Synes du, almindelige hoteller er for kedelige? Vil du hellere checke ind et helt andet sted? I så fald vil du være vild med denne artikel, for jeg har fundet et par anderledes steder at overnatte! På følgende fem hoteller kan du nemlig sove ude under åben stjernehimmel! Hvem har brug for et kedeligt hotel, når man kan sove midt i naturen?

nkwichi
Foto: Nkwichi Lodge

Amangiri Resort, Utah

Amangiri Resort i den amerikanske stat Utah er som paradis for naturelskere. Hotelkomplekset er beliggende i et imponerende område med store sten, som danner en virkelig smuk baggrund. Det betyder, at komplekset nærmest kunne være en del af landskabet, da det blender perfekt ind i naturen! Hvis man checker ind på hotellet her, har man valget imellem forskellige suites, som alle tilbyder en fantastisk udsigt til de smukke omgivelser. Men det absolutte højdepunkt er den fritstående seng uden for hotellet, hvilket sikrer en uforglemmelig nat. Sky Lounge, som den kaldes, koster got nok en smule mere end de almindelige suites, men hey, det er ikke hver dag, du får chancen for at sove så smukt!

Photo: Aman Resort
Foto: Amangiri Resort

Loisaba Star Beds, Kenya

Som navnet afslører, venter der en ret speciel overnatning for dem, som bor på Loisaba Star Beds. Der er ikke værelser her som sådan – i stedet er der otte platforme med en seng, som hver især er hævet op på stylter! Fra de enkeltstående senge har gæster en perfekt udsigt til de fænomenale omgivelser og Uaso Nyiro-floden. Det er ret fantastisk! Hvad er bedre end at sove i et naturreservat? Det er ikke muligt at komme nærmere naturen.

starbed-707x473
Foto: Loisaba Hotels

Null Stern Hotel, Schweiz

Det er ikke kun i helt fremmede og eksotiske lande, at du kan finde ekstraordinære steder at overnatte – de findes også i eksempelvis Schweiz. Det forholdsvis nyåbnede Null Stern Hotel i Safiental tilbyder sine gæster en seng mellem enge, bjerge og marker. Her kan du virkelig blive ét med naturen og tilbringe nogle romantiske timer i tosomhed. Til at sørge for, at I har alt, hvad I behøver, er der 24-timers butlerservice, det er super luksus! Hvis du leder efter et par uforglemmelige nætter under stjernehimlen i Europa, er du kommet til det rigtige sted.

null-stern-707x529
Foto: Null Stern Hotel

Nkwichi Lodge, Mozambique

De, som vælger at bo på Nkwichi Lodge ved Malawisøen vil sikkert aldrig glemme det! Det bjergtagende hotel tilbyder ikke bare otte private strande og luksushytter, men også en Star Bed med udsigt til Malawisøen. Selvom denne perle af et hotel ikke er blandt de billigste, er det vist det hele værd for beliggenheden, hva’? Når man ser på en udsigt som denne, er det svært ikke at blive mundlam!

nkwichi-lodge
Foto: Nkwichi Lodge

Kagga Kamma Private Nature Reserve, Sydafrika

Kagga Kamma Private Nature Reserve nær Kapstadt får naturelskere i dén grad værdi for pengene! Her kan du sove i såkaldte Open Air Rooms, som er beliggende direkte for foden af klippeformationer i sandsten. Fra din suite har du en fuldstændig spektakulær udsigt til det omkringliggende landskab, og du kan fuldt ud nyde naturens tilstedeværelse. Om man så har lyst til rent faktisk at sove, når man har så fantastisk en udsigt, er en helt anden sag!

5 senge under åben himmel
Foto: Kagga Kamma

Disse senge under åben himmel slår helt benene væk under mig. Hvorfor opholde sig i kedelige hotelværelser, når der findes så mange vidunderlige steder at indlogere sig? Disse “stjernesenge” skal i hvert fald på min bucket list!