Nu er det snart sommerferie, og mange af jer rejser til udlandet for at nyde et par ugers ferie fra arbejdet. Sommerferien handler om at slappe af og genoplade i solen, men for nogle kan det desværre være ret stressende at rejse. Man kan lide af flyskræk, have svært ved at forstå sproget, eller man kan fare vild i et fremmed lands offentlige transport system. Og så kan det bare være rigtig dyrt at rejse, hvis man ikke er opmærksom på, hvordan man kan spare penge under rejsen.

I denne artikel deler jeg mine 10 bedste rejsetips, der forhåbentligt vil hjælpe jer til at spare både penge, mad og bekymringer. Du kan gøre brug af tipsene uanset, om du skal på solferie eller storbyferiekærestetur eller familieferie. Så læs med her.

10 rejsetips til ferien

With her by my side this vacation will be great

 

Lej ikke bilen i lufthavnen

Billeje er nok en af mine mindst yndlingsting ved at rejse. Der er så mange gebyrer, depositumer og betingelser forbundet med at leje bil på ferien, at det kan være svært at gennemskue, hvor meget billejet egentligt kommer til at koste. Jeg har dog et lille trick til at spare penge, når du lejer en bil. Afhenter du lejebilen i lufthavnen, betaler du i nogle tilfælde op til 20% mere for bilen. Overvej derfor, om du i stedet kan komme billigt med en lufthavnsbus til nærmeste større by og hente bilen der i stedet.

Og kan jeg jo lige bemærke, at hvis du alligevel lejer en bil på din ferie, kan du spare mange penge ved at bo lidt ude fra byen eller stranden. Med egen bil er det jo dejligt nemt at komme til stranden eller byen alligevel. Jeg har for eksempel været rigtig glad for at bo i en lille, lokal landsby på midt Santorini og så køre ud til stranden.
Har du lejet bil på storbyferie og insisterer på at bo i byen, skal du lige være opmærksom på, om dit hotel har en (gratis) parkeringskælder. Ellers kan det både være dyrt, stressende og tidskrævende at skulle finde en parkeringsplads i byen.

Enjoying road trip.

 

Køb entrebilletter på forhånd

Når man endelig er ude at rejse, skal man have så meget ud af ferien som muligt. Det kan derfor være frustrerende at bruge tid på at stå i kø. Jeg anbefaler derfor at købe entrebilletter til de seværdigheder, du gerne vil se, på forhånd. Så kan springe billetkøen over. Ofte er der også penge at spare ved at bestille entrebilletter på forhånd. Vil du for eksempel invitere familien i Bonbon-Land her til sommer, kan du købe entrebilletterne på forhånd lige her og spare 32% af den normale pris.

frau_pisa_turm_476860759 – Copy

Il Duomo e la Torre

Tjek nærtliggende lufthavne

Jeg kommer også ind på dette i min artikel med tips til at finde billige flybilletter. Men tippet fortjener at blive gentaget. Har du set dig lun på et bestemt rejsemål, kan det godt betale sig at tjekke, hvilke lufthavne, der ligger i nærheden. Da lufthavnen i Firenze er forholdsvist lille, er det ofte dyrt at flyve dertil. Du kan derfor med fordel flyve direkte med Ryanair til lufthavnen i Bologna. Herfra kan du køre eller tage toget til Firenze på cirka halvanden time.

Tag på en hop on/off sightseeing bus

Du har helt sikkert set de (oftest) røde turistbusser, der kører i mange europæiske storbyer. Når jeg er på storbyferie i en ny by, bruger jeg oftest den første feriedag på sådan en bus for at danne mig et overblik over byen. Herfra kommer du nemlig nemt rundt og ser hele byen på kort tid samtidigt med, at du får fortalt gode historier om byen af guiden. Og så kan man oftest hoppe af og på disse busser, som det passer en. Så du får faktisk ubegrænset transport med i billetprisen.

