Der er mange spændende berømte pladser at besøge i verden, men hvilke er de vigtigste at se? Her har jeg lavet en top 10 med et godt bud!

Der er så mange berømte pladser i verden – næsten hver stor by har en, og de er alle et besøg værd, men der er visse af dem, som du helt klart bør besøge mindst én gang i dit liv. Her har jeg samlet dem på en top 10! Fra den berømte Times Square i New York til Grand Place i Belgien – dette er nogle af de mest cool pladser i verden. Måske har du allerede set nogle af dem?

10. Grand Place, Bruxelles

Hvis du er i Bruxelles, kan du nærmest ikke undgå at ende ved Grand Place på et tidspunkt. Pladsen ligger i hjertet af byen og har været på UNESCOs kulturarvsliste siden 1998. Grand Place skuffer aldrig, den imponerer altid med dens smukt designede bygninger, som oplyses om aftenen. Hvis dette ikke er nok til at imponere dig, kan du hvert andet år i august beundre et kæmpe tæppe af blomster, som fylder hele pladsen. Det er du bare nødt til at se!

Brussels_floral_carpet_B-707x421

Find hoteller i Bruxelles

9. Det Gamle Torv, Prag

Hvis du allerede har været i Prag, ved du, hvor pæn den gamle by er, men det sande højdepunkt er det gamle torv, hvor den verdenskendte Tyn-katedral er at finde. Det bedste at gøre er at sidde på en café og studere alt det, der sker omkring dig, men du må naturligvis ikke glemme at kigge op og se det middelalderlige astronomiske rådhusur – den er ikke til at overse, da den altid er omringet af turister.

Prague_old_town_square_panorama-707x525

Find hoteller i Prag

8. Piazza San Marco, Venedig

Mange mennesker associerer Piazza San Marco i Venedig med én ting – duer! Hvis du ikke kan lide fuglene, løber du muligvis ind i problemer her, for den berømte plads er fyldt med dem. Men ud over fuglene er der virkelig nogle imponerende bygninger her, eksempelvis Markus-katedralen og Palazzo Ducale. Hvis du skal til Venedig, bør du lægge vejen forbi.

piazza-san-marco (1)

Find hoteller i Venedig

7. Den Røde Plads, Moskva

Den Røde Plads er en af det allermest imponerende pladser i verden med den betagende St. Basils katedral på sydsiden af pladsen. Katedralen og dens farverige kupler udgør sandsynligvis en af de bedste fotomuligheder i hele Moskva, og masser af turister tiltrækkes hvert år. Det gamle historiske museum og Kazan-katedralen er også et besøg værd.

moskau

Find hoteller i Moskva

6. Times Square, New York

Times Square i New York er en af de mest berømte pladser i verden, og den tiltrækker millioner af besøgende hvert eneste år. Det er ganske forståeligt, for med de mange store LED-reklameskilte og videoer på storskærme bliver man nærmest tryllebundet. Der er næppe en anden plads i verden lige så farverig og levende som Times Square. Pladsen er særligt fyldt med mennesker om aftenen – der er folk over det hele… Det kan være ret overvældende, men det er alt sammen en del af oplevelsen af Times Square! Det er også ret cool, at butikkerne omkring pladsen har åbent til kl. 2 om natten, så alle shoppeglade mennesker er i deres rette element.

urlaubsguru.de_times-square-new-york-707x471

Find hoteller i New York

5. Trafalgar Square, London

Trafalgar Square i London er et absolut must-see, og pladsen vinder især på sin unikke atmosfære. Den centrale plads er et yndet mødested for lokale og for duer. I midten af pladsen står Nelsons søjle til ære for den britiske helt, Lord Nelson, som spillede en stor rolle i søslaget ved Trafalgar. Herfra kan du også let komme til både Covent Garden og trendy Soho, som særligt er et besøg værd om aftenen.

london

Find hoteller i London

4. Plaza de Mayo, Buenos Aires

Plaza de Mayo er hjertet af den argentinske hovedstad, Buenos Aires, og byder på flere interessante attraktioner. Ved siden af Buenos Aires katedral finder du også rådhuset, Cabildo-bygningen og nationalbanken. Derudover er de smukke parkomgivelser dejlige at slappe af i, når du har brug for at samle energi.

plaza

Find hoteller i Buenos Aires

3. Plaza de la Constitución, Mexico City

Plaza de la Constitución eller Zócalo i Mexico City er en af verdens største pladser. Historiske bygninger såsom Mexico City-katedralen og Palacio Nacional omgiver ydersiden og i midten af pladsen er der et kæmpe nationalt flag, som udgør en skarp, farverig kontrast til de grå fortovsfliser.

zocola

Find hoteller i Mexico City

2. Peterspladsen, Rom

Peterspladsen i Rom er sandsynligvis kun et navn for mange, men det er faktisk, hvor Peterskirken står. Kendt for sin kæmpe størrelse og store søjler, som står i midten. Fra kuplen i toppen af Peterskirken har du perfekt udsigt over pladsen og kan tage gode billeder. Det betyder ingenting, om du er religiøs eller ej, du må ikke gå glip af Peterspladsen!

petersplatz

Hoteller i Rom

1. Den Himmelske Freds Plads (Tiananmen), Beijing

Sidst, men ikke mindst, har vi Den Himmelske Freds Plads i Beijing i Kina – pladsen er med side 40 ha den største plads i hele verden. Der er mange historiske monumenter her, som er virkelig interessante, selv hvis du ikke er vild med historie. Pladsen har en barsk historie, men på trods af det er den superinteressant at besøge, så du må absolut lægge vejen forbi, når du er i Beijing.

beijing

Find hoteller i Beijing

Har du allerede besøgt nogle af disse berømte pladser? Måske er de nu på din bucket list, eller måske kender du andre spændende pladser, som du synes burde have en plads på listen. Smid en kommentar, jeg er spændt på, hvad du synes!