Her kan du læse min liste over de bedste (efter min mening) solorejsende hostels i London. Her er alt fra hipster, til klassisk til fest hostels – så det er bare om at komme afsted!

London er en drømmedestination for mange – og det er en super fed by at besøge som solorejsende. Men hoteller kan godt være dyre, hvis du rejser alene. Så derfor har jeg lavet en liste til jer over cool hostels i London. Hostels er en fantastisk måde at møde nye mennesker på, og du kan ofte finde nogen som du kan opdage byen sammen med. Hvad enten du leder efter et hipster hostel eller et sted at feste – så har London (og denne artikel) noget for dig!

 

5 Hostels i London for solorejsende

1. Wombat’s City Hostel | 2. Clink78

3. SoHostel | 4. St. Christopher’s Village | 5. Palmer’s Lodge

1. Wombat’s City Hostel

Selvom dette Hostel først for nylig blev lanceret, er det allerede et af de mest populære hostels i London. Wombat’s City Hostel ligger kun få minutters gang fra Tower Bridge og Londons Rådhus. Hostelet tilbyder hyggelige værelser med komfortable træsenge. Der tilbydes gratis linned til alle gæster, og WiFi er tilgængeligt i hele vandrehjemmet. Når du checker ind får du en lækker velkomstdrink, og den receptionen er åben hele døgnet, så du aldrig behøver at mangle noget. Du har også adgang til kort over London, så du let kan planlægge hvad du vil se i storbyen. Du kan også nyde en gratis morgenmad hver morgen før du begiver dig ud på eventyr. Du kan booke dig ind på hostelet her.

2. Clink78

Med sin bekvemme og centrale beliggenhed, samt alle de faciliteter man kunne ønske sig, er Clink78 et af de bedste vandrehjem i London efter min mening. Bygningen var tidligere en retsbygning, men den er for nylig blevet totalt renoveret. Her bor du tæt på både Eurostar og National Rail services, og Undergrunden ligger også tæt på. Her kan du vælge mellem enten private eller delte værelser, med ensuite badeværelser til hvert værelse. Der tilbydes gratis linned og gratis WiFi til rådighed. Der er gratis morgenmad hver dag mellem 7 og 10, men ellers kan du hænge ud i den livlige bar, eller i fællesrummet hvor du kan mingle med de andre beboere. Her kan du bl.a. spille spil. Hostelet arrangere også daglige guidede ture i London. Der er sikkerhedstjeneste på plads på hostelet fra kl 9 om aftenen, så du kan være tryg hele natten. Du kan booke hostelet her.

3. SoHostel

Det store SoHostel, med plads til over 300 gæster, kun få minutter fra Oxford Street, Soho Square og Leicester Square! Dette nye hostel er definitionen af perfekt belliggenhed, blandet med budgetvenlig luksus. Her kan du bestille private værelser eller du kan vælge at bo på sovesale. Der er også mulighed for privat eller fælles badeværelser. Hver morgen serveres der morgenmad, men hvis du vil tanke lidt op i løbet af dagen, er der snackmaskiner i fællesområderne. Der er også både vaskemaskine og tørretumbler til rådighed. Tv-stuen er en favorit blandt gæsterne, og det er da også her de samles for at hygge og møde nye mennesker, ellers kan du feste i pubben i kælderen, hvor lydniveauet er en tand højere. Her er tit live-musik og Karaoke. Hvis SoHostel lyder som noget for dig, så kan du booke en seng her.

4. St. Christopher’s Village

Dette fest hostel blev grundlagt i 1999 og har været populært lige siden. Det blev tildelt Londons Best Budget Accommodation 2008. St. Christopher’s Village har en social atmosfære som er helt vanedannende. Her er det nemt at møde nye mennesker, uanset om det er i hostelets natklub, til en af de daglige fester, eller på den verdensberømte Belushi’s Bar. På Belushi har de tit DJs til at spille, og de servere billigt mad og drikke, og du kan give den gas på karaoke maskinen og meget mere. Hvis du er til en mere chill-atmosfære kan du slappe af i “Chill-Out” rummene. Der bliver dagligt gjort rent, og du kan vaske og tørre dit tøj på hostelet også. Fest løs på St. Christopher’s Village her.

5. Palmer’s Lodge

Den victorianske atmosfære er blevet et kendetegn for Palmer’s Lodge Hostel i London. Mange gæster vælger år efter år at komme tilbage til Palmer’s Lodge for at nyde hostelets faciliteter. Hvad enten det er det opmærksomme personale, den livlige pub i kælderen, renheden, eller den smukke æstetik, så imponere Palmer’s Lodge over hele fladen. Senge redes dagligt for gæsterne, og du kan trække et gardin for din køje, hvis du ønsker mere privatliv i sovesalene (det er perfekt for solorejsende). Fra Palmer’s Lodge kommer du hurtigt med Undergrunden til Oxford Street eller Westfield, hvor du kan shoppe på livet løs. Book dit ophold på Palmer’s Lodge her.