I Wales er en oldgammel tradition ved at vinde frem igen. Nemlig traditionen med en udvalgt landsbyboer og et hestekranie. Traditionen kaldet Mari Lwyd stammer fra en tid før Wales var et kristent land og har derfor oprindeligt ikke noget med den kristne jul at gøre. Traditionen Mari Lwyd falder dog sammen med juledagene, så i dag er traditionen ved at blive en integreret del af julefejringen.

Mari Lwyd går ud på, at en uheldig landsbyboer bliver udvalgt til at balancere et afskallet hestekranie på en pind, imens personen trækker “hesten” igennem byen til de andre landsbyboeres store fornøjelse. Hestekraniet får klipset et par falske ører og øjne på samt festlige tøjler og højlydte klokker, så det kan høres i hele byen, når “hesten” kommer forbi. Landsbyboeren og hans hest går på denne måde fra dør til dør igennem landsbyen og læser digte op på det traditionelle walisiske sprog. Herefter bliver det hurtigt lidt af et optog, når landsbyens øvrige indbyggere begynder at følge med på hestekraniets tur gennem landsbyen, og traditionen giver anledning til sang, dans og massere af alkohol. I et par hundrede år blev traditionen lagt på hylden, da den til sidst gik hånd i hånd med et overdrevent alkoholindtag, hærværk og voldelige optøjer, men den er nu ved at vinde frem igen.  

carrousel – Copy

Er du blevet fristet til at rejse på juleferie? Vi har heldigvis massere af dem lige her.

Følg vores julekalender dagligt

Mobile_im_Deal_1520x380