White bus on the road shutterstock_176895743

 

Veksl penge på destinationen

Det er vigtigt at have gyldige kontanter på dig, når du lander i et fremmed land. Men især hvis du rejser til Østeuropa, kan jeg dog anbefale kun at veklse en smule valuta hjemmefra og så hæve resten, når du er nået frem til destinationen. Da jeg for nyligt rejste til Rumænien, fik jeg meget mere valuta for kronerne ved at veksle i Rumænien end hjemmefra.

euro-money_shutterstock_633

American-Breakfast-shutterstock_656812231-2

Spis morgenmad hjemmefra

Noget af det dyreste ved at rejse, er næsten at spise på restaurant hver dag. Kan du derfor lave din egen morgenmad, anbefaler jeg det stærkt. Der er ingen grund til at betale et par hundrede kroner for røræg og en kaffe latté, når du nemt selv kan lave det.

I mange storbyer (som for eksempel Berlin, Rom og Paris) finder du desuden masser af vandstationer, hvor du kan genopfylde en medbragt vandflaske. Miljø- og budgetvenligt!

Køb et dagskort

Roma Pass, Barcelona Card eller Paris Pass? Der kan være masser penge at spare med disse turistpas, der kan købes online til langt de fleste storbyer i Europa. Turistpassene varierer i de forskellige byer, men oftest giver de adgang til ubegrænset offentlig transport samt heftige rabatter på attraktioner, restauranter og butikker.

I Barcelona koster et 3-dages pas 45 euro og giver besparelser på op til 350 euro.

Sagrada Familia Cathedral in Barcelona iStock_000069446845_Large-2

 

Pak i vakuumposer

Jeg er selv rigtig god til at pakke så meget tøj, at kufferten har svært ved at lukke. Få dog plads til meget mere tøj ved at pakke tøjet i vakuumposer. Så fylder det næsten ingenting. Vakuumposerne er især gode til kør-selv ferier, hvor du selv skal medbringe sengetøj og strandhåndklæder. Så bliver bilen nemlig hurtigt fyldt op.

På hjemmesiden Rejsegear.dk, får man 4 vakuumposer i forskellige størrelser fra 79 kroner. Køb dem lige her.

shutterstock_145225978

Hent Microsoft Translator app’en

Der findes heldigvis masser af gode apps og hjemmesider, man kan bruge til at oversætte, hvis man står i udlandet og ikke helt forstår det lokale sprog. Google Translate er en klassiker, men jeg er for nylig blevet rigtig for at bruge appen Microsoft Translator. Med appen er det muligt at tage et billede af et menukort eller et helt brev, hvorefter appen kan oversætte teksten på billedet. Så slipper du for selv at taste hele brevet ind i appen. Du tager bare et billede af brevet, og så bliver det oversat. Du kan også bruge appen til at optage tale og få det oversat.

Girl texting on smartphone iStock_000071647839_Full-2

Blev medlem af loyalitetsprogrammer

Som mit sidste rejsetip, anbefaler jeg alle, der rejser meget at melde sig ind i par af flyselskabernes loyalitetprogrammer. Du har sikkert hørt om dem. Som medlem af et af disse programmer opsparer du point hver gang du køber flybilletter hos flyselskabet. Når du har opsparet et bestemt antal points, kan du købe billige flybilletter eller opgradere til business class for dine point. Mange flyselskaber er gode til at samarbejde med andre firmaer, så medlemmer desuden opsparer point for eksempel ved at leje bil eller at booke et hotel hos en samarbejdspartner. Jeg er selv medlem af SAS EuroBonus og Norwegian Reward. Andre loyalitetsprogrammer kunne være Air France og KLMs Flying Blue, British Airways’ Avios eller programmet Miles and More, som du kan optjene points til med både Lufthansa, Swiss og Miles and More Airlines.

Airplane flying in the sky at sunset with vapor trails

Det var mine 10 rejsetip til ferien. Jeg håber, at de kan hjælpe dig til både at spare tid og penge. Kender du flere gode tips, som jeg har overset? Del gerne dine erfaringer i en kommentar.