hvad ville du forvente i Kærlighedens By? Der er så mange låse på Pont des Arts, de ser så smukke ud, men desværre er de også langsomt ved at blive taget ned, fordi de er for tunge for broen. Men der er knap nok plads til flere låse alligevel! En ny bro skal vælges … Tag en tur med din udkårne igennem byen, se Eiffeltårnet og placer jeres lås på en bro. Så kan du forlade byen og være sikker på, at jeres kærlighed er låst fast i alt evighed.

Artikelbild_Paris_Notredame_Liebe-707x473

Kampas Broen, Prag

Et af de mest romantiske steder i Prag er Kampas Broen. På broen, der forbinder romantiske, små gader, er der en masse kærlighedslåse. Desværre er dette ikke længere et insider-tip, da låse placeret af besøgende fra hele verden hænger her. Jeg er sikker på, at du stadig kan finde et sted til din kærlighedslås på broen. Ellers er der masser af andre broer i Prag, som man kunne hænge sin kærlighedslås på. Generelt er øen Kampa i Prag et besøg værd, da der er masser af romantiske steder.

kampas-brücke-707x471

Tokyo Dome, Tokyo

Vil du have noget andet end en bro? Så kan du også hænge din kærlighedslås på Tokyo Dome. Det usædvanlige ved dette er, at Tokyo Dome faktisk er et populært baseballstadion, men også afholder mange koncerter, udstillinger og sportsarrangementer. Der er også en lille park omkring Tokyo Dome, så efter en dag i parken, kan du hænge din hængelås her. Lidt anderledes, men stadig meget romantisk!

tokyo-dome-707x471

Et tip fra mig: Nogle gange kan det være svært at finde en lås, hvor du er, så hvis du ønsker at sætte en lås et eller andet sted, så er det bedst at have den med hjemmefra. Denne tradition for kærlighedslåse er dog noget kontroversielt. Nogle siger, at man ikke skal sætte flere låse på broer, da det øger broens vægt og kan få det hele til at kollapse. Mens andre finder låsene fine og kan ikke se nogen fare i at bevise deres kærlighed. Du bør selv tage stilling til, hvad du synes om denne tradition, og hvor vigtig et bevis på kærligheden er. For nogle er det teatralsk, for andre romantisk, da du efterlader en del af dit hjerte i en anden by. I sidste ende er det op til den enkelte, om kærligheden skal fastlåses